Sigfred Ley

Sigfred Ley, Christian Sigfred Ley, 23.2.1806-20.5.1874, lærer. Født i Kbh. (Holmens), død på Emdrupborg (Helligg.), begravet i Kbh. (Ass.). L. gik i Borgerdydskolen på Christianshavn hvor han kom til at tilhøre en kreds af Grundtvigdisciple. Selv kom han fra et herrnhutisk præget hjem og den grundtvigske forkyndelse af kristendom og folkelighed greb ham dybt, men bragte også nogen forvirring i hans begreber. 1827 dimitteredes han af A. G. Rudelbach til universitetet, tog n.å. 2. eksamen og begyndte på teologien men afbrød og virkede som lærer i Kbh. samtidig med at han arbejdede med at oversætte Rimberts Ansgars Levnet (1837) og med udgivelse af Den danske Rimkrønike (1841) og af Peder Låles Ordsprog (1842). 1851 rejste han til Slesvig og blev huslærer, først hos Knud Knudsen, siden hos landstingsmand J. V. A. Bech (1808-85) i Visby. L. var en udmærket underviser af børn og tog ivrig del i det folkelige, nationale arbejde. Trods sit sære og kantede væsen, "form var ham tildels et ukendt land" vandt han betydelig indflydelse i Vestslesvig og han var en af de førende i "klosterpolitikken"s (se Jacob Appel) protest mod de Regenburgske sprogreskripter. Han blev derfor ved udbruddet af den fransk-tyske krig 1870 af de preussiske myndigheder sammen med bl.a. H. A. Kryger og den førnævnte Bech ført i varetægtsfængsel i Lötzen nær den polske grænse. Sine sidste år var han lærer ved Jeppe Tangs højskole i Kbh. Fra 1872 havde han en fast livrente, skænket af venner i kongeriget for hans indsats i Sønderjylland.