Dansk Biografisk Leksikon

C.J. Tind-Christensen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

C.J. Tind-Christensen, Christian Johannes Tind-Christensen,  3.7.1883-29.10.1950, forstander. Født i Hindbjerg ved Kellerup, død i Ribe, begravet sst. T.-C. fik præliminæreksamen 1899, derefter praktisk uddannelse i landbrug og gartneri, kom på landbohøjskolen og blev landbrugskandidat 1905. Hin var assistent ved Lyngby forsøgsstation 1905, lærer ved Forsinge landbrugsskole 1905–06 og ved Sorø husholdningsseminarium 1906–07, assistent ved Studsgård forsøgsstation og i Hammerum hrd.s landboforening samt lærer ved Borris landbrugsskole 1907–08, assistent ved Staiens moseforsøg ved Herning 1909–16, afdelingsbestyrer samme sted 1916–23 og forstander for Statens marskforsøg ved Ribe fra 1923. På stationen ved Herning gennemførte T.-C. et stort antal forsøg med kultivering og dyrkning af mosejord, vandstandsregulering, kalkning og gødskning, hvorom han har skrevet beretninger i Tidsskrift for Planteavl. Da landets marskarealer blev stærkt forøgede efter genforeningen oprettedes Statens marskforsøg ved Ribe 1923 med filialstation ved Højer og som leder af forsøgene har T.-C. indlagt sig stor fortjeneste. Kalkning, mergling, gødskning og de forskellige kulturmetoder og afgrøder blev prøvet; på hans initiativ anlagdes mergelbane i Ribemarsken, veje byggedes og forbedredes, og det lykkedes efterhånden at finde midler til en rationel opdyrkning og udnyttelse af marsken. Han var formand for Hammerum herreds landboforenings plante-avlsudvalg fra 1929, sekretær for Ribe og omegns mergelselskab og medlem af vadehavs-udvalget fra 1941. Han blev 1947 medlem af sluseudvalgene for Ringkøbing fjord og Nissum fjord. T.-C. var medlem af Ribe byråd 1933–43 og formand for Ribe radikale venstreforening fra. 1938.

Familie

Forældre: gårdejer Jørgen Christensen (1828–1900) og Maren Eriksen (1843–1919). Navneforandring 26.4.1933. Gift 10.5.1912 i Ålborg med Kristine Nielsen Sæderup, født 6.2.1890 i Nyrup ved Ribe, d. af kreaturkommissær Søren Nielsen S. (1855–1929) og Ane Kirstine Christensen (1863–1937).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Ugeskr. for landmænd LXXXVIII, 1943 484 og XCV, 1950 761.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
mergelbane
jernbane, som udelukkende eller fortrinsvis anven ...Artikel i Den Store Danske
præliminæreksamen
(1. led af fr. préliminaire 'indledende, forberede ...Artikel i Den Store Danske
Højer
tysk: Hoyer, by i det sydvestlige Sønderjyll ...Artikel i Den Store Danske
landbrugskandidat
betegnelse indtil 1961 for agronom . ...Artikel i Den Store Danske
kultivering
præparation af jord med det formål at lette dyrkning ...Artikel i Den Store Danske
Hammerum
stationsby 5 km øst for Herning; 3061 indb. (200 ...Artikel i Den Store Danske
Borris
stationsby 10 km øst for Skjern; 810 indb. (201 ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
AkMil
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki