C.J.R. Christiani, Christoph Johann Rudolph Christiani, 15.4.1761-6.1.1841, pædagog. Født i Nordby præstegård ved Eckernforde, død i Lüneburg, begravet sst. (Rote Friedhof). C. var rent tysk af afstamning og opdragelse. Han blev student 1778 fra Kiel, cand.teol. 1787, var 1787-93 sognepræst i Kalleby og Mollened i Gottorp amt og forflyttdes derefter til Kbh. hvor han 1793-1810 var tysk hofpræst. Det er udelukkende hans virksomhed i dette tidsrum der har skaffet ham et navn i dansk åndslivs historie. Hans gejstlige embede lagde ikke stærkt beslag på hans tid og arbejdskraft, og da han var en virksom mand og nærede levende interesse for de nye tanker om opdragelse som de tyske filantropinister havde agiteret for og søgt at virkeliggøre, oprettede han 1795 med støtte af Fonden ad usus publicos en undervisningsanstalt der til at begynde med ganske tog de tyske filantropiner til forbillede. C.s institut havde sin blomstringstid til 1802; derefter gik det tilbage og skiftede karakter, idet ledelsen for en del kom over på andre hænder, og 1810 forlod C. hovedstaden for at blive præst i Oldenburg i Holsten. 1813 blev han sognepræst og superintendent i Eutin, 1814 i Lüneburg. 1817 blev han dr.teol. i Marburg.

C.s institut lå i landlige omgivelser lidt uden for hovedstaden, tæt ved Den kgl. skydebane. Den opfyldte i modsætning til datidens sædvanlige skolebygninger alle rimelige krav til hygiejne, og i umiddelbar nærhed af den fandtes en stor legeplads, en gymnastiksal og en række skolehaver. C. lagde i det hele stor vægt på at fremme elevernes sundhed og legemlige velvære. En skolelæge kom daglig på instituttet og førte bl.a. tilsyn med elevernes badning; gymnastiske øvelser havde en fast plads på skemaet; kosten var tarvelig og sund, tandbørstning - en dengang meget sjælden foranstaltning - fandt regelmæssigt sted morgen og aften, og der blev jævnlig foretaget lange fodture i omegnen. Hvad den boglige undervisning angår, møder vi også der en ganske moderne tankegang: selvstændig brug af bøger fra skolens egen bogsamling, stilskrivning på grundlag af elevernes egne iagttagelser osv. Fagkredsen var som i de tyske filantropiner urimelig omfangsrig, og der kan næppe være tvivl om at dette gik ud over grundigheden, men undervisningen var til gengæld præget af liv og interesse. Lærerkræfterne var de bedste der kunne opdrives. C.s egne pædagogiske evner og hans vindende personlige egenskaber fremhæves af flere af hans lærere, af hvilke K. L. Rahbek og Franz Nachtegall er de bedst kendte. - Sine pædagogiske ideer søgte C. at udbrede og underbygge ved udsendelsen af et tidsskrift Beiträge zur Veredlung der Menschheit, 1796-1802. Dets indhold er uden originalitet, men ingenlunde uden værdi, og C.s forfattervirksomhed må som helhed frikendes for den svulstighed og trang til reklame som flere af hans tyske forbilleder undertiden henfaldt til. Skønt C. en tid vandt megen anerkendelse, blev hans virksomhed dog efterhånden udsat for en kritik den ikke kunne stå for. Den pædagogiske bevægelse han repræsenterede var ved at ebbe ud. I Tyskland var de filantropinistiske skoleforsøg for en del slået fejl, og kritikken stod rede til angreb da C. oprettede sit filantropin i Kbh. Også i anden henseende gik udviklingen ham imod; hans skole var for velhavende folks børn, og den almindelige velstand var i tilbagegang. For hans eftermæle har det været afgørende at den slægt der ved midten af 1800-tallet så tilbage på hans virksomhed var demokratisk og nationalt indstillet. C.s skole var for overklassen, og undervisningen foregik for en stor del på tysk. - Set med nutidsøjne frembyder C.s pædagogiske virksomhed billedet af et interessant og som helhed tiltalende forsøg på at virkeliggøre skoletanker som nu er almindeligt anerkendte og til dels gennemført.

Familie

Forældre: sognepræst i Riseby, senere diakon i Flensborg Wilhelm Carl C. (1723-81) og Anna Sophia Langreuter (1732-98). Gift 1. gang med Caroline Augusta Ferdinandine Venturini, født 9.8.1764 i Braunschweig, død 25.5.1842 (gift 2. gang 1808 med professor Christian August Fischer, 1771-1829), d. af fyrstelig braunschweigsk hofmusicus og hoffourer Carl V. (1735-1801) og Charlotte Juliane Wilhelmine Kochy (1742-1825). Ægteskabetopløst. Gift 2. gang 2.7.1801 på Frbg. med Anna Mette Hallager, født 10.6.1772 i Bergen, død 24.10.1843 i Lüneburg, d. af skoleholder Niels Larsen H. (1742-1807) og Susanne Foss (1751-1840).

Ikonografi

Tegn. af Paul Ipsen, 1785 (Fr.borg). Stik af H. Lips efter mal. af Jens Juel; et formentlig senere stik.

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds I-X, udg. Louis Bobé, 1895-1932. - Th. Hauch-Fausbøll i Pers.hist. t. 1942 62-66 (slægten C). K. L. Rahbek: Erindr, af mit liv V, 1829 240f 248 422. H. P. Langkilde i Vor ungdom, 1930-31 66-72.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig