Mikkjal á Ryggi

Mikkjal á Ryggi, Mikkjal Dánjalsson á Ryggi,  17.10.1879-20.10.1956, lærer, forfatter. Født i Miðvágur, død i Tórshavn. Efter først at have gået i folkeskolen i sin hjembygd kom å R. i realskolen i Torshavn, men tog ikke eksamen. 1900–02 var han på Askov og Frederiksborg højskole. På grund af lærermangel blev han skønt autodidakt 1920 ansat ved skolerne i Bøur og Gásadalur hvor han virkede i næsten 25 år. Sit otium måtte han tilbringe på tuberkulosesanatoriet ved Torshavn. Foruden som lærer gjorde han sig gældende som lærebogsforfatter. Han skrev en Færøernes geografi Landalæra 1. Føroyar, 1926, samt to lærebøger i naturhistorie Dýralæra I. Súgdýr. 1935, og Dýralære II, Fuglabókin, 1951. Sidstnævnte bog var udstyret med hans egne tegninger og alle tre var de første af deres slags på færøsk. 1940 udkom hans bedste prosa værk Miðvinga søga (2. udg. 1966), en hjemstavnshistorie fra reformationen til vore dage der bygger på mundtlig tradition, kontrolleret ved hjælp af skriftlige kilder. Bogen blev et forbillede for de efterfølgende bygdehistorier. -Han skrev også noveller og eventyr, men som digter er han betydeligst i den bundne form. Hans digte-"sange" kalder han dem, og med rette – er skattede overalt på Færøerne, kendte som de er fra sangbøger, læsebøger og fra den samlede udgave Yrkingar, 1954. Skønt det første digt han offentliggjorde – det var i det bevægede år 1906 da de to partier sambandspartiet og selvstyrepartiet opstod – nærmest var en poetisk optakt til den unge selvstyrebevægelse, var han langtfra nogen politisk digter. Han var en djærv besynger af færøsk natur og arbejdsliv, bonde- og fiskerlivet som han selv havde deltaget i i sine unge dage. I sine bedste ting er han noget i retning af en færøsk Peter Dass. Også hans salmer – i den færøske salmebog udgør hans 75 originale og henved 40 oversatte salmer en god fjerdedel af det samlede antal – der ikke har Thomas Kingos vælde eller B. S. Ingemanns inderlighed har undertiden en ægte færøsk tone over sig. Han havde i det hele taget så dybe rødder i færøsk almueliv som kun få. – 1924–27 repræsenterede han selvstyrepartiet i lagtinget, var bestyrelsesmedlem i Føroya lærarafelag 1927–34 og formand de sidste fem år. 1948 blev han valgt til æresmedlem.