Fr. C.E. Nielsen, Frederik (Friederich) Carl Emil Nielsen, 28.1.1769-20.12.1851, veterinær. Født på Augustenborg, død i Kbh. (Fred. hosp.), begravet sst. (Garn.). Allerede fra ungdommen var N. indstillet på at tage embedet som stutmester ved det kgl. frederiksborgske stutteri i arv efter faderen der havde sørget for at sønnen fik en så god hippologisk uddannelse som det dengang var muligt at få. Efter studentereksamen 1787 fra Fr.borg læste N. til dyrlæge og tog veterinæreksamen 1790, foretog 1791 en længere rejse med studieophold ved veterinærskolen i Wien og besøgte det preussiske hovedstutteri i Trakehnen som han senere udførligt beskrev i en beretning i Phys. oecon.med.chir. Bibliothek I, 1794. Ved hjemkomsten blev han ansat som dyrlæge ved Fr.borg-stutteriet. 1796 foretog han sammen med professor Erik Viborg og grev L. Reventlow en hesteindkøbsrejse til Polen og Moldau. 1797 var han i Spanien for at købe 255 får og 45 væddere til Skæferiet Esrom. Der næredes derfor store forhåbninger til ham da han 1798 overtog stut-mesterembedet. Viborg skrev i sin historiske udsigt over Danmarks hesteavl (1800 s. 43: "Stutterivæsenet bestyres af Kundskabsmænd, og de kongelige Stutterier forvaltes af Sagkyndige, som have faaet videnskabelig Opdragelse. Man gaaer med sikkre og stærke Skridt fremad til Hesteavlens Forbedring ...". Desværre gik det anderledes. Fr.borg-stutteriets sørgelige nedgangsperiode i slutningen af 1700-tallet fortsattes, frugtbarhedsprocenten faldt stadig, og endelig kom i 30erne den litterære hestefejde (anglomanien) med stærk kritik af stutteriet og Danmarks landhesteavl. En betænkning der blev afgivet af en kommission nedsat 21.1.1832 for at overveje midler til at råde bod på stutteriets forfald synes at have været årsag til at N. 1833 søgte sin afsked. Hans stutterivirksomhed har været meget forskelligt bedømt; det er vanskeligt at fælde dom om de mange forhold der medførte stutteriets tilbagegang der endte med dets opløsning 1862. I Nye landoeconomiske Tidender IV, 1822 har N. skrevet om schweizer- og tyrolerkvæg og anbefalet at det indførtes i Danmark. I Veterinairselskabets Skrifter III, 1818 gav E. Viborg og N. en officiel beretning om frugtbarheden i Det kongl. frederiksborgske stutteri. – Justitsråd 1812

Familie

Forældre: overjæger, senere stutmester Nicolai N. (1737-98) og Friederike Henriette Wagrien (1747-1811). Gift 19.9.1794 i Ramløse med Petrine Sophie Lakier, født 5.2.1771 i Ramløse, død 22.5.1846, d. af sognepræst Peder Baggesen L. (1732-1820) og Lucie Thomine Bortigh (1737-1814, gift 1. gang 1758 med fuldmægtig Jacob Christensen Quist, død 1760). – Far til N. P. N. (1795-1860).

Udnævnelser

.-DM. 1809. R. 1811.

Ikonografi

Miniature.

Bibliografi

Carl Lindberg Nielsen i Pers. hist. t. 9.r.II, 1929 97 (geneal.). G. W. Schrader og Ed. Hering: Biogr.-lit. Lexicon der Thierarzte, Stuttgart 1863 300. J. Jensen: Det kgl. Fr.borgske stutteris hist., 1910 78f 85 112f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig