Jørgine Abildgaard, Jørgine Nielsen Abildgaard, 21.11.1893-9.1.1962, forstander for gymnastikhøjskole, frimenighedspræst. Født i Brunde, Skjold sg. ved Horsens, død på Ålborg amtssygehus, begravet på Skjold kgd. A. stammede fra de "stærke jyder"s egn og slægt. Hendes hjem var dybt præget af den grundtvigske højskole. Hun var som ganske ung ivrig gymnast. Som 17-årig blev hun elev på Sorø højskole og drømte allerede da om at blive gymnastiklærerinde. I de følgende år søgte hun ved siden af deltagelse i hjemmets arbejde – på korte kursus – at uddanne sig til delingsfører. Afgørende blev mødet med Elli Björkstén og hendes finske kvindelige gymnaster ved idrætsstævnet i Kbh. 1914. A. var vinteren 1915–16 elev på den udvidede højskole i Askov, hvor Ingeborg Appel var den inspirerende leder af den kvindelige gymnastik. Næste år tog hun det etårige kursus på statens gymnastikinstitut for derefter at vende tilbage som Askovelev i to vintre (1917–18 og 1918–19). Blandt kammeraterne den sidste vinter var delingsfører Anna Krogh der var fra samme egn. A. blev derefter lærerinde på Vivild højskole og på Hadsten højskoles kursus. Det sidste sted sammen med Anna Krogh. De besluttede – om muligt – at arbejde sammen. 1924 købte de højskolen i Snoghøj og i maj 1925 blev Snoghøj gymnastikhøjskole indviet. De to ledere supplerede hinanden godt og arbejdede udmærket sammen. De så det som deres opgave at indføre Elli Björksténs gymnastik i Danmark, men samtidig ville de holde højskole på dansk og grundtvigsk vis. Elli Björkstén var grebet af skønheden i den græske kunst. I sin gymnastikundervisning var hun præget af den store svenske gymnastikpædagog P. H. Ling, men han nåede kun at udforme mandsgymnastikken. Elli Björkstén mente at da kvinden både fysisk og psykisk var anderledes end manden burde også hendes legemsøvelser være det. Elli Björkstén arbejdede under devisen: "Det er vor opgave at arbejde med sindet gennem legemsøvelser." Det kunne de to forstanderinder på Snoghøj underskrive. Deres syn var at mennesket er et guddommeligt kunstværk. A. var et særpræget og strålende menneske med kunstnersind, ubøjelig vilje og meget stærke følelser. Hun brændte efter at vidne om det livssyn og den tro der bar hendes gerning. 1933 blev den smukke kirke – bygget efter Lønborg-Jensens tegning – taget i brug til daglig morgensang og søndagsgudstjeneste. Som regel prædikede hun selv. Skulle der være altertjeneste blev der oftest sendt bud efter Aage Møller hvis fasttømrede gundtvigske, folkelige og kirkelige syn A. heltud delte. Da loven om kvindelige præster endnu ikke forelå, og A. selv ønskede at uddele nadveren blev der dannet en frimenighedskreds omkring skolen med hende som præst. Da skolen blev en selvejende institution trak Anna Krogh sig tilbage. A. holdt ud et års tid mere til 1958. Der var ingen til at løfte arven, men et smukt helstøbt og betydningsfuldt kulturarbejde for dansk ungdom var fuldført. A. udgav sammen med Anna Krogh øvelsessamlinger til brug ved gymnastikundervisning samt Digte, 1936 og Min sjæl lov Herren, 1940.

Familie

Forældre: ejer af Abildgård Rasmus Nielsen (1852–1926) og Anna Sørensen (1859–1926). Ugift.

Ikonografi

Portrætteret på gruppebillede af Anna E. Munch, 1941. Foto.

Bibliografi

J. A. Erindr. og vision, 1962. – N. C. Jehrbo: En gammel slægt fra Bjerre herred, 1922. Holger Kjær i Snoghøjbogen, 1958 5–13 og i Højskolebladet, 1962 41 766. Aage Møller m.fl. i Snoghøjbogen, 1962. J. Th. Arnfred i Norden og Europa, 1975 52–58.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig