Marie Arnesen, Marie Benedicte Sophie Hedevig Arnesen, 1.7.1824-21.6.1891, lærer. Født i Kbh. (Frue), død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). Som ung lærer på en sjællandsk herregård skrev A. under mærket Valgerda et åbent brev til den tyske professor Ernst Moritz Arndt i anledning af hans hånlige omtale af det danske folk. Brevet der offentliggjordes i Fædrelandet 17.3.1845, vakte stor opsigt; Laurids Skau priste det i sin Skamlingsbanketale s.å., og det inspirerede J. L. Heiberg til lystspillet Valgerda, 1847. Sine sidste år levede A. der var stærkt grebet af Søren Kierkegaards kristendomsopfattelse, i Kbh. sysselsat med filantropisk virksomhed og gratis undervisning i asyler. I en pjece Svar paa Spørgsmaal formulerede A. i slutningen af 1870'erne et kraftigt angreb på det dagældende vielsesrituals bemærkninger om at manden skal herske over sin hustru og hun skal adlyde ham.

Familie

Forældre: filologen Paul A. (1776–1851) og Dorothea E. V. Wexels (1783–1848). Ugift. – Søster til Benedicte Arnesen Kall.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Kvinden og samfundet VII, 1891 143–52. Johs. Steenstrup: Den danske kvindes historie II, 1917 62–66. P. Lauridsen: Da Sønderjylland vågnede VII, 1922 70f. -Breve i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig