Lars Frederiksen, 5.8.1835-16.3.1893, friskolelærer, gårdejer. Født i Ryslinge, død på Bredballegård ved Vejle, begravet i Ryslinge. F.s hjem, i hvilket han var eneste barn, var stærkt påvirket af Vilhelm Birkedal og Christen Kold. Påvirkningen var ikke ensidig, Christen Kold henviste ofte i sine højskoleforedrag til "Frederik Larsens kone i Ryslinge" og hendes visdomsord. Vinteren 1849-50 gik F. i skole hos Kold da denne var huslærer hos Birkedal. 1851-52 var han den eneste fra denne private skole der fortsatte i Kolds første højskole i Ryslinge der bestod af 12 elever. F. har i sine erindringer fortalt om disse to vintre med kritik og kærlighed. Han blev sat i gang af Kold, men mistede efter eget sigende også jordforbindelsen og blev først revet ud af sit tungsind da han 1853-54 var elev på Rødding højskole hvor landbrugs-undervisningen gav ham lyst til at arbejde praktisk igen. Dette ophold bragte ham i nogle år i modsætning til Kold, mens F. arbejdede hjemme på gården i Ryslinge og som landvæsenselev på Lykkesborg ved Bogense. Alvorlig sygdom (sukkersyge) standsede hans landbrugsarbejde, og Kold satte ham da i gang med en lille friskole i Båring 1858. F. var med til at danne Selskabet for den danske almueskole 1857 der byggede på Kolds friskoleideer, og støttede samme år Kold og hans bondehøjskole i Dalby med avisindlæg og støtteadresse, da den blev angrebet af den dertil oprettede Landboforening for Hindsholm. De sidste år af Kolds levetid var de nære venner. 1859 var F. mellemmand mellem Rødding og Kold, da det første fri- og højskolelærermøde skulle arrangeres på Kolds højskole. 1861 overtog F. fædrenegården i Ryslinge på grund af forældrenes svagelighed, og da han selv ikke var stærk nok til at drive gården, solgte han den et par år efter og virkede nogle år som friskolelærer i Ryslinge. Han var medlem af sognerådet i Ryslinge og i en periode sognerådsformand. 1887 købte han Bredballegård ved Vejle. F. er blevet beskrevet som "en af de første bønder der fik sin udvikling gennem højskolebevægelsen" (Poul Bjerge) og som en mand, der hele sit voksne liv var "delt mellem at være bonde og lærer" (P. Thomsen). Han tilhørte førstegenerationen af friskolelærere der var direkte uddannet af Kold, og han vedkendte sig altid denne inspiration, selvom han forholdt sig kritisk til den. Efter 1870 tilsluttede han sig Det forenede venstre, men advarede dette parti mod at blive udelukkende "politisk" og "socialt" glemmende den grundtvig-koldske højskoletraditions vægt på "det menneskelige" og "det åndelige" som grundlag for arbejde i samfundets tjeneste.

F.s betydning som iagttager og beskriver af den første generations friskole- og højskolearbejde ses af trykte og utrykte erindringer (Et Bidrag til Folkehøjskolens Historie, Højskolebladet 1892, Fra dreng til mand og stadierne derimellem. Årbog for Dansk Skolehistorie 1978). I tidsskriftartikler har F. på lignende vis beskrevet de samme emner (For Idé og Virkelighed 1871, 1872, Nordisk Maanedsskrift 1873, Dansk Folkeblad 1879, 1880, 1881, Højskolebladet 1881, 1884, 1885, 1889, 1890 og Aarbog for dansk Kulturhistorie 1893). F. havde desuden ambitioner om at blive en anerkendt folkelig historieskriver. Denne ambition er lykkedes bedst i de bøger, han udgav om samtidige begivenheder. Hans bog om friskolens tidlige historie (Friskolebevægelsen i 1852 og de følgende Aar, 1885) er et gedigent arbejde, byggende på samtidige beretninger. Det samme gælder hans beretning om dannelsen af Ryslinge valgmenighed med Vilhelm Birkedal som valgmenighedspræst, en valgmenighed han selv havde været med til at danne (Den kirkelige Bevægelse i Ryslinge fra 1849 til 1868, 1880). Af mindre historisk betydning er hans bøger om folkehøjskolens historie og de nationale bevægelser i Sønderjylland (Fra Folkehøjskolen, 1876, Den folkelige Vækkelse i Danmark, 1878, Folkelivet i Danmark og Sønderjylland 1766-1866, 1881). Ligeså vidner hans utrykte afhandling Landboreformerne i 1788 ved 100 Aars Jubilæet mere om hans store flid og historiske interesse end om hans evner til at give en samlet historisk oversigt. Hans optegnelser af folkeminder er indgået i Svend Grundtvigs samlinger af danske folkesagn.

Familie

Forældre: gårdmand Frederik Christian Larsen (1804-66) og Johanne Povelsdatter (1811-92). Gift 18.10.1859 i Ryslinge med Hansine Nikoline Christensen, født 10.6.1838 i Hårslev, Odense amt, død 21.11.1918 på Frbg., d. af væver Christen Hansen (1806-91) og Karen Marie Hansen (1811-87).

Bibliografi

L. F.s erindr, i Højskolebl. 1892 140-44 168-73 og i Årbog for da. skolehist, 1978 57-70. – P. Thomsen i Højskolebl. XVIII, 1893 449-54. Roar Skovmand: Folkehøjskolen i Danm. 1841-1892, 1944. Friskolen gennem 100 år, ved A. Ankerstrøm I, 1946 46-49; III, 1949 31f. Højskolens ungdomstid i breve, udg. R. Skovmand I, 1960 224; II, 1960 216f (brev fra L. F.). Johs. Pedersen: Fra friskolens og bondehøjskolens første tid, 1961 = Kirkehist. studier 2.r.II. – Manus. m. utrykte erindr. på Institut for da. skolehist., Emdrupborg. Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig