Sigurd Næsgaard, Sigurd Nielsen Næsgaard, 25.2.1883-26.2.1956, psykolog. Født i Øster Svenstrup ved Hjørring, død i Kbh. (Østervold), urne på Bispebjerg kgd. N. tog lærereksamen fra Silkeborg seminarium 1905, studentereksamen fra Døckers kursus 1908, magisterkonferens i filosofi med psykologi som hovedfag 1915, dr.phil. fra Kbh.s univ. 1922 på en afhandling om Bevidsthedens Form (tysk oversættelse samme år). N. var lærer ved Kbh.s skolevæsen 1908-10, manuducerede til filosofikum ved Kbh.s univ. i ca. 20 år, praktiserede som psykoanalytiker i Kbh. fra slutningen af 1920erne til sin død. N. forelæste ved Kbh.s univ. som privatdocent. Han deltog med flid og stor iver i den akademiske og den offentlige debat om emner i relation til filosofi og psykologi, den frie skole, psykoanalyse og eksistentialisme. N.s begejstring for sin lærer i en grundtvigsk friskole og påvirkningen fra professor Harald Høffding i studieårene kunne spores gennem hele hans liv. I 1920erne var han en varm forkæmper for den frie skole. Han inspirerede til en afprøvning af de nye skoletanker i praksis (Vanløseforsøgene) og udgav 25.2.1928 det første nummer af Den frie Skole som 1940 afløstes af Pædagogisk-psykologisk Tidsskrift, som 1953 blev til Dansk pædagogisk tidsskrift. 15.10.1928 startede han et kursus for børnehavelærere hvor de nye opdragelsesprincipper skulle anvendes over for voksne. Inspireret af Sigmund Freuds bøger og i begejstring for det arbejde han så den schweiziske præst Oscar Pfister udføre som psykoanalytiker begyndte han som den første i Danmark at anvende den psykoanalytiske behandlingsmetode. En kvindelig kleptoman blev henvist til ham af politiadvokat Harald Prytz og behandlet med godt resultat. Freuds teorier var blevet modtaget med stor skepsis af fagfolk i Danmark. Den måde hvorpå N. fremlagde disse teorier i skrift og tale skabte begejstring og varm tilslutning fra nogle og afstandtagen, vrede eller forargelse hos andre. I slutningen af 1940erne blev N. stærkt optaget af Søren Kierkegaard. Eksistentialismen kom til at præge N.s opfattelse af psykoanalytisk teori og hans praksis. Trods skiftende tyngdepunkter i N.s aktiviteter er der en klar linje i hans synspunkter. Han gik imod alt hvad der kunne blokere menneskers livsudfoldelse. Frihed kunne udløse de kræfter i mennesket som ydre autoriteter, traditioner, fordomme og krav om lydighed havde undertrykt. Frihed ville ikke føre til kaos, men frigøre menneskets muligheder for at forme en social struktur. Fejlforvaltning af vore "stamdrifter" var N.s forklaring på sjælelige lidelser, kriminalitet, mangel på livsglæde og mange legemlige sygdomme. Den frie skoles opdragelse og ophævelsen af blokeringer skabt under opdragelsen i forsøg på tilpasning af børn og voksne til de gældende normer i samfundet ville skabe livsglæde og udløse menneskets skabende evner. Mange kunstnere – forfattere og malere – blev inspireret af N. og søgte behandling hos ham. N. var en flittig skribent. Han udgav 32 bøger og talrige tidsskriftafhandlinger hvoraf skal nævnes Fremtidens Skoler, 1925, Moderne Skoletanker, 1929, Psykoanalyse. Seksualitet og Intelligens, s.å., Psykoanalyse I–II. 1933, Lærebog i mental hygiejne og psykoanalyse, 1949, En psykoanalyse af Søren Kierkegaard, 1950 og Vore sindssygdomme, 1955.

Familie

Forældre: gårdejer Martin Nielsen N. (1847-95) og Else Margrethe Larsen (1848-86). Gift 4.2.1914 i Kbh. (Vartov) med lærer, senere håndarbejdsinspektør ved Kbh.s skolevæsen Anna Kristensen Gade, født 23.8.1885 i Måbjerg, død 23.8.1975 i Kbh., d. af gårdejer Søren Kristensen G. (1850-1916) og Else Marie Odgaard (1860-1935).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Jo Jacobsen i Sex og samf. VII, 1938 31-33. Sofie Rifbjerg i Dansk pædagogisk t. I, 1953 126f. Lone Erritzøe sst. XXVII, 1979 146-53. Ivan Rønn i Ålborg stiftstid. 22.2.1953. [J. Møller Nielsen] i Socialdemokraten 25.2.1953. C. C. Kragh-Muller sst. 28.2.1956. Leif E. Christensen i Information 28.7.1954. Hj. Helweg i Politiken 3.1.1956. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig