P.C. Davidsen

P.C. Davidsen, Peder Cecilius Davidsen, 13.3.1866-13.12.1935, højskoleforstander. Født i Hove, Ringkøbing amt, død i Haslev, begravet sst. D. blev lærer fra Ranum 1886 og n.å. ansat ved den nyoprettede Nørre Nissum højskole. 1891 valgtes han til forstander for Haslev højskole hvor han fik sin livsgerning. Han var ikke blot en myndig forstander for højskolen der hurtigt fik stor tilgang, men han tog også initiativet eller medvirkede til oprettelse af en række betydelige skoler (landbrugsskole, seminarium, gymnasium, håndværkerskole, den udvidede højskole) som gjorde Haslev til en slags missionsk universitetsby. I alt dette udfoldede D. megen energi og viste udpræget evne til styre. Ved sine historiske, kirkehistoriske og især bibelske foredrag øvede han stor indflydelse på eleverne; hans undervisning var selvsagt udpræget "forkyndelse", men samtidig havde han en vis nøgtern klarhed over at højskolen har særlige opgaver, en erkendelse som skyldtes at han også selv af sine elever lærte at indrette sig efter ungdommens problemer. I den offentlige polemik var D. skarp, og gennem sine bladartikler hævdede han med konsekvens Indre missions "mærkesager" fremfor alt bibelfundamentalismen om end han med årene fik større sans for almenmenneskelige og kulturelle forhold. D. udgav flere skrifter, bl.a. Harboøre, 1896-97 og Guds Frelserveje i Israels Historie I-V, 1926-29. I sine sidste år sluttede han sig til Oxford-bevægelsen. På mange områder tog han virksom del i Indre missions foreningsliv.