Johs. Novrup, Johannes Bondesen Novrup, 4.5.1904-27.12.1960, højskoleforstander. Født i Alslev, Varde, død i Birkerød, begravet på Alslev kgd. N. voksede – ligesom folkeoplyserne J. Th. Arnfred, Hans Lund og H. K. Kristensen før ham – op i Vardeegnens landsbymiljø med dets rodfæstethed og åbne horisonter. Hjemmet var oprindelig højskolepræget, og faderen en flittig lokalhistoriker, hovedbestyrelsesmedlem af Danmars lærerforening og ivrig deltager i sognets liv. Under indflydelse af C. Skovgaard-Petersens indremissionske virke i sognet drejedes hjemmet i denne retning hvilket den unge N. tog afstand fra. 1917 kom han til katedralskolen i Ribe, men det klassisk-sproglige gymnasium føltes som en ørkenvandring. N. kom for livet til at hade klasseundervisning. Oaserne var litteraturlæsning sammen med kammeraten K. Grue-Sørensen og cykelture til møder på Askov højskole og i Skibelund krat. N. blev student 1922 og valgte sammenlignende litteraturvidenskab til studium. Hans magisterkonferensemne 1928 om Nietzsches Opfattelse af det tragiske, trykt 1932, handlede om kulturkritik og det havde han i studieårene været mere optaget af end af litteraturprofessorernes emner, især fængsledes han af en studiekreds ledet af Vilhelm Grønbech. Hans ætsende kritik af den vesterlandske kulturs goldhed virkede sammen med Albert Schweitzers "ærefrygt for livet" inspirerende på N. samtidig med at hans mistillid til dogmatiske opfattelser blev styrket. N.s første artikel, til Askov-tidsskriftet Dansk Udsyn 1924, handlede om Schweitzers kulturfilosofi. I sine senere år oversatte N. en række af Schweitzers skrifter til dansk. Sit eget udsyn udvidede N. allerede i studietiden ved rejser til Wien og Paris, og efter eksamen tog han til Columbiauniversitetet i New York 1929-30, hvortil han havde fået et stipendium. Her studerede han bl.a. amerikansk opdragelsesfilosofi. Hans bog Amerika konstruerer, 1933, indeholdt en skarp analyse og kritik af de teknokratiske tendenser i det amerikanske uddannelsessystem. Som et positivt modstykke hertil kom 1935 N.s tredje bog Mennesket lever.

Imidlertid var N.s eget liv blevet højskolemandens. Ordet skole, sagde han engang, kunne få ham til at gyse; dog ikke når skolen som på højskolen bestod i et oplevelsespræget samspil mellem lærer og elever. Allerede 1928 fik N. tilknytning til Peter Manniches internationale højskole i Helsingør, og 1931 blev han lærer på Askov. På begge skoler følte N. sig i sit es. I Helsingør fik han nær kontakt med en broget elevflok fra fremmede lande. Askov følte han vel tynget af grundtvigianske traditioner, men mødte hos forstanderen, Arnfred, som han kom til at stå nær, et sådant frisind, at han frejdigt kunne udfolde sine særlige evner til stilfærdig men frugtbar vekselvirkning med eleverne. Det skete både i timerne og i hans musikalske hustrus hjem. Det husede hver vinter et hold kvindelige elever. I kirkelig henseende var N. som på andre områder antidogmatisk, men ikke uden religiøse antenner, og som skolemand betragtede han sig som discipel af både Christen Kold og N. F. S. Grundtvig, ikke mindst når det gjaldt Grundtvigs drøm om en højskole for hele folket. – Det var på denne baggrund at N. 1942 blev kaldet til det nyoprettede embede som statskonsulent for ungdomsundervisningen med den opgave at igangsætte et oplysningsarbejde for hele ungdommen på grundlag af undervisningsminister Jørgen Jørgensens nye ungdomsskolelove. I de otte år N. varetog denne post fik han ikke blot med dygtige medarbejdere som K. Helveg-Petersen pustet liv i oplysningsarbejdet blandt unge og ældre, men også skrevet bøger med tilknytning til sit virke: Den ny Ungdomsskole, 1943 og Skoleformer og Skoletanker, 1947. Hertil kom en inspirerende indsats i udvalg og råd, især ungdomskommissionen 1945-52. Det havde dog aldrig været noget livsmål for N. at virke som embedsmand. Han ønskede at vende tilbage til højskolegerningen.

Dertil gav situationen efter krigen N. en særlig baggrund. I de onde år han har skildret 1946 i sit afsnit Fri Oplysning i fjerde bind af det af Aage Friis redigerede Danmark under Verdenskrig og Besættelse, støttede N. helhjertet den holdning der blev indtaget af Dansk ungdomssamvirke. Den militante modstandsbevægelse stod N. fjernt. Til gengæld sluttede han sig varmt til Fredsvennernes hjælpearbejde (fra 1948 Mellemfolkeligt samvirke) og blev 1946 organisationens næstformand. Året efter blev N. leder af UNESCOs første verdenskonference for voksenoplysning i Helsingør. Hans eneste bog på engelsk, Adult education in Denmark kom 1949. Med støtte fra Mellemfolkeligt samvirke fik N. 1950 oprettet Magleås højskole ved Birkerød som selvejende institution. Skolens beliggenhed var romantisk, indrettet på et ældre landsted på brinken mellem Rude skov og Sjælsø. Her trivedes N., hans hustru og deres dygtige medlærere, deriblandt efterfølgeren Poul Dam, med de små elevhold fra alle dele af samfundet, og de opnåede et samspil med eleverne der udvidede horisonten til den store verden. Også fra den kom der elever. Samtidig fortsatte N. i sit forfatterskab den linje der allerede var anlagt før krigen med Propaganda og Opdragelse, 1939 og siden fortsat med Syv Breve til en Ven, 1942 og Samfund og Menneske. 1946. Højdepunkterne i N.s litterære indsats blev hans sidste bøger Erasmus og Jacob, 1952 og Skole og Menneske i en teknisk Tidsalder, 1958. Den Grundtvig-Koldske arv han selv havde del i blev her vurderet i sammenhæng med nutidens vilkår. N. efterlyste også en fornyelse af historieundervisningen, nu hvor den vestlige verden ikke længere var kraftcentret på jorden, men udfordret af den i grunden rigere "tredje verden". Dette syn var i pagt med N.s holdning i Mellemfolkeligt samvirke og i UNESCO af hvis danske nationalkommission han blev medlem 1948. Begge steder hævdede han utrætteligt at det internationale samarbejde måtte ske på lige fod og under lige vilkår. Blandt andet støttede han det af Karl Nielsen ledede Jugend-Europahaus i Hamburg fra 1950, og året efter blev N. formand for UNESCOs internationale institut for pædagogik i samme by. 1955 blev han medlem af regeringsudvalget for teknisk bistand, det senere DANIDA. Næppe var han gået af som statskonsulent før han 1951 blev valgt til næstformand i Foreningen af høj- og landbrugsskoler (til 1953), og 1957 blev han Arnfreds efterfølger som foreningens formand. Forinden var han dog – til Arnfreds og gamle elevers fortrydelse – af Askov højskoles bestyrelse blevet vraget som hans efterfølger på forstanderposten i Askov 1953. Her var der kredse der ikke kunne forsone sig med hans hvasse opgør med den traditionsbestemte højskole i bogen Erasmus og Jacob. Sagen gav genlyd i dagspressen. N.s livssyn er afspejlet i Johannes N. i Tale og Skrift – en bog der var delvis forberedt af ham selv efter at han var blevet ramt af håbløs sygdom. Den udkom året efter hans død. Et centralt kapitel heri, Kunsten at undervise voksne, var tidligere trykt på engelsk og hollandsk. Der var dem der – især i besættelsestiden – kaldte N. en bleg humanist; sådan fremtræder han ikke her, men som humanisten der lidenskabeligt ærer mennesket og bekæmper de kræfter der truer livets kvaliteter.

Familie

Forældre: førstelærer Hans Peder Hansen N. (1889-1944) og Andrea Bondesen (1874-1953). -4.11.1927 på Frbg. med Signe Maria Bodholt Holst, født 2.11.1892 i Cedar Falls, Iowa, USA, død 12.6.1972 på Frbg., d. af bladudgiver, redaktør Martin H. (1856-1932) og Marie Bodholt (1855-1931).

Ikonografi

Portrætteret på Erik Hansens gruppebillede af Askovlærere, 1939 (Askov). Foto.

Bibliografi

J. N. i tale og skrift, 1961 (heri selvbiogr. og bibliografi). – Interview i Politiken 15.11.1942. – Roar Skovmand i Højskolebl. LXXXVI, 1961 3-5. Samme i Folkehøjskolen i Norden. Årbog 1961 95-116. Samme i International review of education, Haag 1962 131-39. Poul Dam i Højskolebl., 1961 5f. K. Grue-Sørensen i Dansk pædagogisk t. IX, s.å. 79-83. Sv. Cedergreen Bech sst. 84f. Karl Nielsen i Dansk udsyn, s.å. 57-65. J. Th. Arnfred: Askov højskole i mands minde, 1965 144-46. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig