Dansk Biografisk Leksikon

Karl Rasmussen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Karl Rasmussen, Karl Laurits Rasmussen, døbt Carl,  9.8.1884-24.7.1955, lærer, historiker. Født i Krungerup, Radsted sg., Sakskøbing, død i Askov, begravet sst. R. uddannedes ved landbruget, var på Nr. Ørslev højskole 1904 og blev lærer fra Vordingborg 1909. Han var lærer på Kerteminde højskole 1909–12, og 1912–14 drev han frie arkiv- og universitetsstudier i historie, bl.a. hos Kr. Erslev. 1914–18 var han lærer ved seminariet i Vordingborg, tog studentereksamen 1918 og tog n.å. til Sønderjylland for at lede Agerskov efterskole. Efter få år her flyttede han til Astrup ved Skærbæk hvor han var lærer til 1938 da han bosatte sig i Askov og til sin død levede som skribent og foredragsholder. – R. publicerede gennem årene en række undersøgelser over landbohistoriske forhold, hvor han fortsatte linien fra Poul Bjerge og Povl Hansen. Centralt står hans skildringer af bøndernes kår og deres bestræbelser for at hævde deres interesser, som fx i Vissenbjerg Selvejere, (Aarbog for Historisk Samfund for Odense og Assens Amter 1914), og Ole Villumsen og Vestensborg Bønders Frihedskamp (Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog 1915). En lille afhandling om tidlig jordvurdering De saakaldle Marseller offentliggjordes i Historisk Tidsskrift 8.r. V, 1914–15. Efter genforeningen blev han flittig medarbejder ved Højskolebladet og Dansk Udsyn, hvor han behandlede politiske og litterære emner, og han udsendte Sønderjylland 1920–35, 1935 der giver en instruktiv behandling af tiden, ikke mindst landbrugets og skolevæsenets udvikling. R. dyrkede endvidere Vestslesvigs natur og publicerede i en lille bog indtryk fra egnens fugleliv og historie, Fra Vesterkanten, 1929. Stærkt forankret i den højskoleprægede landbokultur og samtidig levende optaget af samtidens politiske og kulturelle forhold blev R.s indsats mere spredt, end artiklerne fra årene omkring første verdenskrig bebudede.

Familie

Forældre: parcellist Jørgen R. (1829–92) og Johanne Rasmusdatter (1841–1914). Gift 10.5.1913 med tapetserermester, dekoratør Johanne Margrethe Hvidtfeld, født 2.8.1881 i Skårupøre, død 22.8.1970 i Rødovre, d. af møller Niels Henriksen H. (1850–83) og Ane Marie Madsdatter (1854–1933).

Bibliografi

K. R. i Lolland-Falsters hist. samf.s årbog XXIII, 1935 29–41. – Sønderjyske historikere efter 1864, red. J. Hvidtfeldtm.fi., 1976 131f.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
efterskole
speciel dansk skoleform for unge mellem 14 og 18 ...Artikel i Den Store Danske
Astrup
(1484 Astrop , af ås 'langstrakt forhøjnin ...Artikel i Den Store Danske
Skærbæk
(efter Skærbæk , 1293 Skærbæch , af skær 're ...Artikel i Den Store Danske
Historisk Tidsskrift
udgivet af Den Danske Historiske Forening siden 1840 ...Artikel i Den Store Danske
Højskolebladet
almenkulturelt tidsskrift med basis i de frie skoler ...Artikel i Den Store Danske
Sakskøbing
handels- og serviceby i Nordøstlolland; 4817 in ...Artikel i Den Store Danske
historiker
(af lat. historicus ), person, der studerer histori ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
CBjoe
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki