Erik Appel

Erik Appel, 2.11.1880-15.3.1964, højskoleforstander, politiker. Født på Rødding højskole, død i Emdrup, Kbh., begravet Rødding frimenigheds kgd. A. levede den første del af sin barndom på Rødding højskole, derefter nær ved Odense hvor familien bosatte sig efter udvisning fra Sønderjylland. A. blev student, privat dimitteret 1900, og cand. mag. i naturfag 1906. Efter et år som elev og medhjælper på Askov højskole var han 1907–13 lærer ved Grand View College i Des Moines, Iowa, USA. Han inspireredes hertil ved sit hjems varme interesse for danske udvandrere - faderen redigerede 1896–1909 Dansk Folkesamfunds blad Kors og Stjerne -. Efter sin hjemkomst 1913 virkede han som lærer ved Roskilde højskole og blev forstander for Rødding højskole da den genåbnedes 1920. Herved blev tråden til fortiden knyttet. En sønnesøn af skolens sidste forstander, Cornelius Appel, og en sønnedatter af en tidligere forstander, Sofus Høgsbro ledede nu Danmarks ældste højskole. A. der 1919 udgav bogen Præsident Wilson var stærkt grebet af dennes tanker om folkenes selvbestemmelsesret. Efter genforeningen fandt han at den gamle nationalitetskamp i Sønderjylland var forbi. Han optog føling med hjemmetyskere der havde planer om at bygge en højskole, men modsætningerne i 1920'ernes Sønderjylland var endnu så stærke at dette ikke kunne accepteres af alle. 1926 opgav han sin forstanderstilling på Rødding, også fordi han hæmmedes af en tiltagende tunghørighed. Han forpagtede Ellehus domæne nær Tønder og fortsatte her sit folkelige og kirkelige arbejde. Han oprettede en fri børneskole, byggede en kirkesal, var formand for Dansk Samfund i Øster Højst sogn og blev en meget skattet taler ved folkelige og kirkelige møder. Han kunne være stejl i sine synspunkter, og hans høje, ranke skikkelse kunne virke utilnærmelig, men hans tale var varm, klar og fængslende, og hans smil brød utilnærmeligheden. – A. opstilledes til folketinget af venstre i Sønderjylland 1935 og sad i folketinget 1939–50. Han talte ud fra en grundtvigsk holdning for frihed i skole- og kirkespørgsmål og mod ethvert tilløb til at begrænse rigsdagens ret til at bestemme over folkekirken. Han rejste 1941 spørgsmålet om kvinders adgang til præsteembeder og udgav 1945 Forslag til en fri dansk lærerskole. Sin uafhængighed af partiholdning viste han ved 1949 at gå imod Danmarks tilslutning til NATO. I bogen Det tyske Mindretals Stilling i Riget gennem 25 Aar, 1946 gjorde han op med den nazistiske periode, skuffet i sine forhåbninger fra 1920'erne. Han gik ind for ophævelse af den skoleordning for det tyske mindretal hans farbroder Jacob Appel havde indført 1920. Tysksindede i Sønderjylland skulle ikke have særstilling i skoleforhold men som andre statsborgere være henvist til offentlige skoler eller egne private skoler. "Lad os sige til det bittert stridende Europa: nu skal der ikke længere være tale om mindretal eller størretai, men alene om folkelig kraft og åben og ærlig tale mellem sidestillede borgere i landene." – 1950 afstod A. forpagtningen af Ellehus og flyttede til Skibelund. Sit sidste år levede han i Odense.