Johannes Bugenhagen, 24.6.1485-20.4.1558, professor, præst. Født i Wollin i Pommern, død i Wittenberg. B. (med tilnavnet Pomeranus) immatrikuleredes 1502 i Greifswald og blev to år senere rektor for skolen i Treptow. Han præsteviedes 1509 og indtrådte som vikar i kannikernes kollegium ved Mariakirken i Treptow. 1517 kaldtes han til det bibelske lektorat ved den nyoprettede kloster-skole i Belbuck. 1521 blev han immatrikuleret i Wittenberg hvor han snart begyndte at undervise og 1523 tillige på Luthers foranledning blev kaldet til stadspræst. 1533 promoveredes han til doktor og indtrådte officielt i det teologiske fakultet samtidig med at han fortsat varetog embedet som stadspræst. Allerede fra 1524 udfoldede han et stort (trykt) eksegetisk forfatterskab og skrev en lang række bibelske kommentarer. Særlig udbredelse, også i Norden, vandt hans Passionsharmoni. Både Melanchton og Luther vurderede hans eksegetiske arbejder højt. Han deltog i arbejdet med Luthers bibeloversættelser og knyttede sig nært til Luther for hvem han fungerede som sjælesørger. B. organiserede kirke- og skoleforholdene overalt hvor Wittenberg-reformationen fik indflydelse. Fra 1528-42 var han bestandig på rejse og reformerede i Braunschweig, Hamburg, Lübeck, Pommern, Danmark-Norge, Schleswig-Holstein, Hildesheim og Braunschweig-Wolfenbüttel.

Til Danmark kom B. på Chr. IIIs anmodning 5.7.1537, ledsaget af bl.a. Peder Palladius, og deltog i arbejdet med at revidere den latinske kirkeordinans (den berømte skelnen i det indledende kongebrev mellem "Jesu Kristi ordinans" og "vor" (kongens) skyldes ham). B. kronede 12.4.1537 kongen og dronningen og ordinerede 2.9. de syv nye superintendenter, hvoriblandt Palladius. Derefter koncentrerede han sig om Københavns universitet. Det første forelæsningskatalog fra 1537 såvel som fundatsen af 1539 har han stået fadder til, og selv forelæste han som midlertidig professor over salmerne, profeterne og Pauli breve. 1538-39 var han universitetets (3.) rektor. Efter at han på herredagen i Odense 1539 havde været med til "beseglingen" af den danske udgave af kirkeordinansen vendte han tilbage til Wittenberg hvor Luther havde vikarieret for ham. B. fik tilbudt to bispedømmer, og Chr. III ville gerne have ham tilbage til universitetet, men han forblev i Wittenberg og prædikede og forelæste til kort før sin død som fulgte efter et pars års tiltagende svaghed. Trods sin store indflydelse i samtiden har B. i forskningen stået i skygge af Luther og Melanchton. Hans eksegetiske arbejder er knap nok blevet udforsket, endsige genudgivet, og han er med urette blevet opfattet først og fremmest som praktikeren.

Familie

Forældre: rådsherre Gerhard B. Gift 13.10.1522 med Walpurga, født 1500, død tidligst 1563.

Ikonografi

Mal. af Lucas Cranach d.æ., 1537 (Lutherhalle, Wittenberg), efter dette tegn. af Lucas Cranach d.y., 1542 (kobberstikskabinettet i Østberlin) og 1543 (statsbibl. sst.). Mal. af L. Cranach d.æ., 1547 (Wittenberg, Stadtkirche). Mal. af L. Cranach d.y., 1558, ødelagt under anden verdenskrig (forhen Nordhausen, St. Blasiuskirche) og af samme 1565 (slotskirken i Dessau). Relief på ligsten af Simon Schröter efter tegn. af L. Cranach d.y. Mal. 1570 (Mus. für Kunst und Gewerbe, Lübeck). Træsnit med baret af L. Cranach d.y., efter dette træsnit 1817, tegn. af C. Aagaard 1855, på mindeblad for univ. jubilæet 1879, litografi af Dohme & Müller samt stik. Træsnit, barhovedet, formentlig af L. Cranach d.y., efter dette træsnit 1562, 1581, 1587, 1690, 1817 m.fl., talrige stik bl.a. af J. Th. de Bry 1599, af Fritzsch, af G. P. Busch efter tegn. af E. Eichner, af M. Thoenert, af F. Allen, af Francis Holl m.fl. Stik af H. Hondius, 1599, efter dette stik bl.a. 1725. Stik af F. W. Bollinger, 1812, efter mal. af Lucas Cranach, 1543, herefter litografi af O. Speckter, 1828 og træsnit 1884. Stik formentlig efter forlæg af L. Cranach d.y., efter dette stik 1688, af H. Meyer, 1823, træsnit 1890. Endv. anføres stik af B. Jenichen og af M. Merian samt træsnit efter forlæg af T. Stimmer, J. G. Seidler og H. Bürkner samt stik af H. Pinhas efter Holbein. Mal. ophængt 1753 (Roskilde domk.). Mal. af Hans Hansen (Fr.borg). Buste på monument (Wittenberg). Afbildet på relief af Max Andersen, 1942, til reformationsmonument (Bispetorvet i Kbh.). – Jochen Pause: Ein Gemälde Lucas Cranachs d.Å. in Hamburg und die Bugenhaven-Ikonographie, i Nordelbingen, 1983.

Bibliografi

Archiv für Reformationsgesch. LVIII, Gütersloh 1967 73-89 og Kirkehist. saml., 1970 8-11 (breve). – H. F. Rørdam: Kbh.s univ.s hist. I, 1868-69. Bj. Kornerup i Den danske kirkes hist. IV, 1959. M. Schwarz Lausten i Kirkehist. saml. 7.r.VI, 1966-68 525-31 (heri breve). Samme: Religion og politik, 1977 = Kirkehist. studier. Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj V, 1980. Hans Hermann Holfelder i Theologische Realenzyklopadie VII, Berlin 1981 354-63.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig