Frederik Knudsen (idrætspædagog)

Frederik Knudsen, 19.10.1864-16.1.1934, idrætspædagog, folkemindesamler. Født på Kiesgård, Krøjerup sg., Sorø amt, død i Kbh., urne i urnehave på Bispebjerg kgd. K. gik som dreng i sit fødesogns skole, kom 16 år gammel ind på Sorø akademi og blev student derfra 1885, n.å. cand.phil. Han studerede et par år naturhistorie og geografi, men opgav dette studium og blev lærer ved forskellige kbh.ske privatskoler. Skoleårene i Sorø havde gjort ham til en interesseret og dygtig idrætsmand, og han blev en af pionererne for de engelske boldspil fodbold, kricket og hockey. 1898 blev han knyttet til den civile gymnastiklæreruddannelse som lærer i ordnede lege og boldspil og blev s.å. sekretær for det statsunderstøttede udvalg for danske børns fælleslege, hvis talrige lærerkurser han kom til at lede. Denne virksomhed, hvorved han kom i berøring med tusinder af ældre og yngre lærere, fortsatte han til få år før sin død, og han kom derved til at øve en meget stor og som helhed gavnlig og fortjenstfuld indflydelse på skolens leg og idræt. Han har skrevet flere småbøger om leg og boldspil og talrige artikler om samme emne i faglige blade. – Jævnsides med sin undervisningsvirksomhed og i nøje vekselvirkning med den dyrkede K. i samme tidsrum studiet af folkelegenes oprindelse og udvikling. Resultatet af hans omhyggelige og kyndige arbejde på dette område foreligger dels i form af en række monografier i tidsskrifter (samlet i Træk af Boldspillets Historie, 1933), dels som en meget omfattende samling af optegnelser der ved hans død indlemmedes i Dansk folkemindesamling. – K. har både som lærer og som folkemindesamler ydet et betydningsfuldt bidrag til opdyrkning af et dansk kulturområde hvis værdi kun få andre fra først af havde øje for. Den idrætslige verdensbevægelse som noget før århundredskiftet nåede hertil var et produkt af udviklingen andetsteds, og den har her som i andre lande påtrykt idrætslivet et internationalt fællespræg. Det er K.s fortjeneste at han, mens denne påvirkning udefra fuldbyrdedes, fastholdt og klarlagde et folkeligdansk syn på leg og idræt. Han kom ganske vist derved efterhånden ud af kontakt med det idrætsliv hvis pioner han i sin ungdom havde været, men det lykkedes ham til gengæld at knytte en værdifuld forbindelse med fortiden og at tilvejebringe en sund, dansk modvægt mod den fremmede påvirknings mindre heldige sider, hvad ikke mindst skolen skylder ham tak for.