Dansk Biografisk Leksikon

Peter Villaume

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Peter Villaume,  16.7.1746-10.6.1825, pædagog. Født i Berlin, død i Fyrendal, begravet sst. V. tilhørte en oprindelig fransk, reformert slægt. Efter sin fars tidlige død måtte han tjene til livets ophold ved forskellige slags håndværk, indtil han ca. 1761 blev optaget i Charité-skolen i Berlin, ved hvilken han selv allerede 1763 blev lærer. Ved privat hjælp lykkedes det ham at gennemføre det teologiske studium, og 1771 blev han fransk (reformert) præst i Schwedt, 1776 i Halberstadt. Her påbegyndte han sin pædagogiske og filosofiske forfattervirksomhed der i løbet af nogle år gjorde ham så anset, at han 1787 kunne blive professor i filosofi ved det Joachim-talske gymnasium i Berlin. Som det livfulde temperament og lyse hoved han var tilegnede han sig med begejstring tidens fremskridtsidéer, især på det pædagogiske område, og skrev en række værker, hvoraf her kan nævnes: Histoire de l'homme, 1783 (da. overs. 1794), Von dem Ursprung und den Absichten des Uebels I–III, 1784-87, Gedächtnissrede auf Friederich den Zweylen, 1786, Ueber das Verhältniss der Religion zur Moral und zum Slaale, 1791 samt flere bidrag til J. H. Campes revisionsværk. Ved sin radikale rationalisme kom V. imidlertid i den grad på kant med det reaktionære Wöllnerske styre at han 1793 bestemte sig til at opgive sin stilling og drage til Danmark.

Allerede 1790 havde Ludvig Reventlow til Brahetrolleborg lært V. at kende ved et besøg i Berlin, og det var til denne at V. nu tog sin tilflugt. Skønt man til at begynde med følte sig lidt overvældet ved at V. og hans talrige familie indkvarterede sig på Brahetrolleborg, udviklede der sig snart et meget venskabeligt forhold mellem grevefamilien og V. Han underviste i fransk på herregården og bistod energisk greven i udarbejdelsen af planerne til oprettelsen af seminariet Bernstorffsminde (1794). Mens han fik mindre indflydelse på selve seminarieplanens endelige udformning, satte han i høj grad præg på den dertil knyttede, mærkeligt interkonfessionalt og internationalt farvede seminarieskole. Selv blev V. ansat som lærer ved seminariet, men følte sig krænket over at han ikke blev optaget i den store skolekommission. Seminariets indretning har han udførligt skildret i Egeria (II,1, 1806). Hans øvrige pædagogiske arbejder fra denne periode som kun delvis blev trykt viser en tydelig påvirkning fra filantropinisterne og er i høj grad karakteristiske udtryk for en teoretikers synspunkter. Vigtig er dog hans bestemte fremhæven af værdien af legemsøvelser, håndgerning, agerdyrkning og af specielle former for småbørnsundervisning. Praktisk landvæsen gik han selv med glødende interesse op i, og 1795–1807 ejede og drev han gården Skovlyst (Venskabsminde) ved Brahetrolleborg. 1807 drog han over til Holsteinsborg for at bistå grev F. A. Holstein i dennes bestræbelser for at højne grevskabets materielle og åndelige kultur. Særlig var han virksom ved det af greven stiftede Selskab for indenlandsk kunstflid. Til sin død fastholdt V. sit harmoniske religiøse lyssyn og forstod at gøre et stærkt indtryk ved sin redelighed og sin ånds munterhed.

Familie

Forældre: strømpevæver Pierre V. og Marie Dupian. Gift 4.7.1771 med Susanne Marre, født ca. 1750, død 9.4.1815 i Fyrendal, d. af inspektør Charles M.

Ikonografi

Stik af J. G. Schmidt, 1793, efter tegn. af J. F. Bolt.

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé II, 1896 117 119 234; VIII, 1917 172 179f 241 246 251; IX, 1922 især XL-XLII 85 87-92 114f 138 159 164 184f 273 328 341 f 348. – Fædrenelandsk nekrolog, udg. Fr. Thaarup, 1835-44 398-403. Joakim Larsen: Bidrag til den da. folkeskoles hist. 1784-1818, 1893.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Halberstadt
tysk by ved floden Holtemme 50 km sydvest for Ma ...Artikel i Den Store Danske
Brahetrolleborg
sædegård 10 km nordvest for Faaborg . Cister ...Artikel i Den Store Danske
Holsteinsborg
dansk navn for Sisimiut i Vestgrønland. ...Artikel i Den Store Danske
Ludvig Reventlow
1751-1801, dansk godsejer; yngre bror til C.D.F. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
BjKorn
18/07/2011
  • Læst 469 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki