Carl Christensen (børnehjemsforstander)

Carl Christensen, Carl Frederik Christensen (-Ordrup), 22.11.1846-9.3.1916, børnehjemsforstander, forfatter. Født på Stampen i Jægersborg Dyrehave, død i Ordrup, begravet sst. Efter skolegang på Christianshavn og konfirmation kom C. i tobaksarbejderlære i Kbh. og havde selvstændig forretning 1873-74. I sin fritid kom han ind på søndagsskolearbejde, bl. a. sammen med pastor Ove Hohlenberg på Østerbro, og anden frivillig lærergerning for børn, og 1874 opgav han sin forretning og blev for at forøge sine kundskaber og med lærergerning for øje elev på G. Rodes højskole på Skovgård i Ordrup hvor hans hustru samtidig blev medhjælper ved husgerningen. 1876-78 var han lærer her og 1875-91 ved den af H. C. Frederiksen oprettede skole sst. Han viste stor evne til at vinde børnene for sig, særlig ved sin mundtlige fremstilling af sagnhistorien, og samtidig var han skolen en god praktisk hjælper. Han og hans hustru optog efterhånden flere og flere hjemløse børn i deres hjem, og heraf udviklede sig børnehjemmel Christianshvile i Ordrup som C. fra 1889 til sin død ledede med stor dygtighed og offervilje og ofte under vanskelige økonomiske forhold. Samtidig virkede han bl.a. sammen med L. Budde for børnesagen og hævdede herunder særlig værdien af de små børnehjem som et betydningsfuldt led i samfundets omsorg for nødstedte børn ved siden af private plejehjem og større opdragelsesanstalter, således i det votum som han og Budde o. a. medlemmer af kommissionen angående statstilsyn med børneopdragelsen af 1893 afgav i denne kommissions betænkning (1895). C. var en af stifterne af Dansk børnehjemsforening og dens formand fra oprettelsen 1901 til 1916 samt medstifter af børnesagens fællesråd der oprettedes 1903 med det formål at fremme samarbejdet mellem de forskellige organisationer inden for børnesagen. C.s kærlighed til børnene og hans ønske om at bringe mennesker i det rette forhold til dem førte ham ind på en ret omfattende litterær virksomhed idet han 1887- 1909 udgav tidsskriftet De Hjemløse der bl.a. skildrede skikkelser inden for filantropien, ligesom han udsendte en række skrifter blandt hvilke kan fremhæves Et Stykke Skoleliv i Nutiden, 1881, Lokkeduer, Fortællinger og Skitser, 1899, Dr. Barnardo, 1908, Hyrderne ved Bethlehem. Et Juledigt, 1910, Enkle Toner. Sange, 1912 og En Nat i godt Selskab. Pædagogiske Fragmenter i Fortællingsform, 1913.