Poul Helms, Poul Frederik Helms, 7.8.1884-6.4.1959, lektor. Født i Kbh, død i Slagelse, begravet i Sorø. H. blev student 1902 fra Herlufsholm, cand.teol. 1908 og s.å. ansat ved Bagsværd kostskole. 1919–54 var han lærer ved Sorø akademis skole, fra 1928 som lektor. 1908 fik han accessit for den teologiske prisopgave, Om Begrebet "unio mystica", og foretog 1910–11 med offentlig understøttelse en rejse til Basel og Heidelberg hvor han studerede teologi og filosofi. Efter hjemkomsten skrev han Nyplatoniske Lærdomme om Sjælen. Psykologiske Studier over Plotin som han 1915 forsvarede for den filosofiske doktorgrad. Desuden udgav han Nyplatonismens Gudsbegreb (Teol. Tidsskr. 1916), Fra Plato til Bergson. Idealistisk Tænken gennem Tiderne, 1919, delvis universitetsforelæsninger, Gudsbegrebet i den græske Filosofi, s.å. Platons Sjælelære (Sorø Akademis skoleprogram 1924), Aristoteles' filosofiske Udvikling (sst. 1925), Den græske Naturfilosofi indtil Sofisterne, 1926, Sofisterne, Sokrates og de ensidige sokratiske Retninger, 1929, Platon, 1931, Videnskabens Grundlægger, Aristoteles og hans Tanker om Gud, Verden og Mennesket, 1933, og Fra Tanke til Mystik. Stoicisme, Epikuræisme, Skepticisme og Nyplatonisme, 1934. H.s betydeligste indsats er dog en række oversættelser af Aristoteles: A.s Skrift om Sjælen, 1949, A.s Forelæsning over Fysik I-IV, 1951, A.s ældre Metafysik, 1953, A.s populære Forelæsning over Etik. Magna Moralia, 1954, Vejen til Livslykken. A.s eudemiske Etik, 1955, og A.s Skrift om Himlen, I–II, 1957. – Desuden skrev han et par skolebøger, Tysk Litteraturhistorie i Omrids, 1919, og Tysklands Historie i Reformationstiden, 1924, samt Jesus og Nutiden, 1927. H.s produktion er et vidnesbyrd om en frugtbar dialog med særlig tysk forskning inden for filosofi og teologi. Hans oversættelser især af Aristoteles bygger på en metodisk gengivelse af den græske tekst med mindre hensyn til en bredere forståelse gennem det danske sprog. Ikke desto mindre er disse oversættelser nået ud til et interesseret publikum og har også været af betydning for dansk filologi. I virkeligheden ligger der bag dette enestående oversættelsesarbejde – ligesom bag hans filosofiske og teologiske produktion -et ønske om at forene det mest værdifulde i oldtidens tanker med nyere strømninger indenfor moderne filosofi og teologi. – H. var fra 1921 Sorø akademis lærerrepræsentant i Statsskolernes lærerforening, og han testamenterede sin villa til akademiet som lærerbolig. Han var 1908–09 formand for Ny teol. forening som han var medstifter af, og var s.å. senior i Studenterforeningen. 1940 var han medlem af bestyrelsen for Hist. samfund for Sorø amt.

Familie

Forældre: lærer, cand.teol., senere pastor Henrik Frederik H. (1857–1945, gift 2. gang 1926 med Ellen Brandt (1885–1946)) og Caroline Christiane Agathe Svendsen (1859–1925). Ugift.

Udnævnelser

R. 1939. R1. 1954.

Ikonografi

Afbildet på mal. af E. Henningsen, 1909, rusgilde. Mal. af Aage Blumensaadt 1922, 1923 og 1926 og af A. Tørsleff 1933 og i pastel 1934. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1915 87. -Jørgen Fr. Jørgensen i Politiken 10.7.1919. Studenterne MCMII, ved O. Andrup, 1927 142f. Edv. Lehmann i Nationaltid. 14.10.1929. Soranerbiografier 1901–60, 1970 I 30f. – Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig