Andreas Frølund, 5.5.1669-1.11.1731, professor. Efter fredsslutningen 1679 flyttede Andreas Frølund med sine forældre til København, kom i Vor Frue skole, blev student derfra 1689 og huslærer hos professor Cosmus Bornemann, til hvis familie han fra den tid var nøje knyttet. 1692 tog han attestats, og 1696 blev han magister. I fem år var han alumnus på Borchs kollegium. Han blev kaldet såvel til Slagslunde og Ganløse sognekald på Sjælland som til rektoratet på Herlufsholm, men afslog begge kaldelser i håb om at han ved snarlig vakance i Sorø ved biskop Henrik Bornemanns protektion skulle opnå rektorpladsen der. Håbet slog heller ikke fejl idet han 1700 blev ansat som hjælper hos den gamle rektor Chr. Ørn i Sorø, og halvandet år senere (1702) efterfulgte han ham ved hans død.
Han blev dog ikke længe her da han allerede 1705 blev rektor i København hvor skolen var kommet i ynkelig forfatning. 1708 blev han tillige professor ved universitetet, først i metafysik, 1709 i hebraisk. 1720-21 var han universitetets rektor og fra 1720 efor for Valkendorfs kollegium. Foruden akademiske disputatser om hebræiske antikviteter der bl.a. vidner om godt kendskab til engelsk teologisk litteratur, har man af ham en revideret udgave af Jens Dinesen Jersins latinske grammatik og et udførligt sørgeprogram i folio over rektor i Roskilde, mag. Peder Schade(Schadæana Metamorphosis, 1712). Han udarbejdede desuden en fortsættelse af R. Vindings værk Academia Hauniensis der dog aldrig så lyset. Af en samtidig beskyldes Andreas Frølund for at have været "snapsagtig", ligesom der klages over at han var noget langsom og vanskelig i forhandlinger om litterære spørgsmål.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.