Peter Plett

Peter Plett, 29.12.1766-29.3.1823, lærer, vaccinator. Født i Klein-Reide i Slesvig, død i Schönberg, begravet sst. P. var i sin ungdom huslærer hos landmænd i det østlige Holsten, hvor der dengang hyppigt af læger foretoges inokulation af koppevæske (variolation) og tillige hyppigt hos kvægbesætningerne fandtes kokopper hvis beskyttende evne mod koppesmitte – navnlig tydelig hos malkepigerne – landbefolkningen var begyndt at få øje for. Herved førtes P. ind på den nye og geniale tanke i stedet for væske af menneskekopper (variolas) at benytte kokoppevæske til indpodning, og da koppesmitte netop truede foretog han 1791, fem år før E. Jenners verdensberømte første vaccination, i al stilhed en sådan indpodning på sine elever, børn af en forpagter Martini på Hasselburg under godset Wittenberg. Kokopperne slog godt an, og børnene viste sig under en senere koppeepidemi uimodtagelige for koppesmitte; men sagen ænsedes ikke skønt P. sendte en meddelelse derom til sundhedskollegiet i Kiel og her støttedes af professor Franz H. Hegewisch. Da P. i de følgende år havde gennemgået sit lærerkursus på seminariet i Kiel og derefter var blevet ansat i Probsteierhagen virkede han her (1802) sammen med den stedlige præst og læge for udbredelse af vaccination som nu var blevet kendt og skattet ved Jenner. Sammen med præsten flyttede P. senere til Schönberg sogn hvor han til sin død var lærer i landsbyen Stakendorf. Han efterlod en enke med flere børn i meget trange kår; lærerenkekassen i Altona, i hvilken han var interessent, gik nemlig fallit.