Christen Kold, Christen Mikkelsen Kold, 29.3.1816-6.4.1870, højskoleforstander, friskolemand. Hjemmet var meget nøjsomt, men moderens milde sind og evne til at fortælle sagn og eventyr kastede glans over hans barndom og fik varig betydning for hans tillid til den mundtlige skildring. Han viste sig hurtigt uegnet til at gå i lære hos faderen og blev i stedet "omgangslærer" ved Fårtoft almueskole. Ved sin rolige holdning og livfulde fortælleevne lykkedes det den 16-årige Christen Kold at styre også de store drenge, og han fortsatte nu som lærer indtil han 1834 blev optaget på Snedsted seminarium, hvor bl.a. den grundtvigske P.K. Algreen fik stærk indflydelse på ham.
Et møde med lægprædikanten Peter Larsen (Skræppenborg) vakte ham til sværmerisk kristendom der medførte brud med hans kæreste. Efter dimission 1836 blev han huslærer i Solbjerg præstegård på Mors, derefter vikar i Øster Jølby. Men han vakte uvilje ved at deltage i gudelige forsamlinger, og da han også af seminariets ledelse var blevet betegnet som et menneske der lod sig lede mere af følelser end fornuft, opnåede han ikke ansættelse i den offentlige skole.
Ivrig læsning af B.S. Ingemanns historiske romaner gav hans følelser stærk national retning der yderligere styrkedes, mens han var huslærer hos den vestslesvigske storbonde Knud Knudsen i Forballum 1838–41. Den grundtvigske præst i Ribe Ludvig Chr. Müller opmuntrede hans lyst og evne til at fortælle for børnene i stedet for at lade dem lære udenad. Men da myndighederne fremdeles krævede Balles Lærebog lært udenad, og han afviste, nægtede man ham påny ansættelse i den offentlige skole.
Han tog til Kbh. for at lære bogbinding, hørte N.F.S. Grundtvig prædike og fik kendskab til hans tanker om en folkehøjskole. En ansættelse hos pastor L.D. Hass i Mjolden, Vestslesvig, der drog til Lilleasien som missionær, førte Christen Kold til Smyrna hvor han efter et brud med præsten søgte at ernære sig som bogbinder. 1847 vendte han tilbage til Danmark, ifølge hans egen beretning til fods fra Triest til Thisted med en trækvogn efter sig.
Ved krigens udbrud 1848 meldte han sig frivilligt, men viste sig uegnet til soldatertjeneste og blev igen huslærer, denne gang i en vestjysk præstegård hvor han læste Grundtvigs Haandbog i Verdenshistorien som nu afløste Ingemanns romaner. Fra 1849 blev han huslærer hos præsten Vilhelm Birkedal i Ryslinge, hvor han samtidig holdt efterskole for drenge og historiske lørdagsforedrag for byens unge karle. Fra Ryslinge kom Christen Kold i nærmere forbindelse med Grundtvig og hans vennekreds og nu modnedes tanken om et egentligt højskolearbejde. Han erhvervede et hus på Ryslinge mark og efter en samtale med Grundtvig, bl.a. om den rette aldersgrænse for højskoleelever, begyndte han 1851 med økonomisk støtte fra Grundtvig og hans venner sin folkehøjskole i Ryslinge. Året efter begyndte han en fri børneskole i Dalby ved Kerteminde og flyttede 1853 højskolen hertil. 1862 fik han opført en ret stor skolebygning i Dalum ved Odense, og her virkede han til sin død. Trods modstand og økonomiske vanskeligheder voksede hans højskole både i omfang og ry, og den fik banebrydende betydning for en række af de følgende årtiers højskoler. 1863 begyndte han at holde sommerskole for unge piger. Han overførte Grundtvigs tanker til jævn, folkelig praksis.
Alligevel er hans skolehistoriske indsats oprettelsen af friskolen, den egentlige forældrekredsskole. Mange af hans elever, bl.a. Klaus Berntsen, blev friskolelærere i Christen Kolds ånd, og hans "metode", den frie, beåndede fortælling, en videreførelse af den gamle almues fortællekunst, bredte sig fra friskolerne til den offentlige skole.
Hans skoletanker og hans selvbiografi rummer en særpræget blanding af stærk selvfølelse og enfoldig kristentro med geniale børne- og ungdomspsykologiske iagttagelser. Han fik varig indflydelse i højskolen i et halvt århundrede efter sin død, og i friskolen og folkeskolen er den koldske pædagogiks eftervirkninger næppe endnu udtømt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.