Georg Jørgensen

Georg Jørgensen, Jørgen Georg Jørgensen, 26.7.1838-1.6.1905, døvepædagog. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet i Fredericia. Efter lærereksamen 1857 (Jonstrup) og studentereksamen blev J. 1857 ansat som lærer ved Det kgl. døvstummeinstitut i Kbh. hvor der undervistes efter tegn-skriftmetoden. Han blev en mester i tegnsprog og var i flere år formand for Døvstummeforeningen af 1866. I udlandet var talemetoden blevet den dominerende. I Danmark blev den anvendt i en lille privatskole som efter at Johan Keller var blevet forstander 1856 tog et betydeligt opsving og fik statsstøtte. Også på instituttet indledte man forsøg med talemetoden. 1874 foretog J. en studierejse til Tyskland og Schweiz. Han blev begejstret for den rene talemetode (uden tegn), som han så hos Arnold i Riehen. Rejsen blev et vendepunkt for J. Efter sin hjemkomst skrev han to stridsskrifter: Zwei deutsche Taubstummen-Anstalten, 1874 og Aufruf an die Lehrer und Freunde der Taubslummen, 1876. J. lovpriste den rene talemetode i Riehen og kritiserede stærkt den med tegn blandede talemetode og den manglende adskillelse mellem egentlige døvstumme og uegentlige døvstumme (døvstumme og døvblevne) som han så ved tyske skoler. En sådan adskillelse var gennemført i Danmark 1867. Da instituttets forstander R. Malling Hansen var enig med J. om at det var uheldigt at undervise efter forskellige metoder på samme institut, oprettedes på forslag af Malling Hansen Det kgl. døvstummeinstitut i Fredericia 1881 med J. som forstander. Her gennemførte J. den rene talemetode. Tegnsprog var forbudt såvel i som uden for instituttet. Skolen fik snart internationalt ry og omfattede efterhånden alle døvstumme som fandtes egnede for talemetoden. På grund af svækket helbred fratrådte J. 1.4.1904 og flyttede til Kbh. hvor han døde. -Tit. professor 1904.