Agnete Bertram, 8.10.1893-14.3.1983, gymnastikpædagog. Født i Kbh. (Johs.), død i Kbh. (Lundehus), urne på Vestre kgd. B. blev student 1912 fra Kruses skole og cand. mag. i dansk, engelsk og gymnastik 1920. Hun begyndte at undervise i gymnastik 1915 og vakte straks ved sin første opvisning 30.5.1918 stor opmærksomhed. 1920 blev hun ansat som leder af de kvindelige studenters gymnastik, og s.å. oprettede hun Agnete B.s kvindegymnastikskole hvortil 1929 knyttedes et uddannelseskursus for lærerinder. Dansk kvindegymnastik kan før B. betragtes som modereret mandsgymnastik. Hun frigjorde sig fuldstændig fra mandsgymnastikken, og dermed opstod en ny æra i dansk kvindegymnastik hvis virkninger spores langt ud over landets grænser. Hendes gymnastik er bygget på Lings grundtanke, den systematiske gennemarbejdning af legemet, men hendes personlige indsats er at hun i overensstemmelse med kvindens anatomisk-fysiologiske og psykologiske særpræg har skabt den kvindelige bevægelsesform i gymnastikken. Hun lægger den største vægt på gangen som den grundlæggende bevægelsesform og søger at overføre gangens lovmæssige sammenspil på de gymnastiske øvelser. Gymnastikteoretisk er B. i overensstemmelse med J. Lindhard hvad angår dagsøvelsens opbygning og anstrengelseskurven. Inddelingen af øvelsesstoffet falder i fire afdelinger: 1) stående øvelser, 2) balance- og andre koordinationsøvelser, 3) siddende og liggende øvelser samt 4) bevægelser under gang, løb og hop. Samtlige øvelser er kendetegnet ved at være baseret på de egenskaber man ønsker at opnå; formålet med spændbøjninger er således formgivende rettet mod en god holdning ligesom hævøvelser sigter mod styrke, åndedrastsøvelser mod sundhed og ordningsøvelser mod disciplin. Statisk betonede øvelser tillægges mindre vægt til fordel for æstetisk velgennemtænkte bevægelser under musikledsagelse. Kun få steder findes Bertramgymnastikken endnu bevaret i rendyrket form. Til gengæld mærkes indflydelsen tydeligt på mange retninger inden for den nutidige rytmiske gymnastik der adskiller sig ved en mere vidtdreven anvendelse af ubundne former og gennem en stærkere betoning af det bevægelses-dynamiske.

B.s mange publikationer grupperer sig inden for forskellige emner som her eksemplificeres ved få udvalgte titler. Hjemmegymnastik, 1927 og Bevægelseslove, 1937 kan betragtes som en almen indføring i hvad gymnastikken bør indeholde, mens Naturlig Gymnastik for Kvinder, Midler og Metode, 1932 og Ligevægtsøvelser, 40 øvelser på bom, 1956 i højere grad illustrerer den gymnastikundervisning som B. står som eksponent for. Musikbog 1–3, 1928–30 omtaler brugen af forskellige klassiske musikstykker til gymnastik for voksne og børn, og børnegymnastikken findes endvidere behandlet i Børnegymnastikplaner, 1929 samt Børnegymnastik, øvelser og planer for alderen 4–15 år, 1953. Emnet sygegymnastik berøres i Om gymnastisk Behandling af Astmapatienter, 1935 (Ugeskrift for Læger) og Benene og holdningen, 1957 (Helse och arbete). Den seneste bog, Et gymnastisk skriftsprog, 1966 er et metodisk forslag til en bevægelsesterminologi.

Familie

Forældre: arkitekt ved statsbanerne Arnold Viggo Eduard B. (1863–1915) og Astrid Susanne Wesenberg (1864–1930). Gift 10.2.1925 i Kbh. (b.v.) med gymnastikinspektør N. C. D. Petersen (på dåbsattest: Pedersen), født 29.4.1892 i Svendborg, død 10.9.1975 i Kbh. (gift 1. gang med Bodil Jørgensen, ægteskabet opløst 1925), s. af skibskaptajn Jens Lauritz P. (1859–1942) og Sophie Marie Danielsen (1857–1939).

Udnævnelser

R. 1958.

Ikonografi

Foto.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig