Johannes Bugenhagen, 24.6.1485-20.4.1558, professor, præst. Født i Wollin i Pommern, død i Wittenberg. B. (med tilnavnet Pomeranus) immatrikuleredes 1502 i Greifswald og blev to år senere rektor for skolen i Treptow. Han præsteviedes 1509 og indtrådte som vikar i kannikernes kollegium ved Mariakirken i Treptow. 1517 kaldtes han til det bibelske lektorat ved den nyoprettede kloster-skole i Belbuck. 1521 blev han immatrikuleret i Wittenberg hvor han snart begyndte at undervise og 1523 tillige på Luthers foranledning blev kaldet til stadspræst. 1533 promoveredes han til doktor og indtrådte officielt i det teologiske fakultet samtidig med at han fortsat varetog embedet som stadspræst. Allerede fra 1524 udfoldede han et stort (trykt) eksegetisk forfatterskab og skrev en lang række bibelske kommentarer. Særlig udbredelse, også i Norden, vandt hans Passionsharmoni. Både Melanchton og Luther vurderede hans eksegetiske arbejder højt. Han deltog i arbejdet med Luthers bibeloversættelser og knyttede sig nært til Luther for hvem han fungerede som sjælesørger. B. organiserede kirke- og skoleforholdene overalt hvor Wittenberg-reformationen fik indflydelse. Fra 1528-42 var han bestandig på rejse og reformerede i Braunschweig, Hamburg, Lübeck, Pommern, Danmark-Norge, Schleswig-Holstein, Hildesheim og Braunschweig-Wolfenbüttel.
Til Danmark kom B. på Chr. IIIs anmodning 5.7.1537, ledsaget af bl.a. Peder Palladius, og deltog i arbejdet med at revidere den latinske kirkeordinans (den berømte skelnen i det indledende kongebrev mellem "Jesu Kristi ordinans" og "vor" (kongens) skyldes ham). B. kronede 12.4.1537 kongen og dronningen og ordinerede 2.9. de syv nye superintendenter, hvoriblandt Palladius. Derefter koncentrerede han sig om Københavns universitet. Det første forelæsningskatalog fra 1537 såvel som fundatsen af 1539 har han stået fadder til, og selv forelæste han som midlertidig professor over salmerne, profeterne og Pauli breve. 1538-39 var han universitetets (3.) rektor. Efter at han på herredagen i Odense 1539 havde været med til "beseglingen" af den danske udgave af kirkeordinansen vendte han tilbage til Wittenberg hvor Luther havde vikarieret for ham. B. fik tilbudt to bispedømmer, og Chr. III ville gerne have ham tilbage til universitetet, men han forblev i Wittenberg og prædikede og forelæste til kort før sin død som fulgte efter et pars års tiltagende svaghed. Trods sin store indflydelse i samtiden har B. i forskningen stået i skygge af Luther og Melanchton. Hans eksegetiske arbejder er knap nok blevet udforsket, endsige genudgivet, og han er med urette blevet opfattet først og fremmest som praktikeren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.