Thomas P. Hejle

Thomas P. Hejle, Thomas Peter Hejle, 20.1.1891-21.10.1952, pædagog. Født i Sønder Saltum, død i Kbh., urne på V. Hjermitslev kgd., Hjørring. H. blev student fra Ålborg 1911 og tog efter en tid som højskolelærer lærereksamen fra Skårup 1918 og var 1919–22 dansklærer ved Østersøgades gymnasium. Et oplagt talent som oplæser førte sammen med erfaringerne fra lærergerningen og fra en ansættelse som inspektør ved Dagmarteatret til at H. 1920 i samarbejde med kunstnere og skolemyndigheder kunne få påbegyndt de arrangementer med oplæsningsaftener og teaterbesøg der blev kaldt for De højere skolers kunstaftener og som 1924 blev udvidet til også at omfatte den daværende mellemskole under navn af foreningen Dansk skolescene. Med en veludviklet sans for at få knyttet gode medarbejdere til realiseringen af sine talrige planer og ideer lykkedes det H. som en taktisk dygtig forhandler at få sine projekter omgivet med en sådan tillid og en sådan opslutning at det i løbet af 1930erne blev muligt at udvide Dansk skolescene med en turnerende teatervirksomhed (1934) og en filmafdeling (1937), ligesom det også blev H. betroet at opbygge institutioner som Dansk Kulturfilm (1932), herunder Det danske filmmuseum (1942), samt Statens filmcentral (1938) og selskabet Dramatisk bibliotek (1939). 1946 frasagde H. sig ledelsen af de arbejdskrævende filminstitutioner, og 1948 fik han oprettet som en ny afdeling af Dansk skolescene dét ungdomshus på Nørrevold i Kbh. der efter hans død blev udskilt som selvejende institution, bærende hans navn. Med fritidshjem, fritidsklub og ungdomsklub blev ungdomshuset nok den nærmeste realisering af de ideer om kunst og oplevelse der var blevet resultatet af H.s møde i de unge år med Grundtvigs og Christen Kolds pædagogiske begrebsverden. Som kulturpersonlighed kunne H. kaldes for en pragmatisk idealist hvis organisatoriske og administrative evner holdt idealisten i ave og kun fremmede de tanker om formidling af kunstneriske oplevelser der lod sig samle til et realistisk, kunstpædagogisk arbejdsprogram som H. oplagt agiterede for ved et utal af foredrag og oplæsninger landet over med bistand fra enten Holberg eller Blicher, Christen Kold eller Jakob Knudsen.

Det var betegnende for H. at han ikke brød sig om stillingsbetegnelsen direktør, men foretrak at kalde sig pædagog.