A.E. Sørensen, Adolf Ejler Sørensen, 19.9.1896-20.11.1974, skibsreder, konsul. Efter realeksamen i Svendborg blev A.E. Sørensen først hjælpelærer på Thurø før han blev ansat som toldmedhjælper i Marstal og Svendborg 1914–18. Han forlod dog toldetaten og nedsatte sig som mægler og reder i Svendborg. Under første verdenskrig havde der været hausse i dansk skibsfart, men da efterkrigskrisen satte ind, måtte mange af bl.a. de dyrtbyggede sydfynske træskibe sælges til udlandet, til Sverige og Finland. Her så A.E. Sørensen en mulighed. Han gik fra hus til hus og tegnede aktier og parter så Sydfyn kunne bevare noget af områdets søfartstradition. Inden udgangen af 1920erne stod han som landets største sejlskibsreder. Næsten alle fartøjer blev ejet af et særligt aktieselskab eller partrederi, A.E. Sørensen stod for drift og befragtning.

Allerede i 1930erne lagde A.E. Sørensen grunden til rederiets Grønlandsfart som det første private rederi i moderne tid. Den sejlads udviklede sig efterhånden til en bærende kraft for rederiet. Sidst i 1930erne påbegyndte Sørensen en modernisering al skibene. Sejlskibenes tid var forbi, og motorsejlere og dampskibe kom til. Efter krigen blev overgangen til full-powered motorskibe først for alvor indledt. Det var moderne mindre motorskibe beregnet til sejlads på verdenshavene. Foruden grønlandssejlads fik A.E. Sørensen opbygget en fast sejlads på Falklandsøerne i Sydatlanten. A.E. Sørensen forstod til fulde at benytte gode tider til konsolidering og forsigtig udbygning samt reducere når fragtraterne faldt. Efter krigen blev en række af de mange små rederiaktieselskaber der var bygget op om enkelte skibe slået sammen. Formålet var ikke blot at rationalisere, men også at skabe grundlag for den omtalte anskaffelse af større og mere moderne skibe af coaster-typen, udrustet til sejlads på verdenshavene. Herefter blev rederiaktieselskaberne Concordia og Britannia en meget vigtig del af A.E. Sørensens virksomhed. I de senere år ejede han et stigende antal af de skibe han administrerede.

I en årrække var A.E. Sørensen formand for Rederiforeningen af 1895, de mindre rederes organisation. Han havde fra sin tidligste ungdom gået ind for den konservative politik og var i mange år formand for såvel Svendborg bys som Svendborgkredsens konservative vælgerforening. 1943 blev han indvalgt i byrådet hvor han var medlem uafbrudt til 1967, og 1958–67 viceborgmester i Svendborg. A.E. Sørensen var en årrække formand for Svendborg Bank, formand for byens handelsstandsforening, for handelsskolen og for Hotel Svendborg samt i bestyrelsen for Svendborg Skibsværft. Han var tillige medlem af direktionen for Fyns kommunale Telefonselskab og i bestyrelsen for Svendborg navigationsskole. Han var også medlem af en række ministerielle kommissioner og udvalg, således af Thyborønkommissionen og af handelskommissionens skibslåneudvalg og af kommissionen for revision af skibsregistreringsloven, af fragtnævnet og af udvalget vedr. besejling af Grønland samt af bestyrelen for Arktisk institut og for Stiftelsen Georg Stages minde. Siden 1950 var A.E. Sørensen vicekonsul for Finland. 1955 købte han Tiselholt gods på Sydfyn.

Familie

A.E. Sørensen blev født på Thurø, døde i Svendborg og er begravet på Thurø kirkegård. Forældre: skibsfører Martin Sørensen (1863–1941) og Hanne Nielsine Husfeldt (1867–1948). Gift 28.11.1920 i Thurø kirke med Sigrid Andersen, født 16.10.1901 på Thurø, d. af skibsfører Simon Peter Andersen (1870–1952) og Jørgine Marie Jørgensen (1872–1962).

Udnævnelser

R. 1947. R1. 1956.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Børsen 19.9.1946., 17.9.1966 og 26.8.1968 (interview). F. Holm-Petersen og Kaj Lund: Et Svendborg rederi, 1959. Berl. tid. 22.11.1974. Jyllandsposten s.d. Bernhard Hansen: En skibsreders saga, 1974. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig