C. F. Heerfordt

C. F. Heerfordt, Christian Frederik Heerfordt, 26.12.1871-1.3.1953, øjenlæge. Født i Terndrup, død i Bonn. H. blev student 1889, privat dimitteret, tog medicinsk eksamen 1896, erhvervede 1900 den medicinske doktorgrad på en anatomisk afhandling om epitelial muskulatur i regnbuehinden. Han studerede oftalmologi som assistent ved københavnske øjenklinikker samt i udlandet 1902–12. Han praktiserede i Kbh. fra 1903 og oprettede 1915 en privatklinik i Roskilde, 1918 specialistanerkendelse i oftalmologi. – I sin første livsperiode udfoldede H. en stor virksomhed som videnskabelig forfatter, hans afhandlinger er prægede af stor originalitet, ikke mindst hans disputats, men også de betydelige arbejder om gonoreumatisk øjenbetændelse og 1906 om kombinationen af spytkirtel- og regnbuehindebetændelse – en lidelse der bærer hans navn. Også hans store, men i øvrigt meget omstridte arbejder om årsagen til grøn stær bør nævnes. 1910 var han derfor en kvalificeret ansøger til professoratet i oftalmologi ved Kbh.s universitet hvor dog den langt ældre M. Tscherning blev foretrukket. -Ved siden af sin videnskabelige virksomhed var H. en energisk arbejder i lægekollegiale spørgsmål. Han var medlem af Foreningen af yngre lægers bestyrelse fra stiftelsen til 1907 og i de sidste år foreningens formand. På hans initiativ fik denne organisation et stærkt fagforeningsmæssigt præg der bragte så godt som alle ikke nedsatte læger til at samles i denne forening. Med held førtes kravet om bedre levevilkår for hospitalskandidaterne frem, og da dette 1908 resulterede i en konflikt med Kbh.s kommune, ledede han foreningens kamp på en sådan måde at konflikten kunne afsluttes med et gunstigt resultat, uden bitterhed mellem de to parter. -1912 afbrødes H.s videnskabelige bane pludselig ved et voldsomt sammenstød med flertallet af hans fagkolleger i anledning af en række samtidige artikler i de københavnske dagblade omhandlende H.s arbejder om grøn stær og disses betydning. Efter en til dels meget bitter polemik i fagpresse og dagblade trak H. sig ud af videnskabeligt og fagkollegialt samarbejde. I mellemkrigsårene søgte han at skabe forståelse for en politisk organisation af Europas nationer og søgte på rejser kontakt med ledende politikere. Herom udgav han pjecerne Et nyt Europa I, 1924 og II, 1926. Han var medlem af Foreningen Nordens repræsentantskab.