Harriet Førslev, Harriet Maybell Førslev, 4.8.1906-11.9.1971, flyver. Født i Mølholm, Vinding sg., Vejle amt, død i Kbh., begravet i Søllerød. F. var handelsuddannet på Niels Brocks handelsskole 1925. Ægteskabet med den daværende flyverkaptajn vakte hendes interesse for flyvning, hun tog 1932 certifikat som privatflyver i England (den eneste mulighed dengang) og blev Danmarks første kvindelige flyver. I 1937 og 38 blev hun i Tyskland (Grunau) uddannet som svæveflyver og engagerede sig stærkt som fortaler for denne sport for hvilken hun havde stort talent idet hun skrev artikler, holdt levende, medrivende foredrag og gav opvisninger. Hun var sekretær i Dansk svæveflyver union 1940– 45, medlem af Kongelig dansk aeroklubs bestyrelse i samme tidsrum, blev æresmedlem af Norsk aeroklub og fik Danske flyveres sølvplakette. 1953 blev hun æresformand i Kvindeligt flyverkorps som hun havde bidraget stærkt til at få oprettet. F. var en renlivet, uforfærdet og varmhjertet personlighed, noget af et forbillede for mange unge i slutningen af 30erne og i besættelsesårene. Hun delte sin mands uudslukkelige kundskabstørst, sprognemme og eventyrtrang som bl.a. fik afløb i en 420 døgns tur verden rundt i bil efter hans afsked.

Familie

Forældre: grosserer Anders Lassen Bertelsen (1862-1942) og Kornelia Bertelsen (1872-1931). Gift 24.12.1930' med Christian F., født 27.1.1891 i Sneslev, Førslev sg., død mellem 21.1-31.3.1959, s. af gårdejer Jacob Hansen og Louise Schou.

Ikonografi

ikonografi/> Foto.

Bibliografi

Berl. tid. 17.11.1937. Søndags-BT 13.2.1951. Berl. tid. 12.9.1971.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig