Hans Bogbinder

Hans Bogbinder, Hans Meissenheim Bogbinder, d. ca. 1564, magister. B. var ligesom broderen Ambrosius en af Christian IIs mest trofaste tilhængere. Sandsynligvis fulgte han med ham til Nederlandene 1523 og hørte med til hans lille hof i hans udlændighedsår. 1532 kalder Christian II ham sin sekretær. B. har været i besiddelse af tidens højeste dannelse og stod i nær forbindelse med fremtrædende lærde mænd som Erasmus af Rotterdam (Erasmi Epist. VII, 1928 188f.) og Oecolampadius. 1520'erne igennem var han idelig på rejser for at fremme kongens sag. 1527 var han på et besøg i Danmark, og under forberedelserne 1531 til Christian II's togt opholdt han sig en tid i Skotland for om muligt derfra at skaffe kongen skibe og krigsfolk og er sikkert derfor først kommet til Norge senere end Christian II. Det var B. der i juli 1532 bragte ham den længe ventede pengehjælp fra ærkebispen af Trondheim, men da havde Christian II i håbløs sindsstemning allerede sluttet overenskomst med Knud Gyldenstierne. B. fulgte så med Christian II på rejsen ned til Danmark. Fra Marstrand sendte kongen ham i forvejen med brev til Frederik I. Idet han benyttede sig af det almindelige lejde har B. sikkert derefter begivet sig til udlandet. De hemmelige underhandlinger mellem Lübeck og grev Christoffer i begyndelsen af 1534 synes at være ført gennem ham. Under grevefejden høres intet til B. men sikkert har han opholdt sig i Kbh. I hvert fald fik han efteråret 1535 pas til at begive sig til Flensborg. Det er næppe sandsynligt at han er vendt tilbage til Kbh. B. blev også i de følgende år sin gamle konge tro. Han trådte i dennes svigersøns pfalzgrevens tjeneste og var 1543 på dennes vegne i stærk aktivitet for at støtte Niels Dacke. Endnu 1545 indberettede Johan Rantzau rygter om at B. atter på pfalzgrevens vegne var ved at intrigere mod Danmark, men Johan Friis har næppe følt sig så alarmeret som Johan Rantzau thi få år efter (i hvert fald fra 1549) oppebar B. en årsbesoldning på 100 dl. fra den danske regering. Skønt det var på pfalzgrevens side han deltog i forhandlingerne 1549 om en affindeise med Christian IIs døtre, må man fra dansk side have været yderst tilfreds med hans arbejde thi n.å. opnåede han lejde til at vende tilbage til Danmark, og 1552 udbetaltes der ham 600 mk. lybsk som erstatning for hans andel i den fædrene gård i Højbrostræde. S.å. havde Christian III planer om at sende B. på en mission til den russiske zar. Hensigten var at overtale zaren til at lade Christian III's bibel oversætte til russisk og trykke. Planen synes aldrig realiseret. B. sendtes i stedet til England. Han var i 1550erne flere gange i Danmark og hævede selv sin besoldning, således 1554 (antagelig også 1555) og 1557. Atter 1558 var han i Danmark og må da på en eller anden måde være kommet i øjeblikkelige vanskeligheder, thi så blottet for midler var han at universitetet på rektoren Niels Hemmingsens forslag skænkede ham seks dl. til klæder. Dog fik han også dette år udbetalt sin ganske rundhåndede understøttelse af staten – i to.rater, den sidste ved Jacob Bording som han altså har haft forbindelse med såvel som med Niels Hemmingsen. Efter Christian III's død er der næppe længer udbetalt B. understøttelse og man ved intet om hans videre skæbne. Om B.s ægteskab vides kun hvad Niels Hemmingsen oplyser: at han i udlandet havde ægtet en rig, men ond kvinde fra hvem han igen blev nødt til at skille sig (en datter af ham, gift med en borgmester i Lund, døde 1564).