Maren Sørensen, 12.7.1882-4.7.1957, sygeplejerske. Født i Ål ved Varde, død i Haderslev, begravet i Lønborg. S.s forældre var hedebønder. Som barn var hun i pleje hos bedsteforældrene og farfaderen fyldte hendes fantasi med bibelhistorie, eventyr og myter. Ni år gammel kom hun ud at tjene, var skolekammerat med J. Th. Arnfred og da hun havde passet sin mor under dennes sidste sygdom følte hun det som et kald at skulle være sygeplejerske. Efter en tid på Janderup højskole blev hun uddannet på Skt. Lukasstiftelsen 1905–06 og var 1906–09 sygeplejerske i Strøby. Men inspireret af Niels Dael (Liselund) og frimenigheds-præst L. B. Povlsen (Bovlund) ville hun hellere arbejde i Slesvig, kom 1909 til Visby, Tønder og derfra efter opfordring fra den nordslesvigske kvindeforening 1912 til Flensborg hvor hun med bolig i Holbøl virkede til 1920, optaget af at hjælpe med sygepleje, med at skaffe mad og tøj og ikke mindst blev hun en sjælesørger der altid søgte at bringe trøst og opmuntring i danske hjem som led under krigen ("altid maatte jeg finde derhen, hvor Sorgen var; derfor maatte jeg have Glæden med mig"). 1920 fik hun en ny livsgerning som leder af Børnenes helsehjem i Sdr. Vilstrup nær Haderslev; det optog børn fra både nord og syd for grænsen, og gennem årene – til 1946 – blev hun plejemor for mere end 8000 slesvigske børn. Hjemmet fungerede kun om sommeren, og i vinterhalvåret arbejdede S. – fra 1922 med udgangspunkt i Valsbøl – atter blandt de sydslesvigere som, trods dyb skuffelse over afstemningsresultatet i anden zone, ville fastholde deres danskhed. Ulønnet, hun levede af sommerens indtægter, gjorde hun til 1940 en meget betydelig indsats i store dele af Sydslesvig. I Valsbøl fik hun 1923 indrettet en mødesal i en gård, siden bygget det smukke forsamlingshus Valsbølhus med kirkesal og bolig til hende selv; Niels Dael foretog 1930 indvielsen, og S. holdt mange foredrag, prædikede og tog til alters; hendes grundtvigsk farvede, noget sentimentale og sværmeriske forkyndelse gjorde dybt indtryk på mange, i øvrigt over hele Danmark, og 1940 præsteviedes hun af Niels Dael i Havrebjerg frimenighedskirke. Men samtidig blev hendes arbejde i Sydslesvig umuliggjort af krigen, og da kun 1945 vendte tilbage var det uden tvivl med håb om at skulle være dansk præst i Valsbøl. Men det lykkedes ikke; forholdene var nu helt forandrede. Hun "fandt ikke fodfæste" og følte sig ikke hjemme i det nu stærke danske røre i egnen. 1947 ansatte Dansk kirke i udlandet en dansk præst i Valsbøl, og hun trak sig tilbage til Sdr. Vilstrup.

S. var en stærk personlighed. Hun var i vide kredse meget beundret, næsten dyrket, mens andre så mere kritisk på hende. Det er dog helt ubestrideligt – hvad Vilh. la Cour skrev ved hendes død – at hun "på det kristne, det folkelige og humanitære felt har udført en ganske enestående pionergerning i både Nord- og Sydslesvig". 1934 blev hun æresmedlem af Dansk sygeplejeråd, og på hundredårsdagen, 12.7.1982, afsløredes på Folkehjem i Åbenrå et billede af S., malet af Viggo Kragh-Hansen.

Familie

Forældre: Jacob S. (1842–1921) og Ane Cathrine Nielsen (1849–1900). Ugift.

Udnævnelser

R. 1952.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Børnenes helsehjem gennem 25 år 1920–45, 1945. [Vilh. la Cour] i Grænsevagten XXXIX, 1957 271f. J. Gormsen i Folk fra Ribe amt, red. H. K. Kristensen, 1962. Valsbøl menighed gennem 50 år, red. M. Salomonsen, Valsbøl 1973. Niels Bøgh Andersen: Fiskersøn fra Aventoft, 1974 131f. H. C. Clausen i Sønderjysk månedsskr., 1982 169–75. – Båndoptagelser med M. S. i bl.a. Esbjerg bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig