A. Svendsen

A. Svendsen, Anders Svendsen (-Tune), 26.11.1843-1.11.1912, landbrugs-skoleforstander. Født på Stenmarksgård, Kværkeby sg, død i Tune, begravet sst. Efter barneskolen var S. hjemme ved landbruget, besøgte 1861–62 Hindholm højskole, arbejdede atter i hjemmet og var påny på Hindholm 1866–67. På skolen traf han Chr. Christensen, og de to unge besluttede at læse videre på landbohøjskolen, og 1869 blev S. landbrugskandidat. 1869–71 ledede han og Christensen en landbrugsafdeling på Hindholm, men derefter flyttede de til Tune og begyndte 1871 Tune landboskole efter at Chr. Richardt havde måttet opgive at drive højskole her. Under S.s ledelse blev Tune landboskole hurtigt stærkt søgt og skolen fik især i 70erne og 80erne overordentlig betydning for den unge generation af sjællandske landmænd. Ligesom J. C. la Cour på Lyngby landboskole byggede S. og Chr. Christensen på folkehøjskolens grund. Historie, kunst og myter havde deres plads i undervisningen, og S. var selv en fremragende fortæller og fortolker af de nordiske myter. Det stærke, almene højskolepræg hindrede dog ikke skolen i at markere sig i den faglige udvikling. S. underviste i husdyrbrug og var en stadig fortaler for den da omdiskuterede stærke fodring med store kvanta kraftfoder og roer til malkekøerne. Tune landboskole fik derfor en fremtrædende plads i den landbrugs-omlægning der fandt sted i disse årtier og selve skolens navn blev nærmest et program med stor vægt på den intensive animalske produktion. Skolens ry styrkedes, da tidsskriftet Vort Landbrug begyndte at udkomme fra 1882 med skolens lærere som bidragydere. S. var en fortrinlig faglærer og en afholdt skoleleder. Tune fik i modsætning til skolen i Lyngby et socialt jævnere præg der appellerede til gårdmandsbefolkningen, og skolen i Tune havde et klart venstrepræg i de politiske kampår. 1874–80 var S. formand for Ramsø-Tune herreders landboforening der udviste stor aktivitet og som den første landboforening organiserede fællesindkøb af foderstoffer, kunstgødning og frø. 1880–86 var han medlem af GI. Roskilde amtsråd. – S. ramtes endnu ikke 40 år gammel af sygdom og var svækket resten af sin levetid, og 1896 trak han sig tilbage fra forstanderposten. Han blev boende ved skolen og tog del i dens liv til sin død. S. skrev Fodringslæren, 1886 (9. udg. 1911), Praktisk Vejledning ved Fodermidlernes Anvendelse til Malkekvæg, 1888 (5. udg. 1905) og Kvægavl og Kvægopdræt, 1893 (5. udg. 1912), og sin forstandertid beskrev han i Tune Landboskole 1871–90, 1890 og senere i Tune Elevers Aarsskrift 1905–08. – S. var førstemanden blandt sin generations højskolelandmænd der selv udgået af bondebefolkningen udøvede en betydelig indflydelse i de år hvor dansk landbrug gennemgik sin omlægningsproces fra vegetabilsk til animalsk produktion.