Jens Lund (højskoleforstander)

Jens Lund, 13.8.1844-6.6.1922, højskoleforstander. Født i Virring ved Randers, død i Vejstrup, begravet sst. Allerede som 10-årig kom L. ud at tjene, men støttet af stedets kapellan, den grundtvigske M. A. S. Lund blev han forberedt til seminariet i Lyngby på Djursland. Som elev her 1861-64 kom L. i modsætning til seminariets autoritære ledelse og anførte "februarrevolutionen i Lyngby". Hans kampnatur fornægtede sig heller ikke siden. Som lærer i Drastrup ved Randers 1865-69 dyrkede han mundtlig fortælling og forkastede udenadslæren. De toneangivende på stedet søgte at få ham afsat, men den ellers antigrundt-vigianske biskop G. P. Brammer holdt hånden over ham. 1869 blev L. som venstremand opfordret til at stille sig til folketinget i en sikker kreds, men hertil svarede han den gang og siden altid nej. Han ville være skolemand og helst for voksne. På L. B. Poulsens opfordring samme år til at blive lærer ved den nyoprettede Vejstrup højskole ved Svendborg svarede han ja. Da Poulsen året efter tog til Sønderjylland blev L. hans afløser som forstander, en post han beholdt til 1912, fra 1883 som skolens ejer. Da en kreds omkring Christen Hansen (1811-1901) ønskede at inddrage skolen i et anneksforhold til Vilhelm Birkedals valgmenighed i Ryslinge hævdede L. stejlt skolens uafhængighed af kirken. Den skulle være åben ikke blot for "livsfolkets" børn, men også for "dødbiderne", "forsåvidt de ikke var mere døde end at de ville komme". Denne strid stod på i tre år hvor L. holdt søndagsmøder på skolen samtidig med at Christen Hansen holdt møder for de vakte i sin havestue. Men L. fik flertallet i bestyrelsen med på sin side.

Politisk sluttede L. sig til Christen Berg og blev 1878-82 formand for den landsomfattende grundlovsværneforening. I denne egenskab støttede han 1880 fritænkeren Edvard Brandes" valg til folketinget på Langeland, hvilket fremkaldte skarp kritik fra fynske venstrepolitikere og Birkedal. Men det gik ikke ud over skolens elevtal. Blandt de elever der offentligt støttede L. var Grønvald Nielsen og J. P. Sundbo. Da den politiske konflikt skærpedes 1885 sluttede L. sig til skattenægterne, og hans højskole blev i fem år udelukket fra statsunderstøttelse, et tab der blev opvejet ved stotte fra Laurs Rasmussens nyoprettede understøttelsesforening for højskoler og fra venstres fællesbestyrelses demokratiske fond. Ministeriets tilsynsmand, den ellers liberale Mathias Steenstrup, tøvede med at få udelukkelsen ophævet på grund af L.s "doktrinære selvsikkerhed". Men L. var ikke mere doktrinær end at han slog om da han så protestpolitikken udarte og sluttede sig til det forhandlende venstre. En af hans elever, Søren Alkærsig, har berettet om hans holdning på et vælgermode i Gudmekredsen 1890: "Midt i hylet, sluttet, myndig og stærk stod han i sin tætsluttende grå kappe som det mørke skæg faldt ned over og lod sig ikke standse. Han bar kun hovedet højere når han mødte modstand". I skolearbejdet hvor han blev støttet af sin rigt begavede hustru og af dygtige lærere søgte han aldrig at påtrykke sine elever nogen bestemt politisk anskuelse. "Han talte forstandigt, næsten aldrig direkte, men vi fik lov til at bruge vor fantasi og selv drage vore slutninger". L. var i mange år medlem af Dansk friskoleforenings bestyrelse, af Oure-Vejstrup skolekommission, formand for Vejstrup valgmenighed og 1904-07 grundtvigsk medlem af det kirkelige udvalg.