P.J. Skriver

P.J. Skriver, Peder Jacobsen Skriver, 22.8.1875-9.11.1946, pædagog. Født i Ørsted ved Randers, død i Glamsbjerg, Køng sg., begravet Glamsbjerg kgd. Det var mødet med højskolen og det grundtvigske menighedsliv i Mellerup og Ågård der fik S. til at forlade landbruget som 25-årig og søge optagelse på Silkeborg seminarium. Her fik han lyst til at blive friskolelærer og efter kortere vikariater i Ormslev og Lysgård overtog han 1.9.1904 en lille friskole i Glamsbjerg. Friskolen voksede i takt med stationsbyen Glamsbjerg. Allerede 1904 oprettedes en efterskole og 1909 et præliminæreksamenskursus. Et eksamenskursus i tilknytning til en grundtvigsk friskole var et særsyn, men en naturlig ting for S. I et tilbageblik 1944 nævnte han kundskabsmeddelelse som det vigtigste for hans skole og dernæst danskhed og kristendom. Som formand for bl.a. Kirkeligt samfund og Assenskredsens radikale venstre fik S. lokal indflydelse. Især havde ungdomsforeningerne hans interesse. Allerede 1918 valgtes han til overbestyrelsen for De danske ungdomsforeninger hvor han beklædte formandsposten 1928–31. Delingsfører var S. blevet i sin højskoletid, og 1909 valgtes han til bestyrelsen for Odense amts skytte- og gymnastikforeninger hvor han 1926 afløste Klaus Berntsen som formand. S. satte sig i spidsen for et udvalg der skulle forberede en deling af organisationen fordi han fandt at gymnasterne ikke havde tilstrækkelig indflydelse, og efter et brud 1929 blev han første formand for De danske gymnastikforeninger. Gymnastikken skulle ifølge S. være "folke-opdragende", og derfor vendte han sig imod enhver fremhævelse af enkeltmandspræstationer. Han fortsatte som landsformand helt til 1943. -Som formand for Foreningen af private efterskoler 1917–26 og 1931–38 arbejdede S. for en forbedring af skolernes vilkår og sad bl.a. i det udvalg der forberedte 1930-loven. Han lagde vægt på forbindelsen til højskolerne, men der skulle efter hans mening fortælles for eleverne, ikke holdes foredrag. Da de praktiske fag vandt indpas i efterskolen efter 1921 stillede han sig noget afvisende. 1938 udpegede ministeriet ham til tilsynsførende med efterskolerne, og han fortsatte i dette hverv efter at have opgivet sin skole 1944. – Trods sin noget tilknappede facon brændte S. for de ideer han havde mødt i sin ungdom, og både som lærer og organisationsmand arbejde han hele livet for at udbrede dem.