Natalie Zahle, Ida Charlotte Natalie Zahle, 11.6.1827-11.8.1913, pædagog, skoleleder. Natalie Zahle tilbragte en lykkelig barndom i den idylliske præstegård i Hvedstrup hvortil familien var flyttet da hun var to år. Hun modtog stærke indtryk af forældrenes harmoniske samliv og ikke mindst af den heroisme hvormed moderen, der var blevet stærkt invalideret ved Natalie Zahles fødsel, bar sine lidelser. I et kortfattet erindringsfragment skildrer Natalie Zahle disse år sammen med broderen som et "paradis" hvor hun kunne snyde sig til drengestreger, men lægger ikke skjul på at hendes fantasi, videbegærlighed og behov for udfoldelse ikke kunne tilfredsstilles med de midler der blev pigeopdragelsen til del: "dukketøj og syning var ikke min lyst". Kun ti år gammel mistede hun i løbet af kort tid begge sine forældre, og efter et par år hos morforældrene i København indtil mormoderen døde 1839 kom hun i huset hos fysiologen D.F. Eschricht (1798-1863) og hans hustru, der trods god vilje ikke formåede at give den forældreløse pige den ømhed og forståelse hun havde behov for. Tværtimod søgte den barnløse plejemor, der selv var opdraget til anstand og lydighed, med kulde og strenghed at forme hende efter det gængse mønster for artige borgerdøtre. At der i hjemmet taltes udelukkede tysk bidrog til at forstærke hendes ensomhedsfølelse. Hun lukkede af, blev tavs, men lod sig ikke kue. Hun fik dyrekøbte erfaringer som kan spores i de råd hun senere gav de vordende lærerinder.

1842 afsluttede Natalie Zahle en ikke særlig kundskabsgivende skolegang i Døtreskolen af 1791, med opholdet betalt af Frederik 6.s dronning Marie Sophie Frederikke, og efter sin konfirmation s.å. måtte hun begynde at stå på egne ben. De følgende syv år tilbragte hun som privatlærerinde, først hos slægtninge i Jylland, sidst hos en læge i Nyborg. Uden praktisk erfaring og teoretisk baggrund afslørede hun et godt greb om det at undervise, navnlig hendes evner til at vække og begejstre eleverne viste frem mod den gerning som for hende selv endnu kun stod i et tåget omrids. Helt original var hendes "onsdagstanke", en dag om ugen helt fri for lektier og overhøring, blot til samvær, fortælling og oplæsning. Allerede nu som 15-årig vidste hun at opdragelse var andet end pensum, var åbne sind og frihed til vækst. Ikke at hun foragtede reelle kundskaber. Tværtimod pinte det hende at hun alt for ofte syntes hun kom til kort med den viden hun havde, og ofte læste hun om kap med eleverne for blot at være en lille smule foran. Efter hendes eget udsagn var det her hun traf beslutningen om at skabe sig en fremtid ved at oprette "en forhindringsanstalt for dårlige lærerinder".

1849 tog Natalie Zahle til København og begyndte en uddannelse på A. Beyers og E. Bojsens Højere dannelsesanstalt for damer mens hun samtidig gav manuduktion og underviste på sin gamle skole, Døtreskolen. 1851 bestod hun, efter supplerende privatundervisning, institutbestyrerindeeksamen, lejede en femværelses lejlighed på hjørnet af Holmens- og Hummergade og åbnede et privatlærerindekursus med pension – hvortil der det første år meldte sig halvanden elev. 1852 overtog hun imidlertid efter opfordring fra bestyrelsen der havde hørt om hendes pædagogiske ideer en privat pigeskole i Kronprinsensgade med 50 elever hvortil kom n.å. en snes elever fra Carl Mariboes grundtvigske Dannekvindeskole, ledet af den af eleverne forgudede Suzette Dalgas, og 1856 flyttede skolen og kursus til bedre bolig Gammel Strand 48. Med de snævre rammer virksomheden havde i de første 25 år var den helt i overensstemmelse med hendes ideal af skolen som "et samliv"; selv havde hun næppe noget privatliv eller egentlig fritid, ud over administrationen underviste hun børnene 8-14 og derefter de voksne elever til kl. 20.

1877 foretog Natalie Zahle det dristige skridt for lånte penge at bygge sit eget skolekompleks på et af de nu frilagte voldarealer, karreen mellem Nørrevold og Linnésgade, og 1885, da de lånte midler var tilbagebetalt, lod hun skolen overgå til en selvejende institution for hvilken hun selv, til 1900, blev overbestyrerinde. Fra begyndelsen var Natalie Zahle ivrig for at pigeskolens elever fik mulighed for at fortsætte uddannelsen efter afslutningen af den ordinære skoletid, og 1860 havde hun oprettet et fortsættelseskursus der opretholdtes til 1911, men i en årrække, 1866-77, blev drevet som højskole. Med oprettelsen af kursus for almuelærerinder 1862 var grunden lagt til N. Zahles kvindeseminarium. Gennem Annestine Beyer i Døtreskolen var Natalie Zahle blevet påvirket med J.H. Pestalozzis og F. Frøbels skoletanker. Men efter ankomsten til København kom hun under stærk indflydelse af den grundtvigske menighed ved Vartov, og i grundtvigsk ånd blev undervisningen i historie og modersmålet altid et fundament i hendes egen skolegerning.

Natalie Zahle var langtfra nogen teoretiker, og hendes skole voksede frem i takt med tidens behov, mindre efter en forud lagt plan end som et resultat af hendes sikre instinkt for hvad der tjente børnene og de voksne elever bedst. Som pioner havde hun ikke noget egentligt forbillede, men hun havde, med Edv. Lehmanns ord "valgets genialitet". Som ung havde hun gerne indgået ægteskab, hun satte familielivet højt og tog selv tre af eleverne til sig som plejebørn. Derfor fastholdt hun at kvindens naturlige opgave lå i hjemmet, men hun satte uden vaklen sin kraft ind på hvad hun kaldte "kvindens indre frigørelse", hvilket indebar kvindens ret til og mulighed for at tilegne sig den viden og de kundskaber der for den enkelte var nødvendige for at udvikle sin personlighed. Derfor kunne hun også, skønt i grunden modstander af eksamen, straks efter at loven om kvindelig adgang til studentereksamen var vedtaget oprette et studenterkursus (1877) der 1885 også fik eksamensret. 1903 oprettedes nysprogligt gymnasium og pigeskoleeksamen indførtes. Før nogen lod hun gymnastik (efter svensk forbillede), fysiologi og sundhedslære indgå i pigeskolens undervisning. Et husholdningskursus blev opretholdt indtil det 1901 kunne afløses af et skolekøkken.

Som skoleleder havde Natalie Zahle en enestående evne til at sammensætte en for eleverne betydningsfuld lærerkreds. Hun knyttede lærere til sig som ikke havde akademisk navn, og i visse tilfælde heller ikke stor faglig dygtighed, men som var i besiddelse af inspirerende fortælleglæde og pædagogisk originalitet. Ved siden heraf en række af tidens store personligheder som digteren Chr. Richardt, de senere højskolemænd Jens Nørregaard og Gotfred Rode, anatomen Knud Valløe og geografipioneren Ernst Løffler. Natalie Zahle havde respekt for viden og professionel dygtighed, men navnlig sans for personlig gehalt. 1865 var Henrik Rung skolens sanglærer, efterfulgt til 1875 af Emil Hartmann, der tillige med sin 1869 oprettede musikskole lagde grunden til den sangtradition der stadig holdes i hævd på N. Zahles skole.

Politisk hjemmehørende i en uddøende nationalliberal epoke, Carl Ploug hørte til de nære venner, religiøs i en gammelluthersk, men grundtvigsk farvet, rettroenhed, var Natalie Zahle tilsyneladende ude af trit med det omgivende københavnske samfund, hvis åndsliv radikaliseredes i århundredets sidste fjerdedel. Alligevel blev hun, fordi hun menneskeligt var bredere end den ideologi hun mente at bekende sig til – selv Georg Brandes holdt foredrag på hendes kursus – pioner for et kulturelt og socialt fremskridt i pædagogikken. Uden overdrivelse kan man hævde at hun ændrede pigeskolens formål fra lidt selskabelig dannelse til real undervisning og karakteropdragelse. – Med sin skole og sine ideer kaldte hun en række betydelige mandlige undervisere frem, men mere væsentligt er at hun uddannede og ansatte et kuld af energiske, særprægede og evnerige kvinder, fx Erna Juel-Hansen, Ida Falbe-Hansen, Ingeborg Simesen og Henriette Skram, som i hendes skole fik en livsgerning af betydning for generationer. Hendes virke har været en af de vigtigste forudsætninger for århundredets kvindefrigørelse. 1903 opgav Natalie Zahle sin ledelse af seminariet og 1905 ophørte hun at undervise. 1908-09 kunne hun dog, i en alder af 82 år, vikariere under sin efterfølger, overbestyrerinde Henriette Skrams sygdom, og endnu i marts 1913 deltog hun i lærerrådets møde.

Natalie Zahle var forgudet på sin skole, nok også frygtet. Hun stillede store, undertiden også urimelige krav til sine medarbejdere, men hendes myndighed var så selvfølgelig at ingen protesterede, og kneb det stod hun loyalt bag dem. Hun ønskede at skolen skulle vokse i stilhed og deltog nødig i den offentlige debat. Om sit skolesyn udgav hun kun to små pjecer: Om den kvindelige Uddannelse her i Landet (særtryk af Fædrelandet og Vor Ungdom), 1873 og 1883. Men da en anonym "Spectatrix" (Johanne Luise Heiberg) 1859 i Ugentlige Blade angreb pigeskolerne for at gøre borgerskabets døtre til "smaa Soldater i det quindelige Emancipations-Regiment" tog hun stilfærdigt men djærvt til genmæle, mest for at opmuntre kolleger og medarbejdere til ikke at lade sig slå ned af ubillig kritik. Natalie Zahle var en særpræget skoleleder, skåret efter større mål end gennemsnittet.

Familie

Natalie Zahle blev født i As ved Horsens, døde i Vedbæk og er begravet i København (Vestre). Forældre: sognepræst Sophus Zahle (1797-1837) og Vilhelmine C. L. Böttger (1802-37). Ugift. – Søster til P. Chr. Zahle.

Udnævnelser

Fortjenstmedaljen i guld 1891.

Ikonografi

Buste af V. Bissen udst. 1878 (i marmor Fr.borg). Træsnit af H. P. Hansen, 1884. Litografi af I. W. Tegner, 1886, efter foto. Mal. af A. Jerndorff, 1890 (Zahles skole). Statue af L. Brandstrup som monument 1916 (Ørstedsparken). Foto. – Udkast til monumenter af Vilh. Clausen og af C. Martin Hansen udst. 1915.

Bibliografi

Natalie Zahle Mit liv. Natalie Zahles efterl. papirer, ved Th. Moltke, 1914. – Edv. Lehmann i III.tid. 13.6.1897. Henriette Skram i Bog og nål XX, 1913 251-61. Th. L[ang] sst. 207-11. Ida Falbe-Hansen og M. Steinthal sst. XXI, 1914 2-14. Christiane Lund sst. 63-69. Henriette Skram i Vor ungdom, 1913 453-74. Samme: Natalie Zahle i sit liv og sin virken, 1914 = Natalie Zahle. Mit liv II. Samme: N. Zahles skole 1852-1913, 1916. Johs. Steenstrup: Den danske kvindes hist. II, 1917 (reproudg. 1982) 112-21. Ingeborg Simesen: Natalie Zahle, 1919 = Mennesker XV-XVI. Paul Hennings i Pers. hist. t. 8.r.III, 1924 123f. Natalie Zahle Til minde 1827-1852-1927, 1927. Sig. Brøndsted i Bavnen XXIV, 1927 489-502. Lis Jacobsen: Tolv epistler, 1928 259-67. Sv. Cedergreen Bech i N. Zahles seminarium. Årsskr. 1968 17-24.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig