Carl Mar. Møller, Carl Marenus Møller, 12.9.1891-11.5.1978, professor i skovbrug. Efter studentereksamen i Horsens 1910 valgte Carl Mar. Møller skovbrugsstudiet på landbohøjskolen hvor han blev forstkandidat 1916. Han hjemsendtes fra militærtjenesten som sekondløjtnant og efter kortvarige tjenester med planlægningsarbejde og som assistent for A. Oppermann ved Statens forstlige forsøgsvæsen blev han 1919 knyttet til skovbrugsundervisningen på landbohøjskolen hvor han virkede til 1962.

1919-27 var han assistent med udsigt til at overtage en lærerstilling, og hertil forberedte han sig ved praktisk skovridertjeneste på Hørsholm distrikt og ved en længere studierejse som han beskrev, bl.a. i Det forstlige Europa (Dansk Skovforen.s Tidsskr. XII, 1927). 1919-27 var han også redaktør af Dansk Skovforen.s Tidsskrift. 1927 blev Carl Mar. Møller udnævnt til professor i skovbrug som efterfølger for C.V. Prytz, og indtil 1931 da Johs. Helms trak sig tilbage underviste Carl Mar. Møller i de økonomiske fag som derefter blev overtaget af A. Howard Grøn.

Inden for et kort åremål faldt det i Carl Mar. Møllers lod at undervise i samtlige skovbrugsfag, og denne baggrund har været af den største betydning for hans indsats, såvel for undervisningen som for dansk skovbrug. Igennem 43 år var Carl Mar. Møller knyttet til skovbrugsundervisningen, heraf omtrent 35 som lærer for ca. 335 forstkandidater eller langt over halvdelen af de akademisk uddannede forstmænd der var i aktiv tjeneste da han faldt for aldersgrænsen.

Carl Mar. Møllers hovedfag og hovedinteresse var skovdyrkningslæren hvor han drøftede de forskellige metoders biologiske baggrund og de tekniske muligheder og økonomien med sine elever. Et af formålene med hans undervisning var at lære sine elever at studere og ikke blot at tilegne sig et eksamenspensum. Det var først da afslutningen på hans lærergerning nærmede sig at han samlede sin store viden om skovdyrkningen i Danmark til et af vort skovbrugs hovedværker: Vore skovtræarter og deres dyrkning, 1965 (fot. optr. 1977). Undervisningen i teknologi og savværksdrift fulgte omtrent de samme linjer som skovdyrkningen mens Carl Mar. Møller skrev en lærebog i det mere "bundne" fag Træmålings- og tilvækstlære, 1951.

Flemming Juncker foretog sine første forsøg på at fremstille gulvbrædder af bøgetræ i skovbrugsafdelingens lille laboratorium i samarbejde med Carl Mar. Møller der gik ind i det videre arbejde som formand for bestyrelsen af Junckers savværk 1931-38 og som næstformand 1938-73. Den tillid den forstlige verden nærede til Carl Mar. Møller, dels som træteknolog og dels som menneske, har haft den største betydning for savværket som blev landets største træindustri.

I midten af 1930erne købte Carl Mar. Møller det lille gods Lounkær ved Mariager fjord. Han foretog afvanding og inddigning og skabte herved værdifulde landbrugsarealer og en produktiv skov af vandlidende skovområder.

Carl Mar. Møller var en meget flittig forstlig skribent. Hans fremstilling er klar og let tilgængelig og hans afhandlinger blev læst i vide kredse. Det af Carl Mar. Møllers arbejder der har haft den største betydning for det praktiske skovbrug er Boniteringstabeller og bonitetsvise Tilvækstoversigter for Bøg, Eg og Rødgran i Danmark (Dansk Skovforen.s Tidsskr., 1933 XVIII). Afhandlingen tjener stadig som rettesnor ved tilvækst- og hugstkalkuler og som sammenligningsgrundlag for træarternes vækst i vore skove. En grafisk fremstilling af oversigterne er udgivet som en selvstændig publikation. Hans overvejelser i Vokser kulturudgiften vildt? (Dansk Skovforen.s Tidsskr., 1948 XXXIII) har givet anledning til diskussioner med såvel mundtlige som skriftlige indlæg blandt hvilke endnu et bidrag af Carl Mar. Møller skal nævnes, Perfektionisme og produktionsøkonomi i skovbruget (sst., 1961 bd. 46).

Af Carl Mar. Møllers større afhandlinger skal nævnes Skovdyrkningens Udvikling 1888-1938 (i Danmarks Skove, udg. 1938 af Dansk Skovforen.), Untersuchungen über Laubmenge, Stoffverlust und Stoffproduktion des Waldes, 1945 (disputats ved Kbh.s univ.), Mycorrhizae and Nitrogen assimilation with special Reference to Mountain Pine and Norway Spruce, 1947 (Forstl. Forsøgsvæsens Beretn., XIX) og 10 Years fertilizing Experiments in Beech and Spruce, 1969 (s.m. O. Scharff og J. Dragsted sst. XXXI).

Carl Mar. Møllers begavelse, ligevægtige sind og lune har sammen med den grundige uddannelse i skovbrug gjort ham til en af fagets største personligheder. Han opnåede at få anerkendelse for sin indsats både som videnskabsmand og som praktisk forstmand. Blandt hans mange forstlige tillidshverv og hædersbeviser skal her nævnes medlem af den forstlige forsøgskommission 1924–45, af folkeuniversitetsudvalget 1931-51, forstlig konsulent for Københavns kommune 1932-70, medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber fra 1945, af Kungl. svenska skogs- och lantbruksakademien.

Carl Mar. Møller modtog Svenska skogsvårdsforeningens sølvmedalje 1938 og Heinrich-Christian Burckhardt medaljen fra Georg August Universität Göttingen, Tyskland 1963. Han udnævntes til æresdoktor såvel ved Norges landbrukshøgskole 1959 som ved Skogshögskolan i Stockholm 1973.

Familie

Carl Mar. Møller blev født på Slemmingegård, Enslev sg, døde i København og blev begravet på Als kgd. ved Hadsund.

Forældre: proprietær, senere ejer og redaktør af Horsens Avis Carl Marenus Møller (1856-1946) og Valborg Christine Heilmann (1859-1937). Gift 1. gang 28.7.1923 i Kbh. (b.v.) med Karen Heilmann, født 25.5.1888 i Ejlby, Skovby hrd., død 21.9.1959 på Lounkær, Visborg sg., d. af ejer af Vigelsø, proprietær Johan Frederik H. (1848–1905) og Laura Hansine Jørgensen (1863-1913). Gift 2. gang 1963 med Esther Heilmann, født 1.1.1891, død 27.7.1978, søster til 1. hustru.

Udnævnelser

R. 1938. DM. 1949. K. 1963.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov.1946 161f. E. Holmsgaard i Dansk skovforen.s t. LXIII, 1978 265-70. P. Moltesen og N. K. Hermansen i Ugeskr. for agronomer CXXIII, s.å. 564-67. Levneds-beretning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig