Anders Vedel, Anders Aabye Vedel, 2.8.1878-19.1.1939, højskoleforstander. Født i Vejle, død i Skive, begravet sst. Med en enkelt undtagelse havde alle V.s forfædre i lige linje gennem tre hundrede år været præster. Selv valgte V. også teologien som studiefag da han efter opvækst i Torstrup præstegård ved Varde og studentereksamen fra Ribe 1896 kom til hovedstaden. Her blev han snart – ligesom fætteren og vennen Herman Vedel – optaget af Georg Brandes. 1 møderne i den grundtvigsk prægede "studenterkreds" tog han dog ivrigt del, og under påvirkning af Alfred Povlsen som han hørte her besluttede han at gå til højskolen. Da han kom som elev på Ryslinge lagde Alfred Povlsen selv mærke til V.s vågne og energiske væsen: "Der var et uafbrudt Fortissimo over denne spinkle, behændige Krop". Efter sin embedseksamen 1903 virkede han kort tid som lærer og manuduktør i Kbh., men blev allerede 1904 lærer ved Salling højskole og 1906-07 ved Høng højskole. Efter en kort periode som bibliotekar i det sociale sekretariat og bibliotek og med studieophold på Ruskin College i Oxford blev V. 1909-17 lærer ved den åndsbeslægtede Thomas Bredsdorffs højskole i Roskilde. Efter første verdenskrigs udbrud skrev V. ugentlige artikler i Højskolebladet om krigens gang, og 1916-22 redigerede han bladets tillæg Tidens Strøm, med åben horisont og lødig drøftelse af tidens problemer. Det blev en forløber for Askovlærernes Dansk Udsyn fra 1921. Imidlertid var V. 1917 blevet knyttet til Jakob E. Langes Fyns husmandsskole. Allerede som 12-årig havde han i sin fars konfirmandstue hørt Lange holde foredrag om Henry Georges tanker, og de havde siden fængslet ham. Han og Lange kom til at stå hinanden nær. I det sønderjyske spørgsmål var V. en svoren tilhænger af H. P. Hanssen og hans politik. I selve genforeningsåret havde V. hentet sin hustru fra Sønderjylland. Efter Thomas Bredsdorffs død ledede V. Roskilde højskole 1922-25, men med sin hustru som varm støtte overtog han 1925 den skrantende Krabbesholm højskole og vendte dermed tilbage til sit udgangspunkt som højskolemand: Salling. Her følte han sig hjemme. Han var i sit es når han kunne samle sallingboer på den gamle herregård – som han hægede om – og sammen med dem glæde sig over Jeppe Aakjærs hjemstavnsdigtning og det fælles jyske mål. Skolens efterårsmøder samlede altid fuldt hus. Dens elevtal blev aldrig stort, men V. vandt sine elevers hengivenhed, ikke mindst hos de mere modne der søgte skolens præparandklasse. Hans pædagogik var sokratisk og tilskyndede eleverne til selvtænkning.

V. var grundtvigianer for så vidt som han havde fordybet sig i N. F. S. Grundtvigs skrifter og tilegnet sig hans skoletanker. Han var stærkt optaget af hvad der i tiden kunne realiseres af disse tanker, men han slog også til lyd for de nyeuropæiske skoletanker på møder og kurser i hjemland og udland, især 1925-29 og igen 1937 da han var talsmand for Norden ved New Education Fellowship's verdenskongres i Australien. _Her fik V. tildelt en æresdoktorgrad ved universitetet i Perth. Han ønskede at forene det bedste i de nye ideer med kernen i friskolearven. Selv indrettede han på Krabbesholm en "lilleskole" for egne og andres børn, inspireret af de nye skoletanker. Men grundvolden var grundtvigsk. I somrene 1934-35 ledede han efter opfordring fra yngre højskolelærere en studiekreds på Krabbesholm om Grundtvig. Her pegede han på det skarpe skel Grundtvig trak mellem kirkens og skolens opgaver. – Krompromisløst forholdt V. sig da han i april 1933 – efter Hitlers magtovertagelse – sammen med ledende højskolemænd havde indkaldt til fælles nordisk møde i Odense for at tage stilling til nazismen, som han tog absolut afstand fra. Hans kolleger i højskolen kunne undertiden frygte hans ordvalg. De syntes nok han manglede en vis bredde i sit væsen, præget som det var af en klar og kølig kritisk holdning og en til tider studs adfærd. Inden for folkehøjskolen blev han uretfærdigt betragtet som lidt af en outsider. Det samlende i hans holdning var en udogmatisk kristentro parret med humanistisk ildhu i den nødvendige og aldrig nytteløse kamp for frihed og ret mellem folkeslagene. I hans senere år tiltrak præstegerningen ham.

V. var 1922-27 medlem af bestyrelsen for højskolernes og landbrugsskolernes forening. Hans udtræden skyldtes hans indsats for at udrense utidssvarende krigeriske sange af højskolesangbogen. 1910 havde han oversat A. H. Hollmanns Die dänische Volkshochschule. I Povl Engelstoft og Fred. Nørgaards Verdenshistorien fra 1866 til vore Dage (1922) havde han behandlet det britiske rige, og da han – tidligt ramt af dødelig sygdom – lå på hospitalet, nåede han at få skrevet indledningsafsnittet om Grundtvigs højskoletanker til tobindsværket Den danske Folkehøjskole gennem hundrede Aar (1939).

Familie

Forældre: ordineret medhjælper, senere sognepræst, sidst i Korup og Ubberud Kristian V. (1844-1905) og Kristiane Dorthea Aabye (1843-88). Gift 22.5.1920 i Nordborg, Als, med Helene Frederikke Solmer, født 20.10.1895 i Felsted, Åbenrå amt, død 5.5.1978 i Skive. d. af gårdejer Rasmus Jacobsen S. (1862-1931) og Ellen Frederiksen (1863-1950). – Far til Hanne V.

Ikonografi

Ungdomstegn. af H. Vedel. Foto.

Bibliografi

Carl Koch i Højskolebl. XLVII, 1922 983f. Alfr. Povlsen sst. L, 1925 429-32. Helge Skovmand sst. LXIV, 1939 54f. Harald Balslev sst. 70-73. Even Marstrand sst. 73-75. Kn. Hansen sst. CVIII, 1983 539f. Skive folkebl. 19.1.-21.1, og 25.1.-26.1.1939. Peter Frank i Andelsbl. XL, s.å. 120 f. Thyra Solmer Folke i Grundskyld XVI, s.å. 16f. Jakob E. Lange i Dansk ungdom XXXVII, s.å. 37f. Årsskr. for Krabbesholm højskole, s.å. 5-50. P. Tovborg Jensen sst. 1940 23-32. Helge Skovmand i Danm.s folkehøjskole 1844-1944, red. J. Th. Arnfred m.fl., 1944 225f. Roar Skovmand: Højskolen gennem 100 år, 1944 133f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig