Peder Terpager, 22.5.1654-4.1.1738, lektor, historiker. Født i Ribe, død sst., begravet sst. (domk.). T. blev student fra Ribe 1674. I Kbh. valgte han Ole Borch til privatpræceptor og fik sit ophold i dennes hjem, hvilket kom til at præge hans udvikling og interesser. Allerede 1676 tog T. både filosofisk og teologisk eksamen og blev s.å. ansat som konrektor i Ribe. Til denne by var han knyttet resten af sit liv, idet en planlagt toårig udenlandsrejse 1677–79 ikke synes at være blevet gennemført; han tog magistergraden 1677, blev 1684 vicelektor – og 1687 virkelig lector theologiæ – ved domkirken samt sognepræst i Vester Vedsted. – T. var i sin embedsførelse flittig og nidkær og roses for den interesse han viste de unge studerende. Især huskes han dog som forfatter. Allerede som ganske ung udgav han en (nu tabt) græsk-latinsk skolebog (1677), og snart fulgte andre skrifter efter: 1680 Prodromus bibliothecce sacræ, en oversigt over bibeludgaver og -oversættelser, 1682 en række prædikendispositioner og s.å. Seculum illustre hvori han med et forbavsende overblik gav en skildring af videnskabens samlede udvikling i 1600-tallet. Om hans betydelige lærdom og alsidighed vidner også den omfangsrige fortale til hans latinske oversættelse af det danske kirkeritual (1706). Her som i de flest": af sine andre skrifter tumler han sig med samme færdighed i teologi, filosofi og historie og synes lige hjemmevant blandt klassiske og patristiske skribenter som mellem bibelske, rabbinske og nyere forfattere. I mange henseender minder han om sin gode ven rektor Johannes Moller i Flensborg, men jævnlig får udfoldelsen af den store kundskabsfylde tidstypisk nok præg af det sprænglærde. Også nogle ligprædikener foreligger fra T.s hånd. De kendetegner ham som ortodoks-luthersk teolog og tilhænger af den tematiske prædikemåde med dens uendelighed af skematiseringer, divisioner og subdivisioner. T. nærede en varm interesse for dansk sprog og kultur. Herom vidner en fordanskning af den leidensiske professor Wolf Sengverds skrift om de apuliske edderkopper (1702) hvor især fortalen er mærkelig ved oversætterens forsvar for modersmålets ret. Desuden har T. som forarbejde til en dansk ordbog tilvejebragt værdifulde samlinger, samt forberedt en udgave af Anders Bordings skrifter (udg. af Hans Gram 1735).
Mest af alt har T. dog haft betydning som bearbejder af sin fødebys historie. Allerede 1702 udgav han en kildesamling Inscriptiones Ripenses, udstyret med et rids af byens historie som forstudie til et større værk af samme art. 1704 kom udgaven af Hans Lauridsen Amerinus' versificerede bispehistorie Ripensium episcoporum series et vita, 1708 udgaven af den middelalderlige bispekrønike Chronicon ecclesice Ripensis, 1714 fulgte et Appendix inscriptionum og 1717 gav han i sin Oratio jubilæa en interessant kirkehistorisk skildring af det katolske Ribe. Alt imens forberedte T. en omfattende og fuldstændig redegørelse for hjembyens historie. 1726 var manuskriptet færdigt og blev sendt til trykning i Kbh., men gik her til grunde ved byens brand 1728. Trods forbigående nedslåethed tog den 74-årige forfatter fat igen, og det lykkedes ham virkelig at udarbejde et nyt manuskript. 1736 udkom bogen under titlen Ripæ Cimbricce som frugten af et menneskelivs vedholdende studier, udarbejdet med stor grundighed og omtanke og bestandig et vigtigt kildeskrift ikke blot til Ribes historie, men til mange sider af vor indre historie. Særlig værdifuldt er det, at T. har bygget sin fremstilling på en solid grundvold af utrykte kilder, hvoraf ikke få siden er gået tabt. Kan der end påvises svagheder ved T.s kildeforståelse, så tilkommer der som helhed dette skrift en smuk plads i vor ældre historiske litteratur, også som vidnesbyrd om værdien af samlet arbejdsvilje. S.å. blev han hædret med den teologiske doktorgrad honoris causa.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.