J.J. Dampe, Jacob Jacobsen Dampe, 10.1.1790-22.12.1867, lærer, politiker. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens). D. blev student fra Metropolitanskolen 1804 og cand. teol. 1809. Han skrev i disse år skuespil og vandt universitetets guldmedalje for en æstetisk prisopgave, men hans betydningsfulde Forsøg til en Opløsning af Problemerne i den danske Retskrivning, 1811 og hans doktorafhandling om Koranens morallære 1812 viste at hans utvivlsomme begavelse mere gik i filologisk end i æstetisk-filosofisk retning. D. var en dygtig lærer og blev 1811 adjunkt ved den lærde skole i Slagelse hvor han fortsatte sine litterære studier og 1815 redigerede Avis for 10 Kjøbstæder der bragte ham i konflikt med byens borgerskab. Forpint af næringssorger og sit ægteskab med en hustru hvis interesser var helt andre end hans tog han sin afsked 1816 og oprettede en privat drengeskole i Kbh. Han deltog 1818 på Baggesens side i fejden mod Oehlenschläger og forfægtede iøvrigt udpræget rationalistiske standpunkter i filosofi og teologi. Han spillede en fremtrædende rolle i diskussions- og læseselskabet Clio og talte enkelte gange under stort tilløb i Kbh.s kirker indtil hans som pjece trykte prædiken under jødefejden 1819 Om Frihedens Overensstemmelse med Christendommens Aand blev standset af Danske kancelli. Ved hof- og stadsrettens dom 17.10.1820 blev det for stedse forbudt ham at prædike og som privatdocent at holde offentlige foredrag om teologiske og filosofiske spørgsmål. Oktober-november 1820 udgav han det kritisksatiriske ugeblad Iagttageren. Hans overgang ved denne tid fra religiøs til politisk opposition skyldtes efterretninger om de vågnende liberale bevægelser ude i Europa og havde antagelig også sammenhæng med hans ulykkelige privatliv og Frederik VI's afslag på hans anmodning om audiens.

Med udgangspunkt i 1700-tallets tanker om folkesuveræniteten udformede han nu en "plan" om at folket gennem valgte repræsentanter selv skulle udtale sig om regeringsformen. Hvis folket ønskede en fri forfatning skulle kongen afæskes en erklæring om han anerkendte folkets ret til at bestemme regeringsform. Gjorde han ikke det skulle han betragtes som voldsudøver, og den folkevalgte repræsentation skulle med magt sætte sin vilje igennem idet hæren ved stærke proklamationer skulle opfordres til at gøre oprør. D. søgte oprindelig tilslutning til sin "plan" i litteraten J. K. Blok Tøxens "jernringsforening" hvis medlemmer bar en jernring til gensidigt kendetegn, men søgte senere at danne sit eget selskab med eventuel statsomvæltning som mål. Han narredes imidlertid af Kbh.s politidirektørs spioner der udgav sig for tilhængere og forstrakte ham med penge. Ved D.s ankomst 16.11.1820 til det stiftende møde i selskabet beslaglagde politiet hans papirer og fængslede ham og smedemester Hans Christian Jørgensen der havde hjulpet med udbredelsen af D.s skrifter. Begge blev tiltalt for højforræderi og majestætsfornærmelse, men da de kun havde påtænkt oprettelse af en revolutionært sindet forening blev de af den nedsatte kommissionsdomstol 14.2.1821 kendt skyldige i at have tilskyndet til forandring af den bestående regeringsform for hvilket forordningen af 1799 om trykkefrihedens grænser fastsatte dødsstraf. De ankede ikke sagen til højesteret men ansøgte kongen om benådning. Frederik VI forandrede 7.3.1821 straffen til fængsel på livstid i fæstningen Christiansø, en "formildelse" D. forgæves søgte ændret til landsforvisning, oprindelig til eksekution. Også over for senere benådningsansøgninger fastholdt kongen sine strengt legitimistiske og militære synspunkter og kunne ikke tilgive D. hans teori om folkets suverænitet eller hans "plan" om at vinde hæren.

1821-26 og igen 1831-32 sad D. i Kastellet som statsfange der dagligt fik et lille pengebeløb og lidt rødvin til sin forplejning, men dog var underkastet et nærgående og nedværdigende tilsyn der, som hans fængselsberetning nok stærkt overdrevet viser, sled hårdt på hans ærekære natur. På Christiansø levede han i ca. 15 år under noget friere forhold indtil Christian VIII 22.5.1841 ændrede hans fangenskab til forvisning til et selvvalgt sted på Bornholm. Budskabet herom overbragtes D. af kronprins Frederik på hans brudefærd til Mecklenburg. D. var ikke knækket legemligt eller åndeligt af de 20 års fængsel og tog ophold i Rønne hvor han, omend under polititilsyn, kunne færdes frit og udgive skrifter, dog kun under en særlig censur, men værker af værdi kom ikke mere fra hans pen. Ved tronskiftet 1848 faldt D. ind under amnestien for politisk dømte, og resten af sit liv levede han i Kbh. Som en art anerkendelse af sit idealistiske, men uklare virke for indførelse af en fri forfatning fik han en statsydelse, oprindelig 360, senere 500 rdl. årligt. Hans reelt ret uskyldige "plan" medførte en urimelig hård straf. Han rejste kravet om politisk frihed da tiden endnu ikke var moden og blev frihedens martyr.

Familie

Forældre: skræddermester Jacob Frantzen D. og Anne Gjertrud Christensdatter Lund (1756-1821). Gift 5.3.1811 i Kbh. (Garn.) med Dorthea (Thea) Kirstine Johannissen Boye, født ca. 1790, død 11.2.1823 i Kbh. (Trin.), adoptivd. af justitsråd, toldskriver Hans B. (1745-1815) og forfatteren Birgitte Cathrine Johannissen (Boye, Birgitte, 1742-1824). Separeret 1819.

Ikonografi

Træsnit 1868, kopieret i træsnit 1873.

Bibliografi

Kilder. J.J.D.: Fortælling om mit fængsel og min forvisning, 1858 (ny udg. ved C. Dumreicher, 1951). Breve i Pers.hist. t. 4.r. I, 1898 196-207.

Lit. P. E. Müller i Dansk litteraturtid., 1812 nr. 37 577-89. P. J. Monrad i Collegialtid., 1821, nr. 16 235 10. Kbh.s-posten, 1841, nr. 223 226 228 230 231 234 236 238 239 244 245 248 255; sst. 1848, nr. 270 272 288 289 290. Hist. og digtn., 1848, nr. 19-25. J. C. Johansen i Hist. t. 6.r. V, 1894-95 555-680. M. Rubin: Fr. VI's tid, 1895 308f. A. P. Liunge i Pers.hist. t. 4.r. I, 1898 242-61. Chr. Lynge: Fangen på Kristiansø, 1904. Jul. Clausen i Gads da. mag. 1941 383-92.

Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig