Valdemar Stribolt, 15.12.1868-19.9.1907, veterinær. Født i Kbh (Garn.), død på Oringe, begravet på Frbg. (Solbjerg). Allerede som ung veterinærstuderende viste S. en særlig interesse for det bakteriologiske studium, og det var da også på dette område han straks efter dyi lægeeksamen 1889 søgte sin livsgerning. S. blev professor B. Bangs mangeårige medarbejder, først 1889 som assistent ved den stationære medicinske klinik, senere fra 1893 i dobbeltstillingen som assistent ved forsøgslaboratoriets bakteriologiske afdeling og ved veterinærfysikatet. 1903–06 bestred S., indtil han blev syg og døde, stillingen som docent i beslaglære ved højskolen. S. havde ikke fået nogen god skoleuddannelse som bakteriolog, men hans interesse og medfødte snilde gjorde sig hurtigt gældende og gav ham en fremtrædende plads blandt danske veterinærbakteriologer. B. Bang fremhæver sit intime samarbejde med S. der havde en væsentlig andel i de af Bang publicerede undersøgelser over nekrosebacillen og kastningsbacillen idet han bl.a. gjorde et par opfindelser der fik betydning for dyrkningsforsøgene med anaerobe bakterier. B. Bang skriver i sin nekrolog over S. (Maanedsskrift for Dyrlæger XIX, 1907–08 177–81): "Uden hans energiske Arbejde var der ikke kommet meget ud af Studiet af den smitsomme Kastnings Aarsagsforhold".

Sammen med Valdemar Henriques konstruerede S. en praktisk centrifuge til bakteriologisk laboratoriearbejde, og i fællesskab foretog de indgående forsøg for at tilvejebringe et selvregulerende pasteuriseringsapparat, en opgave hvis løsning ville have været af stor betydning for tuberkulosebekæmpelsen. Litterært arbejde lå i de yngre år ikke rigtigt for S.; dog skrev han i Maanedsskrift for Dyrlæger (IV-V, 1892–94) et par mindre afhandlinger om bringebyld og stråle-kræft hos hesten. Senere udfoldede han på et helt andet område en livlig litterær virksomhed idet han 1901 til fordel for jerseyracen stærkt kritiserede de hidtidige kvægavlsprincipper der byggede på de store kvægracer. S. fremsatte sine meninger i en artikel i Maanedsskrift for Dyrlæger (XIII, 1901–02) Er de raadende Principper i vor Kvægavl rigtige? Kort efter fulgte sst. et indlæg om Mælkeaarens Betydning som Malketegn. Heraf opstod en polemik i Maanedsskrift for Dyrlæger, Ugeskrift for Landmænd (1901–04), i landbrugsblade og i pressen, og S. blev en kendt og omstridt mand. Han studerede i disse år energisk avls- og rentabilitetsspørgsmål, skrev artikler og holdt foredrag. 1904 udgav han den talentfulde bog Principperne i vor Kvægavl. I striden om avlsprincipperne havde S. i hovedsagen ret og hans kritik var til gavn for kvægbruget, men denne rastløse virksomhed tog på hans nerver der allerede var stærkt påvirket ved hustruens sygdom og død, og i efteråret 1906 blev han uhelbredeligt sindssyg.

Familie

Forældre: guide i generalstaben, senere toldkontrollør i Kbh. Ludvig Christian S. (1838–1904) og Amalie Adolfine Jacobsen (1841–1917). Gift 1. gang 6.10.1899 i Hillerød med Anne Marie Fasting, født 14.10.1874 i Hillerød, 19.2.1902 på Frbg., d. af dyrlæge Hans Christian F. (1845–1902) og Nanna Mathilde Amalia Aabye (1844–1920). Gift 2. gang 5.4.1904 i San Francisco med Jenny Linda Jone Swanberg, født 16.9.1875 i San Francisco, d. af godsejer, forretningsdrivende Charles Olaf S. til Svartingstorp i Sverige og Jone Sophia Wirt.

Ikonografi

Foto (Danm.s vet.- og jordbrugsbibl.).

Bibliografi

S. O. Fasting: Slægten Fasting i Danm., 1929 37. St. Friis i Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1858–1908, 1908 285f. B. Bang i Månedsskr. for dyrlæger XIX, 1907–08 177–81. Samme i Medlemsbl. for den da. dyrlægeforen. VI, 1923 111–16.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig