H. Rosenstand Schacht

H. Rosenstand Schacht, Helge Rosenstand Schacht, 16.4.1897-18.2.1978, professor i landbrugsmaskinlære. Efter læreår i praktisk landbrug kom H. Rosenstand Schacht på landbrugsskole; dernæst, 1919, på landbohøjskolen hvorfra han 1921 blev landbrugskandidat. Gennem kortvarige studieophold ved landbrugsuniversitetet i Halle og Sveriges lantbrukshögskola i Ultuna stiftede han bekendtskab med internationale landbrugsforhold, inden han fik sine første ansættelser, 1921 som assistent ved Askov forsøgsstation, 1921–22 lærer ved Næsgård agerbrugsskole, 1922–24 assistent hos statskonsulent Anton Christensen ved institutionen "redskabsprøverne" og ved landbohøjskolen og til hvervet som lærer ved Testrup højskole 1924–25. 1925–67 var han ansat ved sin gamle læreanstalt; 1925–32 som assistent ved landbrugsmaskinafdelingen, dog med tilknytning til afdelingen for landbrugsøkonomi og mejeriafdelingen, 1932–35 som amanuensis, hvorefter han efterfulgte Anton Christensen som docent i landbrugsmaskinlære, fra 1946 som professor.

På nærmeste hold blev han vidne til hvorledes den tekniske revolution så at sige fra det ene år til det andet tvang landbrugets teknikere og praktiske udøvere til at omstille sig til den fuldstændige mekanisering med alle dens konsekvenser, positive som negative. I eminent grad var H. Rosenstand Schacht egnet til at formidle denne revolution til de vordende agronomer, eftersom han forenede en sikker tro på teknikkens frugtbringende virkninger med en historisk funderet viden om udviklingens gradvise – og evigt gentagende – karakter. Når hans elever fik tingene lidt på afstand indså de nytten af at se den moderne traktorplovs udvikling på basis af plovteknologiens årtusindlange historie.

H. Rosenstand Schacht hengav sig yderst sjældent til teoretiske overvejelser; han så det som sin hovedopgave at undervise. Da han i tale som i skrift udtrykte sig let og utvungent helligede han sig helt formidlingsarbejdet. Bortset fra lærebøger som Landbrugsgeografi I-II, 1929–30 (sammen med N. Kjærgaard-Jensen) og Det danske Landbrugs Maskinbog, 1940–41, udmøntede han sit forfatterskab i artikler i leksika og håndbøger. I Landbrugets ordbog I-II, 4. udgave 1951–52 skrev han en række centrale artikler om plove, harver, mejemaskiner osv. Sammen med sin efterfølger T. Tougaard Pedersen udgav han 1967 bogen Landbrugsmaskiner. 1964 fik han Saxoniaprisen som en anerkendelse for det meget nære samarbejde han gennem årene havde etableret med maskinbranchen. De store maskindemonstrationer på Bellahøjskuerne var også et resultat af hans virksomhed. Men midt i glæden og begejstringen over at se de arbejdseffektive maskin-mastodonter vralte rundt i forevisningsringen glemte H. Rosenstand Schacht aldrig hensynet til manden på gulvet. En så banal ting som en hjulbør så han helst konstrueret efter de mest moderne principper – og naturligvis forsynet med gummihjul.

Han var medlem af en række faglige udvalg og organer såsom udvalget for afholdelse af maskinkursus for landmænd 1935–49, Dansk standardiseringsråd 1937–66, Akademiet for de tekniske videnskaber 1937ff, Kungl. skogs- och lantbruksakademien 1959ff og landbrugets filmudvalg 1947–64.