Hans Lund, Hans Alslev Lund, 10.12.1890-17.4.1969, højskoleforstander, historiker. Født i Varde, død i Farup, begravet i Farup. L. voksede op på en gård beliggende i selve Varde og blev student fra Ribe katedralskole 1909. Hans historiske interesse var vakt før latinskole-årene, og en lærer på skolen gav ham hver dag Flensborg Avis. Ved universitetet valgte L. at studere historie og kristendomskundskab. Som historiker blev han i første række elev af professor Aage Friis der tilskyndede ham til en akademisk karriere. Men L. vidste tidligt at han ville til højskolen. I sine studieår deltog han ivrigt i det grundtvigske ungdomsarbejde på Frbg., gik til gudstjeneste i Immanuelskirken og fandt i denne grundtvigske kreds sin kommende hustru. Lige efter embedseksamen 1916 ledede han en tid i Grevelejren et skolearbejde for det indkaldte mandskab. 1917 blev L. af forstander Jacob Appel ansat som lærer i historie og samfundsfag ved Askov højskole. Han stillede store krav til sine elever og mødte selv velforberedt og havde en sjælden evne til at sætte samtale i gang med eleverne. 1921 var han med til at starte tidsskriftet Dansk Udsyn hvis medredaktør han var til 1940. Han skrev her en del artikler og kommentarer, ikke mindst om tyske forhold. En tid var han meget optaget af hvad der rørte sig i det ny Tyskland. Han skrev i Povl Engelstoft og Fred. Nørgaards Hovedtræk af Verdenshistorien fra 1866 til vore Dage (1922) det store afsnit om Tysklands historie.

L. fik tilbudt flere forstanderstillinger før han 1926 sagde ja til Rødding højskole. Man havde efter genåbningen 1920 sat store forventninger til dens fremtid, men den kom ud i en alvorlig krise med små eievhold. Det lykkedes dog det nye forstanderpar på ganske få år at få arbejdet skolen op. Ved åbningsmødet 7.11.1926 holdt L. en programtale der siden er optrykt adskillige gange. Han former i den sit højskoleprogram med ordene: Vi vil mindre prøve at give tingenes tolkning end tingenes tale ... Vi tror på de historiske begivenheders egen indre kraft til at kaste lys over menneskelivet. - L. var rodfæstet i den grundtvigske bevægelse. Der var lidenskab i hans kærlighed til dansk historie og sprog, men han fik kuldegysninger når højskolefolk gav sig til at prædike og moralisere. Hans elever mærkede dog klart bag hans blufærdighed det levende engagement. L. holdt fem dage om ugen et historisk foredrag begyndende med Holbergtiden og landboreformerne og ført frem til nutiden. En del af foredragene samlede sig om Sønderjyllands historie fra 1830erne og frem til afstemningen 1920. Desuden havde han hver dag en samfundslæretime med alle eleverne. Det var dristigt at holde samtaletime med 100 elever, men det lykkedes. Grundlaget for disse samtaler var Statistisk årbog som alle elever skulle købe. Det blev ikke tørre timer; L. kunne få tallene til at tale. Han underviste desuden de dygtigste elever i dansk litteratur og sprog. Han samlede sig om Ludvig Holberg og Steen Steensen Blicher og det bedste af klassisk dansk lyrik. Han havde megen sans for poesi og brugte en del tid til sproglige iagttagelser for at skærpe sansen for det danske sprogs nuancer. Det var forbløffende hvad L. kunne få ud af samtaler om et enkelt ord og dets synonymer. I bogen Historiker i Højskolens Tjeneste, 1960, findes et par artikler om de to ord mod og lykke. De er gode eksempler på den side af L.s undervisning. - L. indbød egnens folk til månedsmoder. Den store gymnastiksal fyldtes til hvert møde. Det var næsten altid L. selv der stod på talerstolen; ofte var hans udgangspunkt en nyudkommen dansk, svensk eller engelsk bog, tit med historisk emne, og han havde evne til at bore sig ind til det almene og vedkommende i bogen. Månedsmøderne kom til at præge en generation af egnens bønder. I forbindelse med skolens elevsommermøde indførtes - i høj grad gennem Ellen Margrethe Lunds inspiration - en højskoledag for bønderkoner fra en vid omegn. Over tusind koner fra alle samfundslag fik en fridag med foredrag, samtaletime, gymnastikopvisning og om aftenen skuespilopførelse i haven. - På Rødding kom L. for første gang siden sin barndom i håndgribelig forbindelse med landbruget. Til skolen hørte en ret stor gård som han forpagtede. Den blev drevet af en bestyrer, men L. gik jævnligt runder i stalden, kendte snart hver ko og var stolt over, at besætningen blev en af de fineste i Sønderjylland. Kvægdrift havde resten af hans liv en levende interesse, og jo mere han underviste bondeungdommen des mere blev han klar over sin bundethed til bondens verden. 1935-47 ejede han sammen med overlæge F. Teilmann gården Mejerholm ved Tønder, og 1949 købte han Tanderupgård ved Ribe hvortil han flyttede 1952. Skønt kun 62 år gammel var L. klar over, at det nu var klogest at forlade højskolen. Han så at elevflokken skiftede sammensætning og kom med ny problemer og vaner. Han ville bryde op i tide. På Tanderupgård holdt han sig legemlig og åndelig frisk til sin pludselige død.

L. var aktiv i meget sønderjysk arbejde. Han blev 1927 medlem af bestyrelsen for Historisk samfund for Sønderjylland og medredaktør af Sønderjydske Aarbøger (til 1952). Han var formand for Danske samfund i Haderslev vesteramt 1939-46 og for Sønderjysk skoleforening fra 1957. Købet af Mejerholm hang sammen med at gården lå i den af tyskheden "truede firkant". L. så det som meget vigtigt, at unge piger og karle fra andre egne kom ned til grænseegnen, så de kunne være med til at styrke danskheden. 1950 fik L. i samarbejde med forstanderne J. Th. Arnfred og Johs. Dons Christensen rigsdanske højskolekredse til at oprette en dansk højskole syd for grænsen i Jaruplund. Under og efter sin højskoletid holdt L. talrige foredrag i næsten alle egne af landet. Han var blandt de første der opfordredes til at forelæse i radioens "Søndagsuniversitetet", og emnet blev Seks engelske politikere (udg. 1961). Også journalistik drev L. Han var lykkelig ved at blive knyttet til redaktionen af ugebladet Landet (1940-58); det gav mulighed for inspirerende samvær med folk fra et andet miljø. 1952 blev han fast tilknyttet dagbladet Vestkysten som lederskribent om sønderjyske emner og anmelder af historisk litteratur. - L.s specialområde på universitetet var Danmarks historie i 1800-tallet, og hans vægtigste arbejder behandler emner fra dette og begyndelsen af 1900-tallet. I Askovtiden kom hans betydningsfulde kildepublikation Sofus Høgsbro. Brevveksling og Dagbøger I-II, 1924-25 og I. udgave af den for et internationalt publikum beregnede The folk high schools of Denmark and the development of a farming community, 1926, skrevet s.m. H. Begtrup og P. Manniche. Til Det danske Folks Historie IV (1928) og Schultz" Danmarkshistorie II (1941) skrev L. afsnittet Under forbundet mellem konge og adel 1533-88. en periode der lå ham fjernere. I 30erne reddede L. udgivelsen af den store Sønderjyllands Historie i fem bind ved at skrive det meste af bind V (1932-33) om Den politiske og nationale udvikling 1864-1920. Hovedmanden bag dette værk var historikeren Vilhelm la Cour. Han havde sine stærke modstandere i faghistorikernes kreds, og den socialdemokratisk-radikale regering var ikke ivrig for en stor bevilling til et værk redigeret af en så national historiker. Man forlangte, at en radikal historiker skulle være med. Det lykkedes ikke at finde en sådan, men L. blev accepteret, skønt han ikke var radikal (se Vilh. la Cour: Lukkede døre, 1956 112-16). Arbejdet med Sønderjyllands Historie, der medførte studier i et omfattende utrykt kildemateriale, krævede i flere år det allermeste af L.s arbejdsindsats i de timer der kunne blive tilovers fra skolearbejdet. I de følgende år skrev han til andenudgaven af Dansk biografisk Leksikon et stort antal af de sønderjyske biografier. Ude på Tanderupgård skrev L. på opfordring fra Askov højskole bogen Askov Højskole 1865-1915. 1965. Det blev et dybtborende historisk arbejde som tog hensyn til alle sider af højskolens virke og aflivede en del myter der kritikløst var gået igen fra fremstilling til fremstilling. Da partiet venstre 1970 fejrede sit 100 års jubilæum med et trebinds værk om partiets historie påtog L. sig at skrive første bind om tiden 1870-1901. Ved hans død forelå færdigskrevet de første syv kapitler om tiden frem til "forliget" 1894. De sidste kapitler blev skrevet af kirkeminister Arne Fog Pedersen. Bogen udkom undertitlen Et folk vågner, 1970.

Der kunne være noget autoritært over L. hvis man havde ham på afstand. Men han holdt af mennesker. Han blev ved at huske alle sine gamle elever og fulgte med interesse deres færden. Han var en frygtlos mand. Under landbrugskrisen i 30erne talte han modigt mod LS (Landbrugernes sammenslutning) og nazismen og diskuterede med modstanderne. Han holdt i så at sige alle danske landboforeninger foredrag om bondens gerning og virkede i hoj grad med til at folk, som vaklede, ikke lod sig rive med af antiparlamentariske bevægelser. Efter krigen gik han imod den ophidsede nationale stemning. Han ville ikke være med til at nedlægge de tyske kommuneskoler i Sønderjylland og dermed ødelægge den frisindede danske skolelovgivning fra 1920erne. Hans syslen med fortiden inspirerede ham til stærkt og åbent at sige sin mening om aktuelle problemer.

Familie

Forældre: avlsbruger Georg Marinus Andersen L. (1865-1945) og Jepbine Marie Kristine Jepsen (1865-1961). Gift 3.5.1917 i Valgmenighedskirken på Frbg. med Ellen Margrethe Bagge, født 8.5.1892 på Frbg., død 7.10.1982 i Ribe, d. af redaktør Jacob Hansen B. (1855-1914) og Gertrud Kristine Neermann (1859-1908); søster til Povl Bagge.

Udnævnelser

R. 1938.

Ikonografi

Tegn. af Tove Hogsbro, 1912. Mal. af Agnes Smith, 1938. Mal. af Andreas Friis (Rødding højskole). Foto.

Bibliografi

H. L. i Rodding højskoles årsskr. 1951 3-13. - J. Th. Arnfred: Askov hojskole i mands minde, 1965. Uffe Grosen i Dansk udsyn, 1969 261-70. Arne Fog Pedersen og Johs. Rosendahl i Rodding højskoles årsskr. 1969 49-57. M. Kamphövener i Sprogforen.s almanak 1970, 1969 127-29. Lorenz Rerup i Hist. t. 12.r. IV, 1970 508-11. - Papirer i Landsark., Åbenrå.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig