Marius Sørensen, Hans Jørgen Marius Sørensen, 8.9.1853-25.3.1939, pædagog. Født i Jelling, død sst., begravet sst. S.s forældre stammede begge fra Rårup, "de stærke jyders" egn i Bjerre herred. Men som unge havde begge forældrene været i huset hos den grundtvigske præst Carl Fog i Skjold, og da de kom til Jelling var de med til at skabe det miljø der gjorde dette sted til en grundtvigsk planteskole da H. J. M. Svendsen 1856 blev stedets seminarieforstander og præst. Til indtrykket heraf føjedes i S.s barndom stedets historiske minder, forstærket ved Frederik VII's undersøgelser af Jellinghøjene, og oplevelsen af krigen 1864. Fra sin drengetid ønskede S. at blive ungdomslærer og især historielærer. Som 16-årig kom han på Staby højskole, to år efter Jelling seminarium, og da han var dimitteret derfra 1873 blev han først elev, siden lærer hos Ernst Trier på Vallekilde hvor han blev medarbejder ved Triers sangbog for "den kristelige folke-skole" 1874. Efter nogle års lærervirke på Uldum og Vinding højskoler blev S. 1883 knyttet som lærer til seminariet i Jelling hvor han kom til at virke i 40 år, snart med historie og dansk litteratur som hovedfag. Til dem dygtiggjorde han sig ved selvstudium, ved kursus i Kbh. og ved rejser til nabolandene. En enkelt rejse gik så sent som 1911 til USA. Men ellers var S. et hjemmemenneske der så den daglige undervisning som sin hovedopgave. Den havde et personligt præg som han ikke ønskede omsat i lærebogsform. "Når hans høje, kraftige skikkelse viste sig i døren og hans skarpe, alvorlige blik bag brillerne var vendt mod klassen – så var det en umiddelbar selvfølge at der blev stilhed", har hans elev Axel Sneum sagt. Den afstandsfornemmelse der ligger gemt i denne karakteristik hindrede ikke eleverne i at blive stærkt påvirket af hans foredrag – hans foretrukne undervisningsmiddel.
Med sin helstøbte personlighed gjorde S. i fortsættelse af Svendsens og R. J. Holms virke Jelling til et af landets lødigste seminarier i sin tid. Uden for seminariet talte han kun sjældent, oftest ved skole- og grundlovsmøder, af og til også – som moderat venstremand – ved egnens vælgermøder. Han var en lang årrække medlem af det stedlige menighedsråd, men afslog ellers opfordringer til offentlige hverv og til at stille sig til folketinget. Også hans litterære virksomhed var knyttet til egnen; som fast medarbejder ved Vejle amts Folkeblad og som bidragyder til Kirkehistoriske Samlinger (3.r.III, 1881–82) om lægprædikanten Peder Frandsen fra Uldum og til L. Kochs Den danske Kirkes Historie 1801–1817 om "de stærke jyder" (1879–80). Desuden har S. skrevet afsnittet om Rusland i Lande og Folk og udgivet Danmark, Land og Folk, 1892.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.