K.A. Bondorff

K.A. Bondorff, Karl Andreas Christian Bondorff, 18.9.1891-19.6.1974, professor, forstander. Født i Kbh. (Trin.), død i Hørsholm, begravet i Hasmark, Fyn. Efter at have taget præliminæreksamen lærte B. landbrug og gennemgik landhusholdningsselskabets lærlingeuddannelse hvorefter han kom til landbohøjskolen og blev landbrugskandidat 1913. Efter studentereksamen 1914 tog han tillægseksamen i jordbrugslære 1916, var assistent ved landbohøjskolens plantefysiologiske laboratorium 1916–21, lektor i bakteriologi 1921–22 og afdelingsbestyrer ved Statens planteavls-laboratorium 1921–23. 1923 udnævntes han til professor i landbrugets jorddyrkning ved landbohøjskolen hvor han afløste T. Westermann. 1926 efterfulgte han Harald R. Christensen som leder af Statens planteavlslaboratorium og blev 1928 udnævnt til forstander sst. Samtidig fortsatte han at varetage undervisningen (som lektor) indtil 1944 hvorefter han indtil 1961 helt helligede sig arbejdet ved planteavis-laboratoriet. Fra 1939 og indtil sin død varetog han hvervet som landbrugsministeriets tilsynsførende med handel med gødningsstoffer og grundforbedringsmidler. B. indtog en fremtrædende plads i det nordiske samarbejde på landbrugets område. Han var således sekretær for den danske afdeling af Nordiske jordbrugsforskeres forening fra dens oprettelse 1918 til 1938, medlem af bestyrelsen 1929–51, formand 1938–51 og æresmedlem fra 1963. Endvidere var han medlem af landhusholdningsselskabets bestyrelse 1934–49, af Kungl. svenska lantbruksakademien og af Akademiet for de tekniske videnskaber fra 1937. Også i international sammenhæng var hans indsigt i gødningsspørgsmål højt respekteret. Han var formand for OEECs kunstgødningskommission 1949–59 og repræsenterede indtil udgangen af 1973 Danmark i EF ved forhandlinger om gødningsproblemer.

Et særligt afsnit af B.s livsværk var viet Landsforeningen dansk arbejde hvor han blev medlem af hovedbestyrelsen 1944, formand 1952–62 og æresmedlem 1962. Som led i hans indsats på dette område var han endvidere formand for Erhvervenes udstillingsudvalg og næstformand for Dansk købestævne 1952–62. B. var dog først og fremmest videnskabsmand, og hans forskningsarbejde var præget af ønsket om at frembringe resultater der kunne blive til gavn for landbrugserhvervet. Hans meget omfattende videnskabelige produktion begyndte med nogle artikler i landbohøjskolens årsskrift (1917 og 1918), hvor han undersøgte muligheden for at anvende mikroorganismer til at bestemme jordens indhold af tilgængelige plantenæringsstoffer. Et hovedemne for hans arbejde blev i øvrigt udvikling af analysemetoder til hurtig bestemmelse af jordens gødningstrang. Han skrev herom i Tidsskr. for Landøkonomi, 1931, og i årene derefter udførte han sammen med yngre medarbejdere en række betydningsfulde undersøgelser på dette område. I forbindelse med disse studier fremsatte han 1941 forslag om en systematisk undersøgelse af hele landets jord for fosfor- og kaliumtrang, og søgte med stor energi at skabe grundlag for gennemførelse af denne meget omfattende plan. I en række arbejder beskæftigede han sig endvidere med det kvantitative forhold mellem planternes ernæring og tørstofproduktion (Nordisk Jordbrugsforskning, 1923 og landbohøjskolens årsskrift, 1924). Disse undersøgelser gav bl.a. grundlag for bestemmelse af værdifo'rholdet mellem forskellige gødningsstoffer, og i 1935 fremsatte han i Nordisk Jordbrugsforskning et forslag om ensartede betegnelser for gødningsstoffernes indhold som blev fulgt i loven af 1939 om handel med gødning. – Endnu et hovedemne for B.s arbejde var dyrkningsforsøgenes metodik og teori, herunder specielt forsøgsresultaternes bearbejdelse og vurdering. Dette emne blev uddybet i hans to lærebøger Forelæsninger over Landbrugets Jorddyrkning: I, Dyrkningsforsøget, 1938 og II, Gødningslæren, 1939, og han bidrog herigennem til at mere rationelle og ensartede forsøgsmetoder blev taget i anvendelse ved de lokale markforsøg. Det er karakteristisk for B. at de behandlede emner også blev udmøntet i talrige foredrag ved videnskabelige og landbrugsfaglige møder der i kraft af hans ligefremme og slagfærdige fremstillingsmade gjorde ham kendt over hele landet.