Niels Johannes Holm, 3.3.1778-26.5.1845, forstander i brødremenigheden, salmedigter. Født i Farup, Vester Vedsted sg. ved Ribe, død i Christiansfeld, begravet sst. Hjemmet var fattigt, og 1793 blev H. sat i handskemagerlære. I Christiansfeld blev han draget ind i brødremenigheden og opholdt sig 1794– 1805 i Neuwied og Gnadau, men blev 1801 på grund af sin lyst til musik og dans udelukket af menigheden; han bevarede dog stadig den troens og kærlighedens varme som især kom til orde i brødremenighedens nadverfællesskab og var 1808–11 huslærer hos den herrnhutisksindede provst J. F. Boesen i Vigerslev, 1811–13 var han huslærer i Seest præstegård og 1813–16 lærer ved privatseminariet i Løjt. 1816 blev han genoptaget i menigheden og virkede til 1820 som lærer ved menighedens kostskole i Fulneck; fra kendskabet til vækkelsen i England stammer hans store interesse for ydre mission. 1820–34 var han brødremenighedens forstander i Oslo, udfoldede en flittig forfattervirksomhed, mest af opbyggelige bøger, samarbejdede med den herrnhutiske biskop P. O. Bugge i Trondheim, men mødte ellers modstand i præsteskabet; derimod støttedes han af de verdslige myndigheder, nok mest fordi han søgte at modvirke det norsknationale svenskerhad; han kom da også i konflikt med den nationale vækkelses førende mænd. Som sjælesørger betød han meget for de teologistuderende, og han søgte at skabe nærmere kontakt mellem haugianere og herrnhuter; det lykkedes kun delvis, men ved sit blad for ydre mission opnåede han en for den senere udvikling betydningsfuld forbindelse mellem de to kredse. Længe var H. hjerteligt forbundet med W. A. Wexels, men da denne sluttede sig til N. F. S. Grundtvig (der var kritisk overfor brødremenigheden) kom det 1831 til brud, og den norske grundtvigianisme sagde fra overfor H. 1834–45 var H. dansk aftensangsprædikant i Christiansfeld og hans anseelse var stor i alle danske herrnhutiske kredse, men også nu fik han den begyndede nationale vækkelse og dermed den danske grundtvigianisme imod sig. H. fastholdt sin kærlighed til al ydre mission, især var han optaget af arbejdet i Vestindien, men det som især har bevaret hans navn er den anonymt udgivne salmebog Harpen, 1829. I den nuværende danske salmebog er han repræsenteret ved en række oversættelser og tre originale salmer, deriblandt den typisk herrnhutiske Hvor salig er den lilleflok.

Familie

Forældre: skrædder, sidst i Tyrstrup, Johannes Clausen (1748–1812) og Karen Nielsdatter (1745–1805). Gift 5.5.1820 i Christiansfeld med Maria Augusta Gjerling, født 16.8.1783 i Göteborg, død 6.5.1866 i Christiansfeld, d. af købmand Anders G. og Anna Maria Thyberg.

Bibliografi

Jens Holdt: N. J. H. 1778–1845, 1937 = Bibi. Norvegiæ sacræ XIV. F. O. Overgaard og A. Pontoppidan Thyssen: De senere jyske vækkelser, 1970 = Vækkelsernes frembrud i Danm. V.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig