Dansk Biografisk Leksikon

Anna Hald Terkelsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Anna Hald Terkelsen, Anna Kristine Hald Terkelsen,  22.12.1894-8.7.1982, højskoleforstander. Født i Vrigsted ved Horsens, død i Vedbæk, begravet i Asserballe. H.T. opvoksede i et hjem hvor familiemedlemmerne i høj grad inspirerede hinanden til kulturelle aktiviteter. Det var især broderen – kunstmaleren Peder Hald – og søsteren – oldtidsforskeren Margrethe Hald – der kom til at spille en stor rolle for hende. H.T. fik sin uddannelse gennem forskellige skoleophold bl.a. på Askov højskole, hvorefter hun virkede som lærer i dansk og håndarbejde bl.a. på Sorø og Roskilde højskoler. 1923-57 var H.T: og hendes mand forstanderpar på Danebod højskole på Als hvor hun fik rig lejlighed til at arbejde for en højnelse af faget håndarbejde. Hun ønskede at det blev anset for et kulturfag og gik derfor ind for en bedre uddannelse af lærerinderne. 1932 blev hun på et årsmøde i Foreningen for høj- og landbrugsskoler medstifter og første formand for højskolernes håndarbejdsudvalg der skulle fremskaffe nye og bedre materialer til undervisningen i håndarbejde på høj- og efterskoler. Margrethe Christiansen blev sekretær og Margrete Drejer den kunstnerisk ansvarlige samt leder af de lærerindekurser som H.T. argumenterede så kraftigt for. 1938 var H.T. medstifter af foreningen Sønderjydsk hjemmevæv der endnu arbejder for at udbrede kendskab til og højne standarden inden for hjemmevævningen. Hun skrev sammen med Charlotte Rud og Anna Næsgaard bogen Sy og sømme, 1948. H.T. har givet meddelelser til Nationalmuseets etnologiske undersøgelser samt skrevet forskellige artikler i Danebod højskoles årsskrift, bl.a. 1931, 1934 og 1977.

Familie

Forældre: gårdejer Rasmus Ole Pedersen (1861-1900) og Johanne Marie Lauesen (1872-1947). Gift 17.9.1920 i Vrigsted med højskoleforstander, cand.teol. frede T., født 23.2.1894 i Ørre ved Herning, død 22.12.1958 på Finseniristituttet, Kbh., s. af valgmenighedspræst Enevold T. (1863-1935) og Katrine Kjerkegaard (1870-1963). – Søster til Margrethe Hald.

Bibliografi

Minna Holm Kragelund i Nationalmuseets arbejdsmark, 1971 33-46.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Kristine
se Christine . ...Artikel i Den Store Danske
Vedbæk
by ved Øresundskysten i Rudersdal Kommune nord ...Artikel i Den Store Danske
håndarbejde
kvindeligt håndarbejde , arbejde med stof o ...Artikel i Den Store Danske
Margrethe
Margrete , i formen Margaretha et af middela ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
MinKr
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki