D.E. Rugaard

D.E. Rugaard, Daniel Eiler Rugaard, 9.11.1806-27.5.1875, lærer, politiker. Født i Græse ved Frederikssund, død på Frbg., begravet i Kbh'. (Ass.). R. dimitteredes 1827 fra Jonstrup seminarium. I 15 år virkede han derefter som lærer først i Store Heddinge 1827–29, derefter Jægersborg 1829, Heslegård ved Gentofte 1830–32, Sandby ved Ringsted 1834–40, Krøjerup ved Sorø 1841, kun afbrudt af et års ophold på en missionsskole i Basel 1832–33. R.s ønske om at blive missionær måtte opgives på grund af svagt helbred. 1842– 61 virkede han som skrive- og regnelærer i Kbh. bl.a. ved Det v. Westenske institut. Lærervirksomheden blev kombineret med en omfattende skribentvirksomhed og en politisk karriere. R. var aktivt medlem af den 1841 dannede almindelige lærerforening og 1843–46 redaktør af dens blad Tidende for almindelig dansk Skolelærerforening. 1847–48 udgav han Maanedskrift og Repertorium for Almueskolelærere og 1849–55 Den nordiske Folkeskole. – 1852–72 var R. medlem af folketinget først for Randers amt, Mariagerkredsen, fra 1854 for Kbh.s amts 5. valgkreds, Blæsenborg, den senere Lejrekreds hvor han blev genvalgt otte gange. Ingen anden almueskolelærer sad så længe i folketinget i disse år som R. Han tilhørte bondevennerne, først G. Winthers gruppe, fra 1865 J. A. Hansens (1806–77) men stemte dog mod den reviderede grundlov 1866. 1870 tilmeldte R. sig det forenede venstre, men brød med partiet året efter og faldt ved valget 1872 i kamp mod Ludvig Holstein (1839–1912). R. fungerede som en af folketingets sekretærer 1853–55, 1856–57 og var medlem af finansudvalget 1853–55. I sin politiske virksomhed gik han bl.a. ind for konfessionsløs skole og støttede tankerne om oprettelse af en eksamenskommission i læreruddannelsen. Hans argumentationsform var for skarp til at blive overbevisende, og han stod ofte ret isoleret med sine synspunkter. R. var en bitter modstander af både nationaliberalisme og grundtvigianisme. Hans polemiske form kom særlig frem i hans journalistiske virksomhed. 1851–56 redigerede han Morgenposten, 1855–56 Tiden. 1854 idømtes R. tre måneders fængsel for fornærmelse mod arveprins Ferdinand, men blev benådet af kongen mod ministeriets ønske. – R. udgav i 1840rne en række lærebøger i regning og skrivning og en sangbog til brug ved lærernes møder. Af blivende værd er hans pædagogiske bibliografi Skolebibliothek eller Fortegnelse over danske Skrifter angaaende Opdragelses- og Underviisnings-Væsen med metodiske kommentarer, 1847 der er den første af sin art i Danmark. 1864 udgav R. Nordisk personalhistorisk Folkekalender og 1865 Folkebevægelsen i 1865 for Opretholdelsen af Grundloven af 5. Juni 1849. Mest kendt er nok hans personalhistoriske værk Fremragende danske Bønder før og nu. Smaa Livsskildringer og Tidsbilleder, 1871 der skildrer fremtrædende bønders kamp for økonomisk frigørelse og social anseelse.