Ernst Trier

Ernst Trier, Ernst Johannes Trier, før dåben: Ernst Salomon, 23.1.1837-29.12.1893, højskoleforstander. Født i Kbh. (Mos.), døbt 8.8.1839 i Gentofte, død i Vallekilde, begravet sst. T. tilhørte både gennem fædre- og mødreslægten det københavnske jødiske aristokrati, moderen var datter af M. L. Nathanson, redaktør af Berlingske Tidende og kunstmæcen. I hjemmet kom digteren Henrik Hertz, en slægtning af moderen, og malerne Vilh. Marstrand og Ernst Meyer. 1855 blev T. student fra Metropolitanskolen og under teologiske studier sluttede han i en grundtvigsk præget kreds "Lille Theologicum" venskab med de senere kendte højskolemænd Ludvig Schrøder, Jens Nørregaard og C. Bågø. På en fodtur i Sydslesvig 1860 fulgtes T. og de to sidstnævnte nogle dage med den unge Georg Brandes der har skildret de unge grundtvigianere. T. opsøgte P. C. Kierkegaard i Pedersborg ved Sorø der førte ham ind i Grundtvigs kirkelige syn. Han sluttede sig til Vartovkredsen, kom jævnligt i den gamle digterpræsts hjem og bevarede en nærmere forbindelse med N. F. S. Grundtvig end nogen anden i sin generation. Efter teologisk embedseksamen 1863 blev T. lærer på Blågård seminarium, men meldte sig ved krigens udbrud 1864 som frivillig. Han blev ansat som feltdegn hos feltprovst Erik Høyer Møller og fik gennem nært samliv med de menige soldater varige indtryk af dansk almue. Under indkvartering i Dalum besøgte han Christen Kold på hans højskole i Hjallese og mødte i præstegården sin "fæstemø", provst Abels datter. Nederlaget på Dybbøl og oktoberfreden hensatte T. i en dyb depression som han overvandt ved en beslutning om at følge Grundtvigs krav om at arbejde for folkeoplysning. I en samtale pegede Grundtvig på Holbæk amt som et sted der havde brug for en højskole. T. fulgte opfordringen og begyndte dristigt at knytte forbindelser i Odsherred og omegn for at finde elever til en skole i Kolds ånd og efter hans mønster. Støttet af pastor V. J. Hoff, Vallekijde, i begyndelsen tillige af Vilh. Beck, Ubby, begyndte han sin højskole på en gård i Vallekilde hvis storstue netop kunne rumme de 30 første elever. Hos sin far og hos venner lånte T. penge til at købe jord i Vallekilde, og 1866 rejstes en smuk skolebygning som i de følgende år udvidedes med nye fløje; 1877 oprettedes en håndværkerskole, senere en sømandsskole. Ved højskolen byggedes en valgmenighedskirke og 1884 indvidedes et stort "Øvelseshus" efter tegning af Martin Nyrop. Her indførtes den Lingske gymnastik fra Sverige, efterhånden også for unge piger. Mens de fleste af hans jævnaldrende højskolemænd havde en vis tilknytning til landbokredse, begyndte københavneren T. helt forfra med en religiøs tillid der gav hans skolevirke sit eget præg. "Jeg ville ikke bytte med en sognepræsts magelige stilling ... og som sættes ind i et gammelt og forlængst fortrådt spor. Jeg ville ikke bytte med rektoren for latinskolen med de store sale og de færdige schemaer for undervisningen ... jeg har netop lyst til denne evindelige kamp og strid". Han lærte sig at omgås den sjællandske befolkning og tog kampen op mod både familiær og politisk modstand. Sin forlovede ville han gerne have på Kolds højskole men svigerfaderen afviste enhver berøring med "den koldske commerce på Hjallese mark". Indre mission og J. A. Hansens politiske bondevenner i Nordvestsjælland bekæmpede den nye skole og fordrev to af lærerne. Men på foredragsrejser fra Vendsyssel til Bornholm vandt T. venner over det meste af landet og Vallekilde højskole voksede år for år. T. forenede rig kunstnerisk kultur med grundtvigsk folkelighed i et bevæget temperament. Hans foredrag – om nordiske myter, fædrelandshistorie og de jødiske profeter – var præget af dramatisk fortælleevne. "Han var genial, hans fantasi var dyb og storladen, som alt hos ham var stort skåret, og hans følelse var dyb og oprindelig" (Viggo Pedersen).