E. Sauter, Emil Frederik Ferdinand Sauter, 7.5.1832-13.4.1901, formand for Danmarks lærerforening. Emil Sauter voksede op i et hjem præget af musik. Efter skolegang i Bisserup institut i København blev Emil Sauter sat i sadelmagerlære. Forældrenes tidlige død betød trange kår for Emil Sauter. Han aflagde svendeprøve 1850 og fungerede som mester i Jylland i ni år. Ved venners hjælp forberedte han sig privat til lærereksamen som han bestod 1861 med højeste karakter. En tid var han andenlærer hos L. Bjørnbak, Viby, indtil han 1862 fik stilling som enelærer i Vindum ved Bjerringbro. I 21 år virkede Emil Sauter i det fattige hedesogn som en dygtig lærer der flere somre efteruddannede sig i sang, musik og naturlære. Skolegerningen kunne dog ikke fylde hans enorme virketrang, og snart var han midtpunkt i en blomstrende mødeaktivitet. Ikke mindst på grund af sit muntre sind og sin sangglæde lykkedes det Emil Sauter hver lørdag i vinterhalvåret at samle op til et halvt hundrede unge til sangaftener i skolestuen. Også de ældre mødte trofast op til aftenmøder med sang, foredrag og oplæsning hvor Emil Sauter gav brænde til opvarmning, og deltagerne medbragte lys. Han var medstifter af en sangforening for egnens lærere og blev med sin medrivende veltalenhed snart en søgt taler ved nordjyske skole- og lærermøder. Han var desuden medstifter af Ungdommens husflidsarbejde og var med til at starte en spare- og lånekasse for Vindum. – Nationalt sindet havde Emil Sauter 1848 meldt sig som frivillig i krigen men var blevet afvist på grund af sin unge alder og lille vækst. Efter 1864 prægedes han af stærk bitterhed mod Tyskland og på trods af sin tyske afstamning gik han til kamp mod tysk åndspåvirkning. I disse år fik Emil Sauter også tid til litterære arbejder. Han udgav 1869 Ældre og nyere Minder fra Hald og Omegn, men hovedparten af hans produktion er lærebøger. 1867 udkom hans regnetabeller, året efter en dansk skriftlæsnings abc, og sammen med P.A. Holm udgav han en billed-abc, en læsebog for småbørn, og redigerede sammen med denne en samling skolelove og ministerielle skrivelser.

1874 begyndte den karriere der gjorde Emil Sauter til en kendt skikkelse i landet. Sammen med sine to nabokolleger P.A. Holm og C.A. Thyregod stiftede han en forening for landsbylærere, fra 1876 Danmarks lærerforening hvis formand han blev i 20 år. I foreningen gjorde han det til sin mærkesag at opnå forbedrede undervisningsmaterialer for skolen. Han blev formand for det af foreningen 1876 nedsatte skolematerialeudvalg, og efter studiebesøg i Sverige arrangerede han s.å. en skoleudstilling i Århus der vakte stor opmærksomhed og gav ham ridderkorset, en sjælden udmærkelse for en landsbylærer. I mange år rejste Emil Sauter flittigt rundt i landet for at agitere for bedre skolemateriale. Demonstrationsmaterialet bar han med sig i en kæmpemæssig læderkuffert, svendestykket fra 1850. Efter at han 1883 havde søgt nærmere København som lærer i Gladsakse og foretaget en lang studietur i Europa indrettede han en permanent udstilling af bøger og skolemateriel på skolens loft. 1887 åbnedes "Skolemuseet i Gladsakse" der nogle måneder senere flyttede ind til større lokaler i Købehavn. Emil Sauter blev bestyrer af Dansk skolemuseum, en institution der har udviklet sig til Danmarks pædagogiske bibliotek. I Danmarks lærerforening mødte hans patriarkalske ledelsesform stigende modstand i 1890'erne, hvilket sammen med hans svækkede kræfter bidrog til, at han nedlagde formandsposten 1895. I de 15 år Emil Sauter virkede ved skolen i Gladsakse synes han at være afholdt af eleverne og en eftertragtet gæst ved gårdmandsgilder. 1898 tog han afsked med skolen og flyttede til København. Skolemuseeet bestyrede han til sin død. – Ved sin enorme arbejdskraft, sin oratoriske begavelse og repræsentative fremtræden vandt Emil Sauter gehør for lærerstandens krav, og han fik afgørende betydning for lærerstandens organisatoriske opbygning.

Familie

Emil Sauter blev født i København (Garn.), døde sst. og er begravet i Gladsakse. Forældre: oboist i den kgl. livgarde til fods, senere musikrepetitør Johan Friederich Sauter (Saudter) (1786–1848) og Anne Christine Carstensen (1800–38). Gift 13.3.1855 i Bjerager med Maren Rasmussen, født 18.9.1826 i Bjerager, død 13.2.1910 i Køebnhavn, datter af husmand Rasmus Sørensen (1791-tidligst 1860) og Maren Eriksdatter (1794–1860).

Udnævnelser

R. 1876.

Ikonografi

Træsnit 1875 og af V. Obermann, 1900. Mal. af G. Achen (Danm.s pædagogiske bibl.). Relief af Jørgen Larsen udst. 1904 (gravstenen). Foto.

Bibliografi

Danm.s lærerforen.s medlemsbl., 1895 lf. Joakim Larsen: Danm.s lærerforen. 1874–99, 1899 12 17 25–28 68. Dansk skolebl., 1901 61 f. H. C. Mortensen i Vor ungdom, 1902 682–709. Hans Kyrre sst. LVIII, 1936–37 343–51. Lærerne og samf., red. Carl Poulsen og W. Th. Benthin IV, 1914 343 345f 358. Fr. Thomassen: Skolemuseerne og de pædagogiske biblioteker, 1915. Johs. Nielsen i Folkeskolen LIV, 1937 151–54 168–72 192–96. Samme i Lærerne og folkeskolen gennem 100 år, red. Ib Koch-Olsen, 1974 19–23.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig