A. Niemann

A. Niemann, August Christian Heinrich Niemann, 30.1.1761-21.5.1832, lærer i Skovbrug. Født i Altona, død i Kiel, begravet sst. (St. Jürgens kgd.). 1786 blev han adjunkt ved Kieler-universitetet, 1787 ekstraordinær og 1794 ordinær professor sst. N. underviste i statsvidenskab og 1790 udkom hans Grundsätze der Staatswirthschaft, I. del om statistik og politik mens 2. del om økonomi aldrig blev udgivet. 1807 udkom Abriss der Statistik und Staatenkunde. Med iver indsamlede N. materiale til en beskrivende statistik over Slesvig og Holsten. En del heraf blev offentliggjort som tidsskriftartikler, bl.a. i Schleswig-Holsteinische Provinzialberichte som N. selv påbegyndte udgivelsen af og som senere fik navnet Schleswig-Holsteinische Blätter für Polizei und Cultur, og ved hvis redaktion han medvirkede indtil 1803. Af Handbuch der Schleswig-Holsteinischen Landeskunde fik N. kun udgivet I. del, 1799, om Slesvig. N. tog med interesse del i universitetets og byens anliggender. Han blev bl.a. knyttet til ledelsen af fattigforsorgen, skolelærerseminariet og til den kommission der regerede hertugdømmerne under 1813-besaettelsen som var et led i Napoleonskrigene. 1785 blev der oprettet et militært jægerkorps i Kiel og i tilslutning hertil en forstlæreanstalt. Tanken med at knytte skovbrugsundervisningen til korpset var dels at uddanne forstmænd, som der var mangel på, og dels at få militært uddannede skovridere og skovfogeder til at gøre tjeneste i grænseegnen hvor de ville få stor betydning i en krigssituation. Selv om forbindelsen med jægerkorpset ophørte 1808 fortsatte forstinstituttet sin virksomhed. 1832 flyttedes undervisning i skovbrug fra Kiel til Kbh. Da man ved oprettelsen af forstlæreanstalten så sig om efter en lærer der kunne undervise i forst- og jagtfagene faldt blikket på den 25-årige magister N. der blev ansat med et honorar på 100 rdl. om året. Han fortsatte med forstundervisningen til 1832 samtidig med at han var professor ved universitetet. Han har således været lærer for de henved 300 forstkandidater der blev uddannet ved forstinstituttet i Kiel. N. læste og rejste meget for at tilegne sig viden om skov- og jagtvæsen, og til belysning af disse fag og til støtte for undervisningen skrev han adskillige bøger hvoraf følgende større værker skal nævnes: Sammlungen für die Forstgeographie, 1791 og Forststatistik der dänischen Staaten, 1809. Sidstnævnte handler især om forholdene i hertugdømmerne og oplysningerne herom stammer i vid udstrækning fra N.s egne studier, mens de mere kortfattede om Danmarks skove især bygger på Gregers Begtrups Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand ..., 1803– 12. Om Norges skove gives kun få og korte meddelelser. N.s forstlige tidsskrift Vaterländische Waldberichte nebst Blikken in die allgemeine Wälderkunde und in die Geschichte und Litteratur der Forstwirthschaft, 1820-22 er en samling kortere og længere beretninger om skovforhold såvel i de "danske stater" som i udlandet. Af særlig interesse for Danmark er artikler om sandflugten ved Tisvilde, om plantagerne på den jyske hede, de Langenske plantager, skovene på Frijsenborg (sidstnævnte i dansk oversættelse i Østjysk Hjemstavn, 1978). Mange artikler er sendt til N. af de lokale forstmænd, mange er udarbejdet af N. selv. Beretningerne er som regel levende fortalt og gør ikke krav på at være docerende forstvidenskab, men de gav læserne viden og nyheder om skov- og jagtvæsen. Forststatistik ... og Vaterlåndische Waldberichte ... er de bedste trykte samtidige kilder om vore skovforhold og af stor værdi for skovhistorien. N. var medlem af Akademie gelehrter Forstmånner. – N. var lærer ved Kieler universitetet og forstinstituttet i over 45 år. I Ratjens nekrolog anføres det at de fleste af hertugdømmernes embedsmænd har deres kendskab til statskundskab fra hans undervisning og at så godt som alle forstembedsmænd såvel i hertugdømmerne som i Danmark er blevet undervist i deres hovedfag af ham.