Viggo Forchhammer

Viggo Forchhammer, 26.11.1876-7.10.1967, sangpædagog. Efter studentereksamen fra Herlufsholm 1895 påbegyndte Viggo Forchhammer et polyteknisk studium som stimulerede hans vilje til videnskabelig præcision. Samtidig dyrkede han de "græske idrætter" sport og musik. Begge fik afgørende betydning for den talemetodik som blev hans senere videnskabelige indsats. En alvorlig fonasteni hindrede Viggo Forchhammers uddannelse til sanger men vakte hans interesse for sang- og talepædagogiske problemer. I Dresden lærte han af Aug. Iffert en effektiv afspændingsteknik, og i denne by stiftede han også bekendtskab med Eduard Engels stemmedannelseslære. I Leipzig drev han senere klanganalytiske studier under Edv. Sievers. Længe efter at han havde tilegnet sig Ifferts metode som "den sundeste og rigtigste" stiftede han bekendtskab med Bruns og hans kortregisterøvelser ("Bruns' friløb") som han indarbejdede i 4. udg. af sine Taleøvelser. Denne bog udkom første gang i 1917. Dens teoretiske del omarbejdede Viggo Forchhammer til Kortfattet tale- og sangteori, 1943. Hovedværket er dog den ansete og anselige Theorie und Technik des Singens und Sprechens, 1921 (sammen med broderen Jørgen Forchhammer). Et meget stort arbejde lagde Viggo Forchhammer i Nordisk lærebog for talepædagoger, 1954-55 hvortil han forfattede et par kapitler. Hans arbejde er kendetegnet ved saglighed og pædagogisk klarhed, men også ved kunstnerisk sans. Viggo Forchhammer havde haft Peter Jerndorff som lærer i oplæsning.

Viggo Forchhammer var en overmåde dygtig forhandler og havde som sådan evnen til hurtigt at overskue en situation og drage fagpolitisk nytte af den. Han kunne således som få omsætte sine visioner i praktiske resultater og blev også derved en af de mest markante skikkelser i "talesagen" i Danmark. 1920 blev han formand for Selskab til udbredelse af professor Engels stemmedannelseslære. 1923 sprængte han selskabet og stiftede Talepædagogisk forening. Han blev selskabets første formand (senere æresmedlem) og virkede bl.a. med held for selskabets samarbejde med Statens institut for talelidende. Han var medstifter af Musikpædagogisk forening og Hørelærerforeningen. Hvad han imidlertid selv følte som kronen på værket var stiftelsen af Modersmålsselskabet (1958, sammen med bl.a. Arthur Arnholtz). Han medvirkede også til at der iværksattes taleundervisning på Statens lærerhøjskole og 1940 fik han indført 15 timers undervisning i lyd- og taleøvelser ved seminarierne. I årene 1916-33 underviste han ved Det kgl. teaters elevskole. 1918 blev han tillige ansat ved Det kgl. danske musikkonservatorium og fra 1925 beklædte han et lektorat i tale og sang ved Københavns universitet.