Christian Kortholt, 15.1.1633-1.4.1694, professor. Født i Burg, Femern, død i Kiel, begravet i Bordesholm. Efter at have gået i skole i Slesvig og besøgt gymnasiet i Stettin studerede K. teologi i Greifswald og fra 1652 i Rostock hvor han 1656 blev magister. Et par år opholdt han sig derpå i Jena, men vendte så tilbage til Rostock hvor han blev professor i græsk sprog 1663. 1665 blev han professor i teologi ved det nyoprettede universitet i Kiel hvor han blev til sin død og i høj grad bidrog til at drage studenter til den unge stiftelse. Som belønning for sine store fortjenester blev han 1689 udnævnt til universitetets prokansler, og fem gange var han prorektor.

K. har udfoldet et omfattende forfatterskab. Især er han bekendt for sin indsats på kirkehistoriens område hvor han har interesseret sig særligt for de oldkirkelige forfølgelser. Derudover har han naturligvis som en god ortodoks lutheraner polemiseret mod katolikker og reformerte, men også mod de nyere filosoffer som Herbert af Cherbury, Thomas Hobbes og B. Spinoza. Han har helt tydeligt følt, at de moderne tankegange i virkeligheden underminerede den gamle ortodoksi. Det er ganske på linje hermed, at han i et meget populært tysk skrift forsvarer djævletro og hævder Guds mulighed for at gribe direkte ind i natur og historie. En stor del af hans skrifter er på tysk og naturligvis fortrinsvis rent opbyggelige. Nogle af dem udmærker sig dog også ved at tage konkrete samfundsproblemer op. I et af disse: Christlicher Unterrichl von dem so genannten Bestecken Beeydiglen Personen, absonderlich der Zöllner und Licentz-Einnehmer går han hårdt i rette med de købmænd der bestikker øvrighedspersoner til at opkræve for lidt told af varerne. Også andre eksempler viser, at han har lagt vægt på at enkelte kristne ikke gik øvrigheden i bedene; således angreb han den såkaldte "Kanzelfluch" (forbandelse fra prædikestolen) som var en slags folkelig selvjustits, hvor en krænket eller fornærmet person bestilte præsten til fra prædikestolen at rense sig for beskyldningerne. – K. har i det hele gjort udmærket fyldest både som universitetslærer og forfatter – og det kan undre, at Peder Schumacher (Griffenfeld) ikke kunne se hans muligheder, da han som ung magister søgte til Danmark 1663 og ifølge Schumacher gjorde "et svart Anslag paa den her vacerende Cathedram Theologicam".

Familie

Forældre: købmand Christian K. (død ca. 1653) og Dorothea Pechlin. Gift 26.4.1664 i Rostock med Anna Kirchof, født 24.3.1646 i Rostock, død 28.1.1713 i Kiel, d. af vinhandler Heinrich K. (død 1689) og Anna Blube (gift 1. gang med Matthias Stavenow, gift 2. gang med vinhandler Albrecht Helm).

Ikonografi

Stik af J. Friedlein. Stik af J. C. Bocklin efter mal. af P. Schmidt, Kiel; stik efter dette.

Bibliografi

Danische Bibliothec VIII, 1746 566–94 (breve til J. Brunsmand). Danske mag. 5.r.II, 1889–92 61 (brev fra Griffenfeld). Kirkehist. saml. 4.r.II, 1891–93 542; VI, 1899–1901 505. – Johs. Moller: Cimbria lit. III, 1744 362–76. H. Ratjen: Verzeichniss der Handschriften der Kieler Univ.-Bibl., 2. udg. III, Kiel 1865 459f. Bj. Kornerup: Biskop Hans Poulsen Resen I, 1928 232f. Wilh. Halfmann: C. K., Kiel 1930 = Schr. des Vereins far schlesw.-holst. Kirchengesch. XVII. Ernst Feddersen: Kirchengesch. Schleswig-Holsteins II, Kiel 1935–38 = Schr. des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. XIX 318–21. Gesch. der Philos. Fakultät, Neumünster 1969 = Gesch. der Christian-Albrechts-Univ. Kiel V,1 15–18.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig